Brugerguide til VanoGIS

VanoGIS er et GIS-baseret projektstyringsværktøj. Det samler de relevante geodata for et projekt, viser dem som lag på kortet, og lader dig arbejde med dataene - fx beregne arealet af de samlede faste ejendomme (SFE'er), der berøres af et anlægsprojekt, eller følge fremdriften i aftaler med lodsejere.

Om denne guide. Guiden vedligeholdes løbende sammen med systemet, så den altid afspejler den nuværende version. Mangler der et skærmbillede, vises en placeholder med filnavnet på det billede, der skal lægges ind.

Sådan er systemet bygget op

Efter login møder du hovedsektionen. Når intet modul er åbent, viser hovedområdet en kort velkomst med de vigtigste veje ind i platformen og en Book et møde-knap, hvis du vil have en snak med Vanovis. Fra topbjælken styrer du det hele:

• Projektvælger (øverst til venstre) - vælg det projekt, du vil arbejde med. Klik åbner en lille rude med et søgefelt øverst, dine op til 3 senest valgte projekter under Seneste, og derefter alle projekter: enkeltstående projekter under Projekter, mens projekter i et hovedprojekt (se Hovedprojekter under Projektoversigt) er grupperet under hovedprojektets navn med delprojekterne indrykket. Er det aktive projekt selv del af et hovedprojekt, vises hovedprojektets navn som en lille sti foran projektnavnet på selve knappen. Du kan navigere med piletasterne og bekræfte med Enter, eller lukke ruden med Esc. Har du endnu ikke et projekt tilknyttet, er menuen tom. Spærrede projekter står dæmpede i listen, og demoprojekter er markeret som beskrevet nedenfor. Skifter du projekt, mens et modul er åbent, genindlæses modulet automatisk med det nye projekts data. Har det nye projekt ikke adgang til modulet, lukkes det, og du får en besked om at vælge et andet modul i menuen.
• Søgelinje - find adresser og ejendomme.
• Moduler - produktmodulerne: Map Studio, Stakeholder, Settle, Progress, Urban Twin m.fl. Map Studio følger altid med et projekt og står først.
• Databehandling - analyse- og datagenererings-værktøjer: Projektoversigt, Lookup & Analyse, Løbenummergenerering, Klip & Download m.fl.
• Bestilling - bestil et nyt projekt eller tilknyt produkter til et eksisterende.
• Brugerikon (øverst til højre) - din profil, administration og denne guide.

Hvad du har adgang til

Hvert produkt i menuerne er enten tilknyttet dit valgte projekt (grøn Åbn modul-knap) eller ikke tilknyttet. Et ikke-tilknyttet produkt er markeret med et info-ikon, der åbner en modal med information om modulet (tekst, og video når den er klar). De tilknyttede produkter sorteres øverst, så det relevante står først.

Hvilke databehandlings-værktøjer der er tilgængelige, afhænger af, hvilke moduler projektet har. Det holder menuen ren og relevant, så du kun ser de værktøjer, der giver mening for netop dit projekt. Den præcise sammensætning kan vi justere over tid.

Map Studio følger altid med et projekt. Det kan også bestilles separat som et enkelt modul, hvis du kun skal bruge selve kort-delen (kort, lag og udtræk).

Direkte link til et modul

Du kan sende et link, der åbner et bestemt modul med det samme, i stedet for at bede modtageren klikke sig frem. Sæt ?modul=<navn> efter portalens adresse:

• vanogis.dk/?modul=progress - åbner VNV Progress.
• vanogis.dk/?modul=stakeholder - åbner VNV Stakeholder.
• vanogis.dk/?modul=mapstudio - åbner Map Studio.

Navnet er det brugervenlige modulnavn (fx progress, stakeholder, settle, screening, apollo, docs, mapstudio, oversigt). De fleste moduler arbejder på et bestemt projekt. Vil du pege på ét, tilføjer du projektets id med &projekt=<id>:

• vanogis.dk/?projekt=1187&modul=stakeholder - vælger projekt 1187 og åbner Stakeholder.

Linket åbner kun modulet, hvis du er logget ind og har adgang - præcis som når du klikker i menuen. Har det valgte projekt ikke modulet, eller mangler et projekt, får du en kort besked i stedet. Adressen virker ens uanset domæne, så et link, der peger på det rigtige projekt og modul, kan deles direkte med en kollega.

Byg linket automatisk: Du behøver ikke skrive URL'en i hånden. Når et projekt er valgt, står der en lille link-knap ved siden af projektvælgeren i toppen. Klik på den, så kopieres et komplet link til det valgte projekt - og til det modul, du står i, hvis et er åbent - direkte til din udklipsholder, klar til at sætte ind i en mail eller besked.

Find et projekts id: Har du brug for selve projekt-id'et (fx til et link, du bygger manuelt), finder du det under Administration → Basisdata, når projektet er valgt. Der står Projekt-id øverst med en kopier-knap.

Fuld version, Beta og Preview

Produkterne kan bære en mærkat, der fortæller, hvor langt de er:

• Uden mærkat - fuld version. Et færdigt, stabilt produkt. Vi bliver aldrig helt færdige med at udvikle, og alt bliver løbende forbedret, men disse produkter er på et niveau, hvor de er en fuld version.
• Beta. Produktet har basal, nogle gange ret omfattende, funktionalitet, men er kun brugt i begrænset omfang på rigtige projekter, og vi ved selv, at der er opdateringer på vej. Brug det gerne, men forvent, at det udvikler sig.
• Preview. Et produkt, der endnu ikke har fundet sin faste plads, fx et værktøj, der falder uden for den normale ramme, hvor det er projektet, der styrer, hvad man kan. Et Preview er ikke et løfte: det kan blive ophøjet til et fast modul, sat på pause, eller adgangen kan blive begrænset. Regn med, at der kan ske ændringer.

Dagens VanoGIS

Velkomstskærmen og topbjælken bærer et lille, diskret sæsonpræg, der skifter med årets gang: et lille motiv i hjørnet af velkomstfladen, en kort hilsen under Velkommen, og et lille statisk symbol ved VanoGIS-logoet i topbjælken med dagens tekst som tooltip. Pynten følger årstiden og mærkedage som jul, påske og Kortdage, og hilsenen kan også afspejle dagens vejr nær dit valgte projekt (krediteret som Vejrdata: DMI).

Rundt om i modulerne gemmer der sig desuden små, korte glimt af mikrofeedback, når en handling lykkes - fx når et udtræk er klar i Klip & Download, når et lag lander i Map Studio, eller når en ejendom rammer 100 % i VNV Progress. De er rene øjeblikke uden funktion, og opmærksomme brugere kan måske endda finde en enkelt skjult overraskelse eller to.

Det er alt sammen ren dekoration - den rører aldrig kort, data, analyser, eksport eller print, og den respekterer indstillingen for reduceret bevægelse i din browser. Ønsker du den slået fra, kan du fravælge den under Din profil (se nedenfor).

Login, adgang og roller

Login

Gå til vanogis.dk. Er du ikke logget ind, ser du VanoGIS-forsiden, der præsenterer platformen og modulerne. Klik på Log ind (øverst til højre eller i toppen af siden), og log ind med din arbejdsmail - så lander du i portalen, og din session starter. Du logger ud igen via brugerikonet øverst til højre; det sender dig tilbage til forsiden.

Sådan bliver man bruger

Du opretter ikke en bruger inde i VanoGIS selv. Din konto bliver oprettet automatisk, første gang du logger ind med din arbejdsmail, og du kobles til din organisation ud fra mailens domæne (fx @vanovis.dk).

• Den første person fra en organisation, der logger ind, bliver administrator for organisationen.
• Alle andre fra organisationen får rollen Viewer, indtil en administrator ophøjer dem.

Tanken er enkel: den første, der kommer ind, får nøglerne og giver derefter de rette roller til resten af holdet.

Opretter du dig med en privat mailadresse (fx gmail, hotmail eller outlook), får du en personlig konto i stedet. Du kan oprette projekter og invitere andre med ind i de enkelte projekter, du opretter - men kolleger kommer ikke automatisk med i en fælles organisation. Skal I dele en organisation og hinandens projekter uden invitationer, kræver det, at I opretter jer med en arbejdsmail på jeres eget firmadomæne.

De tre roller

Rollerne er kumulative. En Editor kan alt det, en Viewer kan, og en Administrator kan alt det, en Editor kan, plus mere:

Viewer er standard. En administrator ophøjer til Editor eller Administrator efter behov.

Internt og eksternt

Adgangsmodellen bygger på ét princip: tillid internt, kontrol ved grænsen. Inden for din egen organisation stoler systemet på, at I kan dele projekter med hinanden. Den reelle sikkerhed ligger ved grænsen mellem din organisation og omverdenen, og adgangen til arbejdsmailen er i sig selv beviset på, at man hører til.

Der er to niveauer:

• Domæne (organisationen). Alle med en arbejdsmail på samme domæne (fx @vanovis.dk) tilhører samme organisation og deler automatisk organisationens projekter. Internt skal man ikke inviteres til noget.
• Projekt (arbejdsområdet). Det konkrete sted, hvor samarbejdet foregår. Her, og kun her, kan eksterne samarbejdspartnere inviteres ind.

Forskellen i praksis:

• Internt (samme domæne): Når du logger ind, kan du se din organisations projekter med det samme. Skal du kunne mere end at se, ophøjer en administrator dig.
• Eksternt (en anden organisation): En ekstern ser intet, før vedkommende bliver inviteret til et bestemt projekt. Til gengæld kan man invitere hvem som helst til et projekt med deres mail og en rolle.

Hvorfor kan alle i organisationen se projekterne?

Fordi det sparer jer for administration. Vi kunne lægge et ekstra lag på, hvor projekter også skulle lukkes af internt, kollega for kollega. Men det ville betyde, at en administrator manuelt skulle tildele jeres egne folk adgang til hvert eneste projekt, præcis som var de eksterne. Det giver mere administrativt arbejde, og i praksis bliver den slags interne afgrænsninger sjældent ryddet op igen. For et værktøj som VanoGIS vurderer vi, at det er overkill. Vi holder det enkelt: internt stoler I på hinanden, og den ægte kontrol ligger ved grænsen mod omverdenen.

Du kan invitere hvem som helst.

Det er kernen i hele systemet: det er projektet, der er bærende, ikke brugerne. En bruger koster ingenting, og alle kan oprette sig gratis, så du kan trygt invitere lige præcis dem, der skal med på et projekt - uanset om de sidder i din egen organisation eller hos en helt anden. Du betaler for projektet og de moduler, I bruger, ikke for hvor mange der kigger med.

Inviter en ekstern til et projekt

1. Åbn brugerikonet → Administration → Projektadministration.
2. Vælg projektet, skriv den eksternes mail, vælg en rolle, og klik Giv adgang.
3. Den inviterede får en invitationsmail og bliver en fuldgyldig bruger, første gang de logger ind.

Interne kollegaer skal ikke inviteres. Prøver du at invitere en med samme domæne som projektet, får du besked om, at vedkommende allerede har adgang via organisationen.

Rollen på invitationen gælder det projekt. Inviterer du en ekstern som Editor, kan vedkommende redigere netop dette projekt, uanset hvilken rolle personen ellers har (fx hvis de kun er Viewer i deres egen organisation). Omvendt giver en invitation som Viewer kun læseadgang til projektet, uanset personens rolle andre steder.

En projektrolle gælder kun det ene projekt og smitter aldrig af andre steder. Er du fx Viewer i din egen organisation og bliver inviteret som Editor på et andet projekt, bliver du Editor kun på det projekt - du er stadig Viewer på din egen organisations projekter. Din rolle ét sted ændrer aldrig din rolle et andet sted.

Administration: domæne, projekt og basisdata

Administrationen har tre faner:

• Domæneadministration (standardfanen, kun for Portal Admin): Det fulde overblik over din organisations egne medlemmer. Her kan du ændre deres rolle (Viewer, Editor, Administrator) og slette en bruger, fx hvis vedkommende stopper. Når du sletter en bruger, mister de adgangen med det samme og skal oprette sig på ny for at komme ind igen. Her tænder en portaladministrator også Projekt-adgangsdifferentiering for hele organisationen (se nedenfor).
• Projektadministration: Her ser du kun dem, der eksplicit er givet adgang til et bestemt projekt, altså inviterede eksterne plus den, der oprettede projektet. Organisationens egne medlemmer står ikke her, for de har allerede adgang via domænet. Her ligger også sektionen Moduler (se nedenfor).
• Basisdata: Logoer, faste firmaoplysninger og koordinatsystem til tegningshovedet, plus valg af projektets hovedkort (se nedenfor).

Derfor er det helt normalt, at en kollega "mangler" i Projektadministration, selvom de har fuld adgang. De er medlem af domænet, ikke en projekt-invitation. Vil du se alle i din organisation, kigger du i Domæneadministration.

Projekt-adgangsdifferentiering

Som standard ser alle i organisationen alle organisationens projekter, sådan har det altid været, og funktionen er helt frivillig. Vil I i stedet styre adgangen pr. projekt, slår en portaladministrator funktionen Projekt-adgangsdifferentiering til under Administration → Domæneadministration.

Når funktionen er slået til, får hvert projekt i Administration → Projektadministration kontakten Skjul projektet for organisationen - kun brugere på listen herunder ser det. Et skjult projekt forsvinder fra alle kollegers projektliste og kan ikke tilgås, medmindre de aktivt tilføjes på projektets adgangsliste. På et skjult projekt kan du - modsat normalt - også tilføje kolleger fra egen organisation på listen, ikke kun eksterne (se Inviter en ekstern til et projekt ovenfor).

Portaladministratorer ser altid skjulte projekter, markeret med chippen Skjult.

Læg mærke til:

• Offentlige delingslinks (fx InfoMaker-links) tilbagekaldes ikke, når et projekt skjules.
• Af-skjuler du et projekt igen, fjernes de kollega-adgange, der blev givet, mens det var skjult - alle i organisationen kan jo nu se det igen. Eksterne inviterede og projekt-administratorer berøres ikke.
• Demoprojekter kan ikke skjules.

Begræns en deling til bestemte moduler

Skal en samarbejdspartner kun bruge ét enkelt modul - fx kun Progress - kan du begrænse selve delingen, så resten af menuen slet ikke er der for vedkommende.

I Administration → Projektadministration har hver adgangsrække en kolonne Omfang. Den viser enten Alle moduler eller fx 3 moduler. Klik på den for at åbne redigeringen:

1. Du får en flueben-liste over projektets moduler, grupperet i Produkter og Databehandling. Alt er slået til fra start.
2. Fjern fluebenet ved det, delingen ikke skal omfatte.
3. Vil du gå tættere på, kan du folde et modul ud med Alle faner og fjerne fluebenet ved enkelte faner inde i modulet - fx give adgang til Progress, men kun til Kort og Dashboard. Fanerne skjules så for brugeren. Fravælger du hele modulet, er fanevalget uden betydning, og mindst én fane skal altid stå tilbage. Du kan godt lade alle moduler være slået til og kun skjule enkelte faner - de to niveauer er uafhængige.
4. Klik Gem. Listen opdaterer sig med det samme.

Vil du begrænse allerede ved invitationen, folder du sektionen Begræns adgang (valgfrit) ud under invitationsfelterne, før du klikker Giv adgang. Lader du den være foldet sammen, får den inviterede fuld adgang - præcis som hidtil.

Læg mærke til:

• Brugeren ser kun de tilladte moduler i menuen, og forsøg på at åbne et fravalgt modul direkte via link bliver afvist med en besked.
• Projektoversigt kan ikke fravælges - den er selve navigationen.
• Administratorer kan ikke begrænses. En projektadministrator skal kunne se alt for at kunne administrere projektet, så admin-rækker har ingen Omfang-knap. Skal en administrator begrænses, skal rollen først ændres til Viewer eller Editor.
• Begrænsningen gælder den ene deling på det ene projekt - ikke personen på tværs af projekter. Kolleger, der har adgang via organisationen, berøres aldrig af den.
• Også de gratis værktøjer under Databehandling (fx Klip & Download) kan fravælges i en deling. At et værktøj er gratis for din egen organisation, betyder ikke, at enhver ekstern deling skal indeholde det.
• Bestilling er altid udelukket for en begrænset deling. Kun projektadministratorer bestiller moduler, og administratorer kan som nævnt ikke begrænses, så Bestilling optræder ikke på listen.
• Tilkøber I et nyt modul til projektet senere, er det automatisk uden for de begrænsninger, der allerede findes. Modulet dukker op i flueben-listen, men står ikke sat til, før nogen aktivt gør det. Det er bevidst: en begrænsning må aldrig udvide sig selv i det stille.
• Vil du give fuld adgang igen, sætter du alle flueben og klikker Gem. En begrænsning uden ét eneste modul kan ikke gemmes.
• Faner og moduler er to forskellige ting. Fravælger du et modul, er det lukket for brugeren. Fravælger du en fane inde i et modul, skjules den for brugeren - det er oprydning i det, vedkommende ser, ikke en lås. Skal noget være reelt utilgængeligt, fravælger du hele modulet.
• Lader du alle fanerne i et modul stå til, følger nye faner automatisk med, når vi udvider modulet.

Rettighedspakker: gem et sæt, I bruger igen og igen

Deler I ofte projekter på samme måde - "rådgiver", "entreprenør", "kommune" - kan I gemme fluebenene som en rettighedspakke og genbruge dem.

• I Omfang-editoren vælger du en pakke øverst i dropdownen Rettighedspakke. Fluebenene sættes efter pakken og låses, og der står, hvilken pakke der styrer dem.
• En portaladministrator opretter pakker under Administration → Domæneadministration → Rettighedspakker med knappen Opret pakke: giv pakken et navn, fjern fluebenet ved det, den ikke skal omfatte, og klik Opret pakken. Her ser du hele kataloget af moduler og faner, fordi en pakke gælder alle jeres projekter.
• Sidder du allerede med de rigtige flueben inde i en delings Omfang, kan du i stedet klikke Gem som pakke... og gemme dem direkte som en ny pakke.
• Vælger du Tilpasset i dropdownen, låses fluebenene op igen med pakkens valg som udgangspunkt, så du kan justere derfra.

En pakke er levende. Retter en portaladministrator pakken under Administration → Domæneadministration → Rettighedspakker, ændres adgangen med det samme for alle delinger, der bruger den. Det er hele pointen: I vedligeholder sættet ét sted i stedet for på hver enkelt deling.

Retter du fluebenene på én enkelt deling, kobles den fra pakken. Delingen beholder præcis det, du har valgt, som sit eget valg, og følger ikke længere med, når pakken ændres. Adgangsrækkens chip skifter tilsvarende fra Pakke: [navn] til et almindeligt antal.

Sletter I en pakke, mister ingen noget. Alle delinger, der brugte den, får først deres adgang fastfrosset som et individuelt valg, og derefter forsvinder pakken. Bekræftelsen siger, hvor mange delinger det gælder. En sletning kan altså aldrig give nogen mere adgang, end de havde.

Pakker gælder kun jeres egen organisation og kan kun bruges på jeres egne projekter.

Dit seneste valg huskes. Har du tidligere begrænset en invitation med flueben, foreslår Begræns adgang (valgfrit) næste gang det samme sæt, tydeligt markeret med Dit seneste valg. Ét klik på Nulstil til fuld adgang rydder forslaget. Det er ren bekvemmelighed - der sker ingenting, før du klikker Giv adgang.

Basisdata: logoer, faste oplysninger og hovedkort

Under Administration → Basisdata vælger du først projektet i dropdownen øverst. Herefter kan en projektadministrator udfylde de faste oplysninger, der senere bruges i tegningshovedet under Map Studios Planer-fane:

• Logoer. Tre felter side om side, Leverandør, Underleverandør og Kunde. Klik Vælg fil for at uploade et logo (PNG, JPEG eller SVG, maks 1 MB). Det uploadede logo vises med det samme i et preview, og en Fjern-knap fjerner det igen. Kunde-logoet vises i tegningshovedets topbånd i Planer, mens Leverandør og Underleverandør tegnes i de to bundbokse.

  movie

  basisdata_logo.mp4

  Upload af logo og visning i tegningshovedet

• Standardfelter. Firmanavn, adresse, by, telefon, hjemmeside, kundenavn, sagsnummer, tegner, kontrolleret af og godkendt af. Klik Gem standardfelter for at gemme, med en kvittering og uden at siden genindlæses.

• Koordinatsystem. En dropdown til tegningshovedet: EPSG:25832 (ETRS89 / UTM32N) (standard), DKTM (auto efter kortets placering) samt DKTM1-4 enkeltvis.

Har projektet VNV Docs, vises de samme oplysninger dér i fire grupper - Udførende, Kunde/bygherre, Projekt og Tegningshoved - via linket Redigér i VNV Docs. Det er samme lagring begge steder, så en ændring i den ene visning ses straks i den anden. Se VNV Docs nedenfor.

Projektets hovedkort. I samme fane vælger en projektadministrator, hvilket af projektets gemte kort (fra Map Studios Mine kort) der skal være projektets faste udgangspunkt - eller "Intet, åbn blankt kort". Er der valgt et hovedkort, åbner projektet altid i det, i stedet for et blankt kort. Se mere under Mine kort i Map Studio-afsnittet nedenfor.

Bestil projekter og bliv køber

For at kunne bestille projekter skal du være administrator, og din organisation skal være godkendt som køber.

Du anmoder om køberadgang fra Din profil:

1. Udfyld organisationens oplysninger: CVR, adresse og kontaktoplysninger.
2. Accepter betingelserne og send anmodningen.
3. En medarbejder fra Vanovis kigger anmodningen igennem og aktiverer din organisation, så I kan bestille.

Når organisationen er godkendt, kan en administrator bestille projekter via Bestilling i topmenuen.

Demoprojekter

Vanovis stiller en række demoprojekter til rådighed, så du kan prøve modulerne af på rigtige data uden at bruge din organisations egne projekter. De ligger i projektvælgeren på lige fod med dine egne projekter og er mærket med (demo) efter navnet.

Demoprojekter er fælles for alle brugere af portalen. Du kan arbejde frit i dem, men husk at ændringer, du laver, også er synlige for andre - de er tænkt som legeplads og demonstration, ikke som arbejdsprojekter.

Vil du hellere have dem væk fra din liste, kan du fravælge dem under Din profil (se nedenfor). Du kan altid slå dem til igen.

Din profil

Under brugerikonet → Din profil kan du redigere dine egne og din organisations oplysninger, anmode om køberadgang, og slette din egen konto.

Her ligger også fluebenet Vis demoprojekter. Det er slået til fra start. Fjerner du fluebenet og gemmer, forsvinder Vanovis' demoprojekter fra din projektvælger med det samme - uden at du skal logge ind igen. Indstillingen gælder kun dig, ikke dine kolleger.

Fluebenet Skjul sæsonpynt slår det lille sæsonmotiv på velkomstskærmen og i topbjælken fra (se Dagens VanoGIS ovenfor). Det virker med det samme, uden at du skal logge ind igen.

Har du skjult et eller flere projekter for dig selv (se Skjul et projekt for dig selv i Projektoversigt-afsnittet), ligger de samlet i sektionen Skjulte projekter her på profilsiden. Klik Vis igen ud for et projekt for at få det tilbage i din projektliste og top-projektvælgeren.

Sletter du din konto, fjernes den permanent. Er du den sidste administrator i organisationen, mens der stadig er andre brugere, bliver du advaret om at tilføje eller ophøje en anden administrator først, så organisationen ikke mister administratoradgang til jeres projekter.

Kortet og værktøjerne

Alle moduler deler det samme interaktive kort. Det er hurtigt, kan vise mange lag samtidig, og har et fælles sæt værktøjer, uanset hvilket modul du arbejder i.

Kortet husker, hvor du var. Er du zoomet ind på en del af projektet og skifter modul inden for samme projekt - fx fra Settle til Berig data - åbner det nye modul samme sted og i samme zoom, som du forlod det forrige. Du behøver altså ikke zoome ind på det samme hjørne af projektet igen, hver gang du skifter værktøj. Er du derimod zoomet længere ud end projektet - eller kommer du direkte fra Projektoversigten - framer det næste modul automatisk hele projektområdet, så du aldrig lander på hele Danmark. Skifter du til et andet projekt, får det sit eget udsnit. Map Studio er undtaget: dér åbner et gemt kort altid i det udsnit, kortet selv er gemt med. Udsnittet huskes for den fane, du arbejder i, og nulstilles, når du lukker den.

Værktøjslinjen

I venstre side ligger værktøjslinjen. Ikonerne er opdelt med skillelinjer.

Navigation

Markering og sletning. Brug markøren til at vælge og redigere geometri og skraldespanden til at fjerne objekter. Selve tegningen ligger samlet i Tegneværktøjer nedenfor. I Map Studio kan skraldespanden kun vælge objekter fra dine egne redigerbare kilder: tegninger, midlertidige analyseresultater og gemte Egne data-lag. Grunddata, plandata, systemlag og andre skrivebeskyttede lag kan ikke vælges. Sletning i et gemt Egne data-lag er permanent. Sletter du lagets sidste objekt, bevares laget og dets opsætning som et tomt lag. Hvis serveren afviser sletningen, bliver objektet stående på kortet, og du får en fejlbesked.

Markér-værktøjet står forrest. Så længe et tegneværktøj eller et værktøj fra værktøjskasserne er aktivt, tilhører dine klik det værktøj - de markerer altså ikke længere objekter og åbner ikke info-visningen. Klik arrow_selector_tool Markér for at slå værktøjet fra igen og komme tilbage til den almindelige markør-tilstand. Er intet værktøj valgt, kan du markere frit som altid.

Værktøjskasser

Ikon	Værktøj	Funktion
architecture	Tegneværktøjer	Tegn linjer, polygoner, punkter, rektangler, cirkler, frihåndsskitser og sammenhængende kæder med tre forskellige buetyper.
grid_guides	Snapping	Slå snapping til/fra - musen snapper til geometrier i kortet, mens du tegner.
tools_power_drill	Værktøjer	Geometri-operationer (se nedenfor).
straighten	Måleværktøjer	Mål og analyser (se nedenfor).
stacks	Lagliste	Slå lag til/fra og se standardlag + projektlag.
	Baggrundskort	Skift baggrundskort (popper vælgeren ud).

Snapping

Klik på grid_guides Snapping for at slå snapping til - knappen bliver grøn, når den er aktiv. Klik igen for at slå den fra. Indstillingen huskes til næste gang.

Når snapping er aktiv, snapper musen hele tiden til de geometrier, der er synlige i kortet - både standardlag (fx matrikler og bygninger), dine egne uploads og det, du selv har tegnet. Et lille symbol viser, hvad du snapper til:

• Cirkel - et hjørnepunkt (vertex) på en geometri.
• Trekant - midtpunktet af et liniestykke.
• Kryds - et vilkårligt punkt langs en kant.

Snapping guider figurerne i Tegneværktøjer, så dine klik lander præcist på nabogeometrien. Hold musen over snapping-knappen for at åbne en lille boks, hvor du kan vælge, hvilke snap-typer der skal bruges (hjørnepunkter, midtpunkter og kanter).

I samme boks kan du slå Baggrundskort til, hvis musen også skal snappe til baggrundskortets vektor-geometrier (veje, bygninger m.m.). Det er slået fra som standard, så snapping kun rammer lagene i laglisten, dine uploads og det, du selv har tegnet.

Tegneværktøjer

Klik på architecture Tegneværktøjer for at åbne tegnefeltet nederst i kortet. Øverst i feltet vælger du figur direkte på ikonrækken: Linje, Polygon, Punkt, Rektangel, Cirkel, Buer eller Frihånd. Bueknappens lille pil åbner valgene Trepunktsbue, Endepunktsbue og Tangentbue. Hold musen over et ikon, eller flyt tastaturfokus til det, for at se værktøjets navn. Med tastaturet flytter du mellem ikonerne med piletasterne, går til første eller sidste ikon med Home/End og vælger med Enter eller mellemrum. I buemenuen bruger du pil op/ned og Escape for at lukke menuen. På en smal skærm ombrydes ikonerne til flere linjer, så knapperne stadig har en stor træfflade.

Linje og de tre buetyper kan blandes i den samme sammenhængende kæde. Skift mellem dem ved et færdigt segment bevarer kæden; et halvfærdigt buestykke skal først afsluttes eller åbnes med Backspace. Skift til eller fra polygon, punkt, rektangel, cirkel eller frihånd starter en ny konstruktion.

1. Vælg Tegn på. Nyt midlertidigt lag er standard og bliver ikke gemt sammen med kortet. I Map Studios kortredigering kan en editor desuden vælge et eksisterende, komplet og redigerbart lag af samme geometritype eller Nyt lag i Egne data. I andre moduler er resultatet midlertidigt.
2. Ved linje, polygon og buer kan du skrive Afstand (m) og Vinkel (°). Ved punkt er felterne deaktiverede og bruges ikke. Begge felter må være tomme. En angivet afstand skal være positiv; for CAD-kædens segmenter er mindstemålet 0,01 m. Du kan bruge både komma og punktum som decimaltegn.
3. Klik det første punkt frit på kortet. Ved linje, polygon og buer flytter du derefter musen for at se det aktive segment som live-preview og klikker for at lægge præcis det viste punkt fast. Et vandret mål ved segmentet viser længden i meter. Polygonen viser altid længden af den aktive side fra det senest valgte hjørne til previewpunktet, også efter det tredje hjørne. På en bue er målet den lige afstand mellem buens endepunkter, ikke længden langs buen. Rektanglet viser først grundlinjen A→B og derefter bredden B→C. Cirklen viser Radius fra centrum til radiuspunktet. Disse live-mål bliver i meter, også over 1.000 meter. Målene følger den samme snapping og præcisionslås som previewet samt kortets zoom, panorering og rotation. Et accepteret linje-, bue- eller polygonpunkt rydder målet, indtil næste preview bevæges; et låst rektangel eller en låst cirkel kan beholde sit sidste mål frem til gemning. Backspace, annullering, gemning samt værktøjs- eller projektskift rydder altid målet. Ved punkt flytter et nyt klik det ene punkt, indtil du afslutter.
4. Klik Afslut kæde, Afslut polygon, Afslut punkt, Afslut rektangel, Afslut cirkel eller Afslut skitse, eller tryk Enter uden for et indtastningsfelt. En linje, blandet kæde eller polygon kan også afsluttes med dobbeltklik på det sidste gyldige punkt. Slutpunktet indsættes kun én gang, og et halvfærdigt buestykke gemmes ikke. Punkt, rektangel, cirkel og frihånd bruger fortsat deres normale Afslut-flow. En polygon kræver mindst tre forskellige hjørner, et positivt areal og ingen krydsende kanter. Afslutning forbinder det sidste hjørne direkte til startpunktet; lukningskanten følger ikke afstands- og vinkelfelterne. Annuller rydder den aktuelle tegning, mens luk-knappen eller Escape lukker værktøjet. Backspace fjerner det seneste accepterede klik, når markøren ikke står i et felt.

Låser du både afstand og vinkel, er segmentet helt bestemt. Låser du kun afstand, følger retningen musen. Låser du kun vinkel, følger længden musen langs den låste retning. Er begge felter tomme, er segmentet frit.

På det første segment er 0° vandret mod øst, 90° mod nord, 180° mod vest og 270° mod syd. Fra segment 2 er vinklen relativ til det forrige segment: 0° fortsætter ligeud, og en positiv vinkel drejer mod venstre. Snapping kan styre startpunktet og helt frie segmenter. Hvis afstand eller vinkel er låst, har præcisionslåsen forrang.

Ved en gemmefejl bliver en tegning til Egne data liggende som et midlertidigt lag, så den ikke går tabt. Skifter kortet eller projektet under arbejdet, skriver værktøjet ikke tegningen til det nye mål. Nye objekter føjes til eksisterende mållag uden at erstatte deres tidligere objekter. Mållisten viser kun kompatible lag, så punkt, linje og polygon holdes adskilt.

Frihåndsskitse. Vælg draw Frihånd, tryk på kortet, og træk med mus, pen eller én finger. Ét sammenhængende træk bliver til én åben linje, og stregen lukkes ikke automatisk til et område. Slip for at låse forhåndsvisningen, og klik derefter Afslut skitse eller tryk Enter for at lægge den på det valgte mål. Backspace fjerner hele den ugemte streg, og Annuller, Luk eller Escape kasserer den.

Frihånd er bevidst en skitse og bruger derfor hverken Afstand, Vinkel eller snapping. I Map Studios kortredigering kan en editor vælge samme tre lagringsveje som for andre linjer: et nyt midlertidigt lag, Nyt lag i Egne data eller additiv tilføjelse til et kompatibelt, redigerbart linjelag. I andre moduler er skitselaget midlertidigt. Værktøjet forenkler forsigtigt meget tætte inputpunkter uden at ændre den viste streg mellem forhåndsvisning og gemning; en usædvanligt stor streg afvises tydeligt frem for at blive kappet.

Rektangel, cirkel og buetyper

For rektangel og cirkel låser det sidste konstruktionsklik figuren. Musen og ekstra kortklik ændrer den derefter ikke, og begge felter deaktiveres. Klik Afslut rektangel eller Afslut cirkel, eller tryk Enter uden for et indtastningsfelt, for at gemme på det valgte mål. Du kan bruge både komma og punktum i målfelterne.

For linjer og buer kan du skifte segmenttype ved en ren segmentgrænse og fortsætte i samme kæde. Trepunkts- og endepunktsbuer kræver to klik efter startpunktet. En fritangent kræver B og C efter A, mens en tangentbue efter et færdigt segment kun kræver det nye endepunkt. Afslut kæde/Enter eller dobbeltklik ved en ren segmentgrænse gemmer kun de accepterede segmenter som én åben linje. Har du påbegyndt et nyt buestykke, er afslutning og typeskift spærret, indtil stykket er færdigt eller kontrolpunktet er fjernet med Backspace. Fælles endepunkter gemmes kun én gang. Fejl i et nyt segment bevarer alle tidligere færdige segmenter, og et live-preview bliver aldrig gemt ved en fejl.

Backspace uden for et felt fortryder ét accepteret klik. Et ufærdigt kontrolpunkt fjernes først. Ved en segmentgrænse åbnes det sidste segment med sin oprindelige type: en trepunktsbue beholder sit punkt på buen, en endepunktsbue beholder sit faste endepunkt, mens en linje eller en fortsat tangentbue fjernes som ét klik. For en fritangent går Backspace baglæns gennem C, tangentpunkt B og startpunkt A. Gentagne tryk går baglæns gennem hele kæden. Går du tilbage fra rektanglets bredde til grundlinjen, ryddes felterne også, så en bredde ikke bliver genbrugt som grundlinjelængde. Annuller rydder figuren og dens felter, men holder det valgte værktøj åbent. Luk eller Escape uden for et felt forlader værktøjet og kasserer den igangværende figur. Skift mellem kæden og en anden geometrifamilie rydder konstruktionen. En afsluttet rektangel eller cirkel starter ligeledes næste konstruktion med tomme felter.

Snapping kan placere første punkt og frie konstruktionspunkter. En udfyldt, aktiv afstand eller vinkel har forrang over snapping. Ved cirklen kan et frit radiuspunkt snappe præcist. Ved rektanglets bredde skal et snap passe til hjørnet på normalen gennem B; ellers bruges musens vinkelrette projektion uden snapmarkering. Et visuelt nært punkt er derfor ikke nødvendigvis et gyldigt snap. Værktøjet snapper ikke til sit eget preview.

Tegn på virker som for de øvrige CAD-figurer. Rektangler og cirkler kræver et polygonlag, mens en blandet kæde med linjer og buer kræver et linjelag. Standard er et nyt midlertidigt lag; i Map Studios kortredigering kan en editor vælge et kompatibelt eksisterende lag eller et nyt lag i Egne data. Et ugyldigt konstruktionspunkt afvises uden at slette de allerede placerede punkter. Fejler tilføjelsen til et eksisterende lag, bevares figuren i tegneværktøjet. Fejler gemning som nyt Egne data-lag, bevares tegningen som midlertidigt lag, når dette er oprettet. Er servergemningen bekræftet, men genhentning fejler, vises en advarsel; figuren skal ikke uploades igen. Kort- eller projektskift må ikke flytte en igangværende gemning til et andet mål.

Geometri og eksport. Rektangler og cirkler bliver almindelige GeoJSON-polygoner; buer bliver åbne linjer (LineString). Kurver består af korte, rette segmenter. Map Studios eksisterende GeoPackage-eksport bevarer segmenterne og pakker polygoner/linjer som MultiPolygon/MultiLineString. Attributter følger med; inline-tegningers attributter eksporteres som tekst. Der eksporteres ikke native CAD-objekter som ARC eller CIRCLE.

Beregningen bruger et lokalt sfærisk meterplan, ikke en garanti for landmålingspræcision i UTM. Sider og radius skal være mindst 0,01 m (1 cm); buens konstruktionspunkter skal være mindst 1 cm fra hinanden. De små kurvesegmenter må gerne være kortere. Radius og udstrækning er højst 10 km: kontrolpunkter, hele figuren og buens centrum skal ligge inden for 10 km af startpunktet, eller cirklens centrum. Næsten retlinede buepunkter afvises. Figuren må ikke krydse datolinjen eller nå breddegrader på eller uden for ±85°. Kurvens største afvigelse fra dens segmenter i beregningsplanet er højst den mindste af 1 cm og radius/100; en cirkel har mindst 64 segmenter, og en figur eller et enkelt buestykke højst 4096. For buekæder gælder geometriens målgrænser hvert buestykke fra dets startpunkt; kæden har ingen særskilt grænse for antal buestykker. Ugyldige eller for store konstruktioner afvises frem for at blive forenklet i stilhed.

Gem et midlertidigt lag i Egne data

I Map Studios kortredigering kan du som editor klikke Gem i Egne data på et tegnet lag eller et midlertidigt analyse-/CAD-lag i lagtræet. Hele lagets geometri og attributter gemmes som én permanent kopi under Egne data, og kopien tilføjes til kortet uden genindlæsning af siden. Det oprindelige midlertidige lag bliver stående uændret.

Kopien får lagets navn med et unikt kopi-id. Du kan omdøbe den bagefter. Knappen viser Gemt i Egne data, når kopien er oprettet og hentet. Der oprettes højst én kopi fra samme midlertidige lag i den aktuelle session; senere ændringer af originalen opdaterer ikke kopien.

Kun komplette geometrier kan gemmes. Hvis laget er ufuldstændigt eller kun indeholder data fra det synlige kortudsnit, får du en fejl, og originalen bevares. Permanente lag, annotationer og system-/referencelag har ikke handlingen.

Er kopien gemt, men kataloget kan ikke opdateres, viser knappen Opdatér Egne data. Den henter den allerede gemte kopi igen uden at uploade en ny. Skifter du kort eller projekt under gemningen, vises en besked om det oprindelige projekt, og det nye kort ændres ikke. Hvis forbindelsen afbrydes, så gemningen ikke kan bekræftes, bruges samme opdateringsknap til at kontrollere kopien. Den sender ikke endnu en upload; kan kopien fortsat ikke findes, er originalen stadig bevaret.

Baggrundskort

Klik på baggrundskort-ikonet nederst i værktøjslinjen, så popper vælgeren ud til højre. Her vælger du mellem de tilgængelige baggrundskort, fx Dæmpet, Ortofoto, OSM og GeoDanmark. Har I gemt jeres egne via Basemap Styler, dukker de også op i vælgeren.

Måleværktøjer

Klik på straighten Måleværktøjer for at åbne målepanelet.

Klik på Længde eller Areal, så åbner en kompakt målebjælke nederst på kortet. Målingen bruger samme snapping og kortbetjening som Tegneværktøjer, men geometrien er altid flygtig: den opretter ikke et lag, gemmes ikke i Egne data og sendes ikke til Bestilling eller analyseoutput.

• Længde - klik dig gennem punkterne og afslut med dobbeltklik. Hvert segment får sit mål på kortet, og totalen vises ved endepunktet.
• Areal - tegn et område og afslut med dobbeltklik. Sidelængderne vises på kanterne og arealet + omkredsen i midten.

Ved Længde vises længden på det aktive segment, de allerede accepterede segmenter og den løbende total direkte som små målchips på kortet. Ved Areal vises de accepterede og aktive sidelængder samt levende areal og omkreds for præcis den ring, du er ved at afslutte. Snappet preview og slutresultat bruger de samme koordinater, så værdierne ikke springer ved afslutning.

Dobbeltklik eller tryk Enter for at afslutte. Det færdige mål og alle målchips bliver stående, indtil du starter en ny måling, klikker Ryd, klikker Luk eller skifter værktøj. Backspace fjerner seneste punkt, og Escape lukker målingen og rydder alt. Du kan fortsat zoome, panorere og rotere kortet undervejs.

Vælg Samlet længde eller Samlet areal, når du i stedet vil måle et helt eksisterende lag eller lagets aktuelle markering. Disse valg åbner analysepanelet. Værktøjer, der kun giver et tal eller et ja/nej-svar, viser kun resultatet i panelet og opretter ikke et lag.

Værktøjer (geometri-operationer)

Klik på tools_power_drill Værktøjer for at åbne geometri-panelet. Værktøjerne danner nye geometrier ud fra dem, du har valgt. Flere har et felt til afstand, vinkel eller tolerance, før du kører dem.

Vælg input og resultat

Når du vælger et analyseværktøj, åbner et rektangulært panel med Input, Indstillinger og Resultat. Under Input vælger du Helt lag eller Markering. Markeringen er fælles mellem værktøjerne og bliver stående, når du skifter værktøj. Brug Ryd markering, når du vil starte forfra. Du kan også klikke Brug i analyse på et lag i Map Studios lagtræ.

Værktøjer med to input viser en særskilt vælger for Input A og Input B. Hver side kan uafhængigt bruge Helt lag eller Markering, og antallet i den aktuelle markering vises for begge sider. En tom markering er altid tom og erstattes aldrig automatisk med hele laget. Alle kombinationer beregnes som A×B, så også det tredje og sidste objekt indgår. Panelet viser kapacitetsgrænsen på 250.000 objektpar; afgræns lagene eller brug markeringer, hvis grænsen nås.

Saml har en inputrække pr. lag. Tilføj mindst to forskellige lag med Tilføj inputlag, og vælg Helt lag eller Markering særskilt i hver række. Du kan samle punkt med multipunkt, linje med multilinje eller polygon med multipolygon. Blandede geometrifamilier og det samme lag flere gange afvises. Hvert objekt og dets geometri bevares enkeltvis. Resultatet får alle felter fra inputlagene, manglende værdier bliver null, og et kollisionssikkert kildefelt viser, hvilket lag objektet kom fra.

Indtast resultatnavnet og vælg destination, før du klikker Anvend. Midlertidigt lag er standard. I Map Studios almindelige kortvisning kan en editor i stedet vælge Gem i Egne data, så resultatet gemmes direkte og Egne data opdateres med det samme. Et midlertidigt resultat kan også gemmes bagefter. Hvert midlertidigt resultat er sit eget lag og kan bruges som input til den næste analyse eller fjernes fra resultatlisten. I andre visninger og moduler er kun midlertidige resultater tilgængelige, og de gemmes ikke sammen med kortet. Mislykkes en direkte gemning, bliver resultatet liggende som midlertidigt lag.

Markér via attribut eller placering

De to markeringsværktøjer ændrer den fælles markering direkte. De opretter derfor ikke et resultatlag og viser ikke valg af midlertidigt lag eller Gem i Egne data.

• Markér via attribut - vælg et lag, felt og en operator. Du kan tilføje flere betingelser, kombinere dem med OG eller ELLER og invertere det samlede resultat. Værdiforslagene hentes fra lagets aktuelle data. Tal kan skrives med komma eller punktum. Er tom medregner null, manglende værdier, tom tekst og tekst med kun mellemrum, mens 0 og false ikke regnes som tomme. Null og manglende værdier matcher ikke Er ikke blandt eller Indeholder ikke - brug Er tom til dem. En tom tekst er en almindelig tekstværdi for de negative operatorer.
• Markér via placering - vælg mållaget A og sammenligningslaget B. Begge input kan uafhængigt bruge hele laget eller deres egen markering. Vælg om A skal skære eller berøre, være inden for eller indeholde et objekt i B. Hele geometrien indgår i kontrollen, også huller og multipart-geometrier. En ugyldig geometri giver en fejl i stedet for at blive udeladt fra resultatet uden besked.
• Vælg Ny markering for at erstatte alt, Indsnævr markering for kun at beholde matchende objekter i A eller Tilføj til markering for at bevare det eksisterende valg. Indsnævring rører ikke markeringer i andre lag.

Markeringen bliver stående, når du vælger fx Buffer bagefter. Vælg Markering som Buffer-input for at fortsætte direkte med de fundne objekter.

Kør på et helt lag

Alle værktøjerne kan bruge et helt lag ad gangen i stedet for en markering. Nogle værktøjer kræver to lag. Vælg lagene under Input. GeoJSON-lag på kortet kan bruges, herunder uploads, tidligere midlertidige resultater og Tegnede objekter (alt hvad du har tegnet med tegneværktøjerne):

• Buffer - vælg et lag og enten en fast afstand eller en numerisk attribut, der bruges som afstand pr. objekt. Vælg meter eller kilometer. Med attribut kan du angive en faktor, der ganges på værdien. Eksempel: et lag med træpunkter og attributten kronediameter - vælg attributten og faktor 0,5, så får hvert træ en cirkel svarende til sin egen krone. For linjer kan du vælge begge sider, venstre eller højre. Ved buffer på begge sider kan enden være rund, flad eller firkantet; en ensidig buffer bruger flad ende. Polygoner kan få en negativ buffer indad eller kun den udvendige ring. Resultatteksten viser særskilt objekter uden geometri, ugyldige feltværdier og polygoner, som bortfalder ved en negativ buffer.
• Skæring - vælg to lag; alle polygoner i det første skæres med alle polygoner i det andet, og kun overlappene beholdes. Attributterne fra begge lag følger med i resultatet.
• Forskel - træk ét lag fra et andet, fx "matrikler minus søer". Polygoner, der dækkes helt, fjernes; resten klippes.
• Saml - vælg mindst to forskellige lag fra samme geometrifamilie. Objekterne kopieres til ét fælles resultatlag uden geometrisk union, og alle attributter følger med.
• Opløs - vælg ét lag og smelt polygonerne sammen. Vælg ingen grupperingsfelter for alt i ét, eller vælg flere felter med Ctrl, så kun polygoner med samme kombination af værdier smeltes sammen. Null-værdier udgør deres egen gruppe. Vælg også, om hver gruppe skal bevares som ét multipart-objekt eller opdeles i singlepart-objekter. Grupperingsfelterne bevares altid som attributter, og derudover følger de attributter med, der er ens for alle objekter i en gruppe; attributter med forskellige værdier inden for gruppen udelades. Objekter uden geometri springes over og tælles særskilt i resultatteksten.
• Beskær til område - klip et helt lag til et område: punkter udenfor fjernes, linjer og polygoner klippes ved grænsen. Tegn fx et polygon og vælg "Tegnede objekter" som beskæringslag.
• Centroide - ét punkt pr. objekt i laget, med attributterne bevaret - praktisk til labels og videre analyse.
• Optælling i polygoner - tæl B-punkter i hvert A-polygon; antallet skrives som attributten antal_punkter. Hele Polygon/MultiPolygon-geometrien bruges, inklusive konkave kanter og huller, og punkter på grænsen tæller med. Resultatteksten skelner mellem unikke B-punkter og det samlede antal polygon-punkt-træffere, når polygoner overlapper.
• Nærmeste nabo - for hvert A-objekt beregnes den reelle mindste afstand mellem hele A- og B-geometrien og skrives som attributten afstand_naermeste_m. Berøring og overlap giver 0 m.
• Afstand ml. 2 pkt, Pejling, Midtpunkt og Nærmeste punkt kræver punktgeometri i begge input. De bruger ikke tavst polygoners centroider. Afstand og midtpunkt opretter geometri med A/B-identitet og attributter, mens pejling vises fra 0 til 360°.
• Indeholder?, Overlapper? og Skærer? viser for hvert A-objekt, om mindst ét B-objekt matcher, samt antallet af match. Indeholder? betyder altid, at A indeholder B. Ved præcis ét A og ét B vises ét ja/nej-svar.

Resultatet lægges på kortet som et nyt lag, som du kan arbejde videre med - også som input til næste lag-operation.

Buffer og Opløs beregnes serverbaseret og planært i meter i EPSG:25832 / UTM zone 32N. Beregningen er ikke geodætisk. Ét kald kan indeholde højst 10.000 objekter og cirka 25 MB JSON. Overskrides grænsen, skal du afgrænse laget eller bruge en markering.

Bestil et projekt

Det er en administrator, der bestiller projekter, og din organisation skal være godkendt som køber (se afsnittet ovenfor). Sådan gør du:

1. Klik på Bestilling øverst. Et panel åbner i højre side. Panelet er bygget som tre trin oppefra og ned, og nederst står et bestillings-resumé, der bliver stående, mens du scroller.

2. Trin 1 - hvad vil du? Vælg øverst mellem Nyt projekt, Tilknyt modul og Udvid projekt. Resten af panelet retter sig efter valget.

3. Trin 2 - projektområde. Upload en fil med dit område, tegn det med Tegneværktøjer, eller bearbejd et lag med tools_power_drill Værktøjer. Understøttede filformater: SHP (i en zip), GPKG, GDB (i en zip) samt CAD-formaterne DXF, DWG og DGN (DGN kun i ældre formatversioner).

   pause

4. Når området er valgt, markeres de berørte ejendomme (SFE'er), og nøgletallene under upload-knappen viser ejendomme, adresser, areal og bygninger. Tegnede figurer og resultater fra geometrioperationer som Buffer bruger den samme beregning. Et analyseresultat lægges som et midlertidigt lag på kortet og indgår automatisk i ejendomsvalg, pris, projektets gemte afgrænsning og bestillingsdata. Linjer og åbne buekæder får kun i beregningen en usynlig buffer på 3 meter, så nærliggende ejendomme kan registreres; den viste og gemte linje ændres ikke. I Bestilling kan Tegneværktøjer kun oprette midlertidige lag.

   Du kan slette enkelte objekter i et analyseresultat med skraldespanden. Bestilling genberegner straks de resterende ejendomme og prisen. Sletter du det sidste analyseobjekt, nulstilles markering, tællere, pris og projektområde uden at genindlæse siden.

   Frihånd er kun en skitse. En frihåndsstreg vises som et midlertidigt lag på kortet, men den finder ikke ejendomme, ændrer ikke nøgletal eller pris og kommer ikke med i bestillingsdata eller løbenumre. Brug derfor en præcis figur i Tegneværktøjer, når geometrien skal afgrænse selve bestillingen.

5. Trin 3 - vælg moduler. Hvert produkt vises som et kort med kort beskrivelse og prisantydning. Klik kortet for at folde det ud og vælge abonnement (for VNV Urban Twin også 3D-metode). Valgte kort markeres med grøn kant og flueben, og de dukker op som chips i resuméet nederst. Alle produkter kører på årsabonnement, og du kan vælge flere på én gang.

6. Pris. Den samlede årspris står i resuméet nederst. Vi gør projektbestillingen så åben som muligt, men ikke alle projekter kan prissættes automatisk. Klik på "Hvordan beregnes prisen?" for at se vores pristruktur. Er projektet for stort eller særligt, laver vi et individuelt tilbud (ring til Vanovis), og du indtaster den aftalte tilbudskode i feltet lige over bestil-knappen. Er der en rabat på dit projekt (tilbudskode, kampagne eller en aftale med Vanovis), står den både i panelet og under Samlet pris i bestillingsvinduet, så du kan se, hvad prisen var før rabatten.

7. Klik Bestil projekt nederst i resuméet. Bestillingsvinduet åbner: giv projektet et navn, vælg en slutdato, accepter betingelserne og bestil.

8. Projektet er typisk klart på få minutter (meget store projekter kan tage længere), og du får en mail. Herefter vælger du det i projektvælgeren.

Hvad sker der, når du bestiller? Systemet samler alle relevante data for dit område og bygger projektets eget datasæt. Undervejs får de væsentlige data faste ID'er. Det gør to ting: projektet loader hurtigt bagefter, og du får et historisk øjebliksbillede af dataene, som de så ud, da projektet blev oprettet.

Bestil en hel kommune som 3D-pakke

Skal du bruge en færdig 3D-model af en hel kommune, kan du bede om et tilbud direkte fra bestillingspanelet:

1. Fold modulkortet VNV Urban Twin ud i panelet, og klik rubrikken Hel kommune - 3D-pakke nederst i kortet. Rubrikken er et alternativ til de almindelige 3D-metoder: vælger du den, ryddes metodevalget, og panelets knap skifter til Send forespørgsel.
2. Klik Send forespørgsel. Bestillingsvinduet åbner direkte på kommune-pakken.
3. Søg efter og vælg din kommune i listen, og klik Send forespørgsel. Vi beregner kommunens omfang (areal, antal bygninger og celler) og viser tallene med det samme.

Fortryder du, klikker du blot rubrikken fra igen (eller vælger en almindelig 3D-metode), så er du tilbage i det normale projektflow. Kommune-pakken vælges udelukkende her i panelet under VNV Urban Twin - bestillingsvinduet åbner direkte på kommune-pakken, når rubrikken er valgt.

Du hører herefter fra os med et tilbud, der både indeholder en engangs-byggepris og et eventuelt årligt vedligehold. Når vi har sendt dig en bestillingskode, indløser du den i VNV Urban Twin under Bestil hel kommune → "Jeg har en bestillingskode".

Tilknyt modul eller udvid et projekt

Har du allerede et projekt, behøver du ikke starte forfra:

• Tilknyt modul. Føj et nyt produkt til et eksisterende projekt - også VNV Urban Twin (3D) og VNV 3D Planner. Vælger du Urban Twin, vælger du samtidig metode, og 3D-modellen genereres på projektets eksisterende område; et statusbanner nederst til højre viser fremdriften. Kun Screening og Map Studio kræver fortsat eget flow.
• Udvid projekt. Gør projektet større ved at tegne eller uploade et nyt område, så flere ejendomme kommer med. Projektets eksisterende moduler følger med.

Begge dele gøres fra bestillingspanelet, og en aftalt tilbudskode kan indtastes her, hvis I har fået et tilbud.

Erstat hele projektområdet

Ændrer projektets afgrænsning sig undervejs, skal du ikke oprette et nyt projekt. Vælg Udvid projekt, vælg projektet, og skift derefter valget fra Udvid med det valgte område til Erstat hele projektområdet. Området vælges præcis som ellers - upload projektdata eller tegn det på kortet - men tolkes nu som projektets nye samlede afgrænsning, ikke som en tilføjelse. Det kræver administratoradgang til projektet.

Så snart området foreligger, viser resuméet nederst konsekvenserne, før du bestiller: hvor mange ejendomme der tilføjes, hvor mange der deaktiveres (fordi de nu ligger uden for området), hvor mange der genaktiveres (fordi de er indenfor igen), og arealet før og efter. Knappen skifter til Erstat projektområde, og først når du klikker den og bekræfter i bestillingsvinduet, gennemføres ændringen.

Den hidtidige afgrænsning gemmes automatisk som en version i Områdehistorik (Projektoversigt → Ejendomme & område), så du altid kan se, hvordan området har set ud. Ejendomme der falder uden for, deaktiveres på præcis samme måde som ved en manuel deaktivering - de bliver i projektet, opdateres fortsat og kan tages ind igen. Ejendomme, du selv har deaktiveret manuelt, røres aldrig af en områdeændring; kun automatiske deaktiveringer kan fortrydes automatisk. Prisen påvirkes ikke af deaktivering, fordi ejendommene vedligeholdes videre.

Vokser området, tilføjes de nye ejendomme bagefter i baggrunden - præcis som ved en arealudvidelse, og med samme prisregler. Tallene opdaterer sig, når berigelsen er færdig.

Tilføj modul uden at udvide området. Skal du blot have et nyt produkt på det samme område, kan en projektadministrator gøre det direkte fra Administration → Projektadministration, i sektionen Moduler. Her ses projektets aktive moduler som chips. Klik Tilføj modul for at åbne en liste over de produkter, projektet ikke allerede har - prisen vises altid, før du bekræfter. Vælger du VNV Urban Twin (3D), vælger du samtidig metode: uden fototekstur (hurtigst) eller med skråfoto-tekstur (mest realistisk, tager længere). Bekræfter du, tilføjes modulet uden at du skal oprette et nyt projekt eller tegne et nyt område:

• VNV 3D Planner er klar til brug med det samme.
• VNV Urban Twin genererer 3D-data på projektets eksisterende ejendomme, og en statuslinje i samme panel viser fremdriften.

Frie moduler tilføjes med det samme. Betalte moduler faktureres ved bekræftelse - prisen fremgår altid, før du bekræfter. Modul-chipsene og modulmenuen i projektet opdateres automatisk, uden at siden skal genindlæses.

Hjælp og forslag

Du er aldrig længere fra hjælp end nederst til venstre på skærmen. Systemet har to indbyggede kanaler: hjælpe-chatten og forslagskassen.

Hjælpe-chatten

Nederst i venstre hjørne på alle sider sidder et chat-ikon. Klik på det, og en hjælpe-assistent åbner. Den ved automatisk, hvilket modul og hvilken visning du står i - står du fx i InfoMaker i Map Studio, viser den "Du er ved at spørge til InfoMaker i Map Studio", og du kan spørge løs uden først at forklare hvor du er.

Assistenten svarer ud fra denne brugerguide og systemets faktiske funktioner, så den gætter ikke:

• Findes funktionen, får du en kort trin-for-trin-forklaring på, hvordan du gør.
• Findes den ikke, siger den det ærligt og tilbyder at sende dit ønske videre til udviklingsteamet som et feature-forslag. Siger du ja, stiller den eventuelt et par opklarende spørgsmål, så beskrivelsen er god nok, før sagen oprettes.
• Ligner det en fejl i systemet, foreslår den at melde det til udviklingen som en fejlrapport.

Når en sag er oprettet, kvitterer chatten med sagens nummer. Sagen lander samme sted som forslagskassens, med automatisk kontekst om modul, visning og hvem der har spurgt.

Knappen Ny samtale øverst i panelet rydder chatten, hvis du vil starte forfra med et nyt emne.

Hvad sendes der, og hvorhen?

Chatten bruger en sprogmodel hos Google (Gemini), og vi synes, du skal vide præcis hvad det betyder. Vi er åbne om det, fordi det er den eneste del af VanoGIS, hvor noget forlader vores egne servere - resten af platformen, inklusive skrifttyper og kort, kører hos os selv uden tredjeparter.

Det her sendes med, når du skriver i chatten:

• Din besked og den igangværende samtale
• Hvilket modul og hvilken visning du står i
• Brugerguiden og udvalgte dele af systemets kildekode, som assistenten svarer ud fra

Det her sendes aldrig: dine projektdata. Assistenten har hverken adgang til ejendomme, ejeroplysninger, matrikler, kortlag eller noget andet fra dine projekter. Den kan kun læse vejledningen og systemets egen kode, og det er en teknisk begrænsning i assistenten - ikke bare en regel, vi har sat op.

Hos Google: vi bruger den betalte tjeneste, hvor Google efter deres vilkår ikke anvender indholdet til at træne eller forbedre deres modeller. De gemmer det i en kort periode, udelukkende for at kunne opdage misbrug. Behandlingen kan foregå uden for EU/EØS.

Godt at vide: skriv ikke personoplysninger eller fortrolige oplysninger i chatten. Du har ikke brug for det - assistenten svarer på, hvordan systemet virker, ikke på spørgsmål om konkrete personer eller ejendomme. Skal du bruge hjælp til en bestemt sag, så kontakt os i stedet.

Det fulde juridiske afsnit står i punkt 5 i brugervilkårene.

Forslagskassen

I toppen af datapanelet i alle kortmoduler finder du forslagskasse-knappen (ikonet med den rakte hånd). Den bruger du, når du selv vil formulere et forslag eller melde en fejl direkte, uden at gå vejen om chatten:

• Type. Vælg mellem nyt feature-forslag, forbedring af eksisterende eller fejlrapport.
• Fejlrapporter har ekstra felter: alvorlighed, trin til at genskabe fejlen, forventet og faktisk adfærd.
• Skærmbillede kan vedhæftes som fil eller indsættes direkte med Ctrl+V (Cmd+V på Mac).

Modul, visning og side følger automatisk med, så udviklingsteamet kan se, hvor forslaget kommer fra.

Produktmoduler

Map Studio

Bemærk: Map Studio opdateres løbende, og dette afsnit holdes mest aktuelt. Har du oplevet noget, der afviger fra beskrivelsen, så sig til, så retter vi guiden.

Map Studio er kortværktøjet, der følger med ethvert projekt. Her bygger du dit kort: du finder og lægger data på, styler og organiserer lagene, og eksporterer til PDF eller GeoPackage. Du skifter mellem værktøjets visninger i toppen: Map Data, MapMaker, Info, Mine kort, InfoMaker, Print og Planer.

Har du kun rollen Viewer på projektet, viser Map Studio en diskret "Kun visning"-markering, og redigeringsknapperne er skjult. Du kan stadig se kortet, udforske lagene og bruge måleværktøjerne, men ikke tilføje eller gemme data. Bliver du ophøjet til Editor, forsvinder markeringen, og redigeringsknapperne dukker op, uden at du behøver logge ind igen.

Map Studio for et hovedprojekt

Har flere delprojekter samme hovedprojekt, kan du åbne dem samlet direkte fra projektvælgeren øverst. Klik på hovedprojektets overskrift med mappeikonet. Den almindelige Map Studio-visning åbner med hvert delprojekts omrids som et låst systemlag og zoomer til deres samlede område. Et eventuelt særskilt hovedprojekt-omrids vises også.

Grundkortsdata som jordstykker, bygninger og adresser samles fra de delprojekter, du har adgang til, i stedet for at blive hentet for hele kortudsnittet. Under Egne data vises både delprojekternes uploadede lag og hovedprojektets fælles lag. Afgrænsning af projektdata virker som i et almindeligt projekt: vælg Spring over SFE (berørte jordstykker) eller Kun projektområde (direkte klip) for at klippe til unionen af delprojekternes områder. Under Mine kort kan du hente både det aktuelle kort og et gemt kort som GeoPackage. Downloaden samler data fra de synlige delprojekter og kræver årsabonnement på dem alle. Du kan også åbne versionshistorikken og gendanne en tidligere kortopsætning. Planer, InfoMaker, Arealfortegnelse, offentlig deling og kortservices er foreløbig skjult i den samlede hovedprojekt-visning.

Map Data

Map Data er der, hvor du finder og lægger data på kortet. Panelet til højre samler projektets egne data, offentlige datakilder og dine egne uploads.

Egne data. Øverst i panelet ligger rubrikken Egne data med alt, du selv har lagt ind i projektet: uploadede lag (grupperet pr. datasæt) og kort-overlays (billeder/PDF). Hver række har en kontakt, der styrer, om laget er med på det kort, du har åbent lige nu - helt som med de øvrige datakilder, og uafhængigt af, om laget også ligger på projektets andre gemte kort. Ud over kontakten har hver række to knapper:

• Omdøb (blyant) - navnet bliver redigerbart; tryk Enter eller klik udenfor for at gemme. Navnet gemmes på projektet, ikke kun på det kort du står på, så det er det samme navn, uanset hvilket af projektets kort du åbner bagefter - også lagtræets egen omdøb-funktion skriver samme sted.
• Slet (skraldespand) - fjerner laget eller overlayet permanent fra projektet, ikke kun fra det aktuelle kort. Du bliver bedt om at bekræfte, da det ikke kan fortrydes.

Uploadede lag samles i datasæt - én navngiven leverance-serie pr. fil, du har lagt ind (fx "Tracks" eller en CAD-tegning, hvor hvert CAD-lag bliver sit eget lag). Datasættet vises som en sammenklappelig gruppe: klik på navnet for at folde lagene ud eller sammen. Grupperne starter sammenklappede, så listen holdes kort, og overskriften viser diskret, hvor mange af datasættets lag der er slået til på kortet (fx "3/24 til"). Din udfoldning huskes pr. projekt, så rubrikken åbner, som du forlod den. Søger du i feltet øverst, foldes alle grupper ud, så et hit ikke kan gemme sig. Datasættets navn kan du frit ændre med blyanten i gruppens overskrift - navnet er kun visning og påvirker ikke lagene. Skraldespanden i samme overskrift sletter hele leverancen (se Slet en hel leverance nedenfor).

Nye uploads og nye kort-overlays lægges automatisk på det kort, du arbejder på, og dukker samtidig op i Egne data - præcis som hidtil. Vil du genbruge et lag, du tidligere har uploadet et andet sted i projektet, finder du det i Egne data og slår kontakten til.

Bemærk: et lag eller overlay ligger kun på de kort, hvor kontakten er slået til - ikke automatisk på alle projektets kort. Har et projekt intet gemt hovedkort endnu, åbner det derfor med et tomt kort, selvom projektet allerede har uploads eller overlays liggende; du finder dem i Egne data og slår dem til.

Projektudstrækning. Har projektet et tegnet eller uploadet område, ligger det øverst i Egne data som en låst række - Projektudstrækning. Rækken har en kontakt, så du kan tænde og slukke visningen af området på det aktuelle kort, men den kan hverken omdøbes eller slettes (det er projektets afgrænsning). Ud for rækken sidder knappen Ret projektområde: den åbner en dialog, hvor du kan uploade en fil eller tegne en ny flade, linje eller et punkt, se geometrien som forhåndsvisning på kortet og gemme den som projektets afgrænsning. Linjer og punkter får automatisk en buffer på 1 meter, så de bliver til et smalt projektområde. Det er nyttigt, hvis området ved en fejl blev sat til ejendommenes samlede omrids i stedet for det egentlige projektareal. Rettelsen overskriver kun afgrænsningen - projektets ejendomme, priser og medlemskab røres ikke. Det kræver administratoradgang til projektet, og kortet opdaterer sig med det samme, uden at du skal genindlæse siden.

Ny version af et datasæt. På store projekter kommer det samme materiale igen og igen i nye revisioner - linjeføringer, arbejdspladser og byggefelter, hvor filnavnet skifter for hver leverance (P3 → P4). Derfor uploader du ikke en ny fil forfra; du opdaterer datasættet:

• Klik Opdatér med ny fil... (op-pilen) i datasættets overskrift og vælg den nye fil. Er det en CAD-fil, vælger du koordinatsystem som ved en almindelig upload.
• Du får et overblik, før noget gemmes, opdelt i tre: Opdateres (lag der genfindes, med gammelt og nyt antal objekter), Nye lag og Mangler i leverancen.
• Er et lag blevet omdøbt hos afsenderen, vælger du under det nye lag "...eller er det et omdøbt eksisterende lag" og peger på det gamle. Så flytter laget sig over i Opdateres og beholder al sin opsætning.
• Afkrydsningen Leverancen indeholder alle aktive lag er slået til som standard: lag, der mangler i filen, markeres som udgåede og forsvinder fra kortene (historikken bevares). Slår du den fra, føres de manglende lag uændret videre fra forrige version og vises med en diskret markering "data fra v3".
• Du kan tilføje en note, fx "P4 modtaget fra MTH".

Når du bekræfter, får de eksisterende lag nye data, mens alt du har bygget ovenpå bevares: farver, opdelinger, omdøbninger og lagenes plads i gemte kort, InfoMakers og Planer. Kortet du står på, opdaterer sig med det samme. Nye lag i leverancen bliver ikke automatisk lagt på kortet - du slår dem til i Egne data, som du plejer.

Versionshistorik, referencelag og rollback. Knappen Versionshistorik (uret) i datasættets overskrift folder listen over versioner ud: versionsnummer, originalt filnavn, hvem der uploadede hvornår, en eventuel note, og hvilken version der er aktiv. På hver tidligere version har du tre handlinger:

• Vis som reference - lægger versionens lag på kortet dæmpet og stiplet ved siden af de aktive data, mærket "(v3, arkiveret)". Perfekt til at sammenligne P3 med P4. Referencelagene ligger i lagtræet som alle andre lag, men de gemmes aldrig i et kort - de forsvinder, når du slår dem fra igen eller forlader kortet. De kan heller ikke omdøbes, symboliseres efter attribut eller låses som projektdata: de tilhører historikken, ikke kortet. Klikker du skraldespanden på et referencelag i lagtræet, tages præcis dét lag af kortet igen - resten af versionens referencelag bliver stående, og først når det sidste er væk, forsvinder gruppen. Historikkens data røres ikke, og de kan kun fjernes med Slet version. Referencelag kommer heller ikke med som datakilde i InfoMaker eller som annoteringskilde i Planer.
• Gør aktiv igen - ruller datasættet tilbage til den version. De nuværende data arkiveres, og den valgte versions data lægges tilbage på lagene, så alle kort viser den igen. Intet slettes, og du kan altid gå frem igen.
• Slet version - fjerner en arkiveret version permanent. Sammen med Slet leverance nedenfor er det de eneste steder, data reelt forsvinder, så du skal bekræfte. Den aktive version kan ikke slettes, og en version, der stadig leverer data til et lag, afvises med en besked.

Tidligere versioner og udgåede lag. Nederst i hver udfoldet datasæt-gruppe ligger en dæmpet sektion med overskriften Tidligere versioner og udgåede lag. Her står hvert arkiveret lag for sig: en lille mærkat viser, hvilken version dataene stammer fra (peg på den for at se originalfilnavn og dato), eller udgået, hvis laget ikke længere findes i leverancerne. Ved siden af navnet ses antallet af objekter. Slår du kontakten til, lægges præcis dét arkivlag på kortet som referencelag - dæmpet og stiplet, mærket "(v2, arkiveret)", nøjagtig som via Vis som reference i versionshistorikken, og med de samme regler: det gemmes aldrig i et kort, og skraldespanden i lagtræet tager det blot af kortet igen. Sådan kan du følge udviklingen lag for lag i stedet for hele versioner ad gangen. Rækkerne tælles ikke med i gruppens "3/24 til" - den tæller kun de aktive lag. Er alle en leverances lag udgået, bliver gruppen stående med "0/0 til" og teksten "Ingen aktive lag i denne leverance", så historikken stadig er lige ved hånden.

Slet en hel leverance. Skraldespanden i datasættets overskrift sletter hele leverancen permanent: alle lag, alle versioner og hele arkivet. Bekræftelsen nævner leverancens navn og tæller op, hvad der forsvinder - aktive lag, arkiverede lag og versioner hver for sig - og kvitteringen bagefter gentager de samme tal, for der er ingen version at rulle tilbage til bagefter, og gemte kort, InfoMakers og Planer, der bruger lagene, mister dem. Vil du kun rydde op i ét lag, bruger du skraldespanden på lagets egen række; vil du kun af med en enkelt version, bruger du Slet version i versionshistorikken.

Kort-overlays (billeder og PDF) kan opdateres på samme måde: klik Opdatér med ny fil... på overlay-rækken og vælg det nye billede. Placeringen på kortet bevares, den gamle udgave arkiveres, og alle kort, der bruger overlayet, viser den nye version.

Find og tilføj data. Datakilderne er samlet i grupper, du folder ud, fx DAR (adresser), Matriklen, GeoDanmark, BBR, Plandata og Miljødata. Klik en gruppe for at folde den ud og se lagene i den. Miljødata samler de nationale miljø- og planlægningslag - fx §3-beskyttet natur, Natura 2000, fredninger, fortidsminder, jordforurening, drikkevandsinteresser og bygge-/beskyttelseslinjer.

Hvert lag har en kontakt. Slå den til for at lægge laget på kortet, og fra igen for at fjerne det. Lag med geometri tegnes på kortet, mens rene tabel-lag (uden geometri) åbnes i datatabellen nederst.

Alt er klippet til projektet. I projekt-tilstand hentes alle datakilder afgrænset til projektets område - fx vises kun de bygninger, matrikler og adresser, der hører til projektets ejendomme. Det holder kortet relevant og hurtigt. Vil du se de landsdækkende data uden projektafgrænsning, bruger du MapStudio+ (se afsnittet længere nede), hvor store lag automatisk tegnes som kortfliser, når du er zoomet ud.

Afgrænsning af projektdata. Nogle ejendomme har jordstykker langt fra selve projektet - fx ved et vandløb eller et vejtracé, hvor de tilknyttede samlede faste ejendomme kan strække sig kilometervis væk. Øverst i Map data vælger du derfor, hvor stramt projektlagene skal klippes:

• Ingen - kortet viser alt, der hører til projektets ejendomme, uanset hvor langt væk jordstykkerne ligger (som hidtil).
• Spring over SFE (berørte jordstykker) - kortet viser kun de jordstykker, der rører projektudstrækningen (det tegnede eller uploadede projektområde), og alle data - bygninger, adresser med videre - der ligger på dem.
• Kun projektområde (direkte klip) - endnu strammere: kun geometri, der selv rører projektområdet, kommer med. En bygning, der ligger på et berørt jordstykke, men uden for selve projektområdet, vises altså ikke.

Valget slår igennem med det samme på de lag, der allerede er på kortet, og på de lag, du tilføjer bagefter, og det gælder også BBR-enheder, InfoMakers tal og GeoPackage-download, så alt følges ad. Det gemmes med kortet, så et gemt kort åbner igen med samme afgrænsning.

Søg. Søgefeltet "Søg i tabeller…" filtrerer lagene live på navn og beskrivelse, og tælleren viser antal træf.

Versioner (status). For lag med versionshistorik kan du vælge, hvilke versioner der hentes: Aktiv, Historisk og Foreløbig. Er laget allerede på kortet, hentes det igen med det valgte filter.

BBR Enheder og Plandata. Ud over de almindelige lag kan du tilføje:

• BBR Enheder - adresser og boligdata pr. enhed som ét samlet lag.
• Plandata - foruddefinerede planlag (lokalplaner, kommuneplanrammer, byggefelter, zonekort m.fl.).

Plandata opdeles automatisk efter zonestatus. Har et planlag feltet zonestatus (fx Lokalplaner, Lokalplandelområder og Zonekort), deles laget automatisk op i lagtræet med ét under-lag pr. zone, hver med sin egen farve: byzone orange, landzone grøn, sommerhusområde gul, byzone og landzone mørk orange, og grå hvor zonen ikke er angivet. Du kan tænde og slukke de enkelte zoner hver for sig, ændre deres farver og trække dem i rækkefølge, præcis som ved en almindelig opdeling (se Symbolisér efter attribut under MapMaker). Signaturforklaringen i Print og Planer viser ét punkt pr. zone, der faktisk optræder i det kortudsnit, du printer - fx "Zonekort - Byzone".

Opdelingen er en standardtilstand, ikke en lås: klik symbolisér-knappen på laget for at fjerne opdelingen igen (så vises laget i sin faste lagfarve), eller vælg en helt anden attribut at symbolisere efter - fx anvendelse eller bebyggelsesprocent. Planlag uden zonestatus (fx byggefelter og kommuneplanrammer) opdeles ikke automatisk; de beholder deres faste farve, og du kan symbolisere dem efter et hvilket som helst af deres felter.

Demografi (estimat). Laggruppen Demografi (estimat) samler estimeret befolkning fordelt på tre geografiske niveauer: Sogn, Postnummer og 100 m-celler. Under hvert niveau kan du åbne hvert enkelt mål som sit eget lag - fx "Befolkning (sogn)", "Indkomst (postnummer)" eller "Bilrådighed (100 m-celler)" - samt et "Alle attributter"-lag, der viser hele tabellen uden gradueret farve. Målene dækker personer i alt, børn (0-17 år), voksne (18-64 år), ældre (65+ år), husstande, tæthed og estimeret gennemsnitsindkomst (kr.). På sogneniveau er der desuden egne lag for de faktiske socioøkonomiske tal fra Danmarks Statistik (beskæftigede, ledige og uden for arbejdsstyrken), pendling (udpendlere og et dag/nat-forhold, hvor over 1 betyder et arbejdsplads-sogn og under 1 et sovesogn) og befolkningsudvikling (nettovækst seneste år, i personer og pr. 1.000 indbyggere - stærkt til at se, om et område vokser eller affolkes). Dertil kommer kommunefordelte estimater på alle tre niveauer: videregående uddannelse, enlige husstande, børnefamilier og bilrådighed (bil og 2+ biler).

Hvert mål-lag farvelægges efter sit eget interval, og en legende under laget i lagtræet viser, hvad farverne betyder. Klik på lagets stilikon for at åbne stil-panelet, hvor du finder rækkerne Gradueret (attribut) (hvilket mål der farvelægges efter), Skala (Faste brud eller Gradueret efter kortudsnit), Farver (gul-rød eller grøn-rød) og Retning (høj = rød eller høj = grøn). Vælger du Gradueret efter kortudsnit, beregnes farveskalaens intervaller ud fra de områder, der aktuelt er synlige på skærmen, og opdateres automatisk, når du panorerer eller zoomer - godt til at fremhæve variationen inden for et bestemt kortudsnit i stedet for hele landet. Valget gemmes med kortet. Nettovækst bruger altid en divergerende skala omkring nul (affolkning i én farve, vækst i en anden), uanset skala-valg. Klikker du på et område, viser Info-panelet tallene som ved ethvert andet lag (se Info nedenfor).

Vigtigt om demografitallene. Tallene er modelberegnede estimater: Danmarks Statistiks officielle tal for sogne, postnumre og kommuner er fordelt på BBR-boligenheder efter boligtype og størrelse. De er ikke faktiske optællinger og kan afvige lokalt - anvend dem som vejledende. Socioøkonomiske tal samt pendling og befolkningsudvikling pr. sogn er dog Danmarks Statistiks faktiske tal. Kilde: Danmarks Statistik (SOGN1, POSTNR1, BOL103, KMSTA005, INDKP101, KMSTA009, KMSTA003, HFUDD11, FAM55N, BIL800). Den samme disclaimer vises i selve appen: i laglisten, i Info-panelet, i Screening og i Berig data står den korte linje "Estimat - egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik", og et ⓘ-ikon folder den fulde forklaring ud.

Upload egne data. Fold Upload kortdata ud og vælg en fil. Ud over geodata kan du nu også uploade billeder og PDF'er, som i stedet for et vektorlag lægges på kortet som et kort-overlay. Understøttede formater:

• Geodata: zippede shapefiler (.zip), GeoPackage (.gpkg), File Geodatabase (.gdb) og CAD: .dxf, .dwg (alle versioner) og .dgn (kun v7 og ældre).

• Billeder og PDF (kort-overlay): .png, .jpg/.jpeg, .tif/.tiff og .pdf, samt en zip med et billede og en tilhørende world-file (.pgw/.jgw/.tfw/.wld).

• Data uden for projektområdet filtreres automatisk fra.

• Indeholder filen flere lag, vælger du i en liste, hvilke der skal med.

• For CAD-filer vælger du koordinatsystem (DKTM1-4 eller UTM zone 32N).

• Upload ikke personfølsomme data.

Placering af kort-overlays. Indeholder billedet eller PDF'en selv geo-information, placeres den automatisk korrekt på kortet:

• GeoTIFF - koordinatsystem og placering læses fra filen.
• Billede + world-file i en zip - koordinatsystem hentes fra en medfølgende .prj-fil, ellers antages EPSG:25832.
• GeoPDF - PDF'er med indbygget georeferering, fx dem Map Studios egen Planer-eksport laver, samt PDF'er fra QGIS eller ArcGIS.

Har filen ingen geo-information, lægges den centreret i det aktuelle kortudsnit, og georeferencerings-boksen åbner med det samme. Du placerer billedet på én af to måder:

• Simpel (ramme): træk fladen for at flytte, hjørnerne for at skalere (højde/bredde-forholdet bevares) og håndtaget over overkanten for at rotere. Billedet følger rammen live. Knapperne OK, Annullér og Referencepunkter sidder i betjeningsboksen nederst til højre i kortet.

• Referencepunkter (avanceret): klik skiftevis et grønt punkt på billedet, som det ligger nu, og et rødt punkt dér, hvor det skal ligge. Punktparrene navngives A, B, C og så videre. Fra to par beregnes en flytning, drejning og skalering af billedet, og der vises et residual i meter for hvert par - afstanden fra det beregnede til det ønskede punkt. Billedet forvrænges ikke, kun flyttes, drejes og skaleres. Knapperne Tilbage til ramme, Fortryd sidste, Annullér og OK sidder i den samme betjeningsboks nederst til højre i kortet.

Flersidede PDF'er. Har PDF'en flere sider, vælger du hvilken side der skal bruges - der vises et preview af den valgte side, og det fremgår, om siden er georefereret. Side 1 er valgt som standard.

Grænser. Maks 30 MB pr. fil og maks 20 kort-overlays pr. projekt. PDF'er omdannes til billede i browseren, så det kun er den valgte side, der sendes afsted; store PDF'er er derfor sjældent et problem. Billeder skaleres automatisk ned til maks 4096 pixel på længste led.

Tilføj attributter ved upload. Under Attributter i upload-vinduet kan du føje egne felter til de uploadede data: klik + Tilføj felt, giv feltet et navn, vælg type (tekst, tal eller dato) og en værdi. Værdien sættes på alle objekter i laget, og felterne kan bagefter ses i lagets attributtabel. Filnavn og upload-tidspunkt tilføjes altid automatisk.

Det uploadede lag lægges på det kort, du arbejder på, og dukker samtidig op i Egne data øverst i panelet, hvor du kan tænde det på andre af projektets kort, omdøbe det eller slette det permanent (se afsnittet Egne data ovenfor).

MapMaker

MapMaker er bygger-visningen. Her ser du lagtræet over alt, hvad du har lagt på kortet (data, uploads og planlag), og det er her, du styler og organiserer det til et færdigt kort.

Lagtræet. Hvert lag har en række med:

• Øje - vis eller skjul laget.
• Farveprøve - en lille forhåndsvisning af lagets symbolik. Klik på den (eller på lagets navn) for at åbne stil-panelet.
• Navn med antal i parentes. Dobbeltklik for at omdøbe.
• Handlinger til højre: vis attributter i bund-tabellen, symbolisér efter attribut, vis i oversigtskort (til Planer), omdøb, lås som projektdata, og fjern.

Redigér attributter i bund-tabellen. Åbn attributtabellen fra lagets tabelikon. I et midlertidigt analyselag eller et gemt Egne data-lag kan du klikke direkte i en celle, skrive den nye værdi og afslutte redigeringen. Tal, ja/nej, tomme værdier og tekst bevarer deres datatype. Ændringen ses straks i kortets datakilde og kræver ikke genindlæsning. For gemte lag kræves editoradgang, og ændringen gemmes på netop det valgte objekt. Serverfejl ruller cellen tilbage. Projekt-, plan- og øvrige databaselag er fortsat skrivebeskyttede. Felter kan ikke tilføjes, slettes eller omdøbes her.

Rene tabel-lag (uden geometri) vises også her; for dem styrer øjet, om laget kommer med i en eksport.

Kort-overlays. De overlays, der er valgt til det aktuelle kort (se Egne data ovenfor), samles i en gruppe Kort-overlays i lagtræet, på præcis samme måde som alle andre lag. Gruppen kan omdøbes, foldes sammen og flyttes som enhver anden gruppe; er den tom, oprettes den igen, næste gang et overlay vælges til kortet. Hver overlay-række har de samme handlinger som andre lag, plus en skyder til gennemsigtighed og knappen Genplacér, der åbner georeferencerings-boksen igen så du kan justere placeringen. Fjerner du et overlay fra lagtræet (papirkurven på rækken), slettes det permanent fra projektet - vil du blot tage det af det aktuelle kort uden at slette det, sker det via kontakten i Egne data. Synlige overlays kommer automatisk med i Print og i Planer-eksporten med den valgte gennemsigtighed; et skjult overlay udelades.

Et overlay kan trækkes frit rundt i lagtræet, både med mus og med finger på tablet - op og ned, ind og ud af dine egne grupper, ligesom ethvert andet lag. Rækkefølgen i lagtræet er rækkefølgen på kortet: ligger overlayet over et andet lag i listen, tegnes det oven på det lag, og ligger det under, tegnes det bagved. Der er ikke længere nogen fast opdeling i "over" og "under" dine almindelige kortlag - du bestemmer det selv ved at placere overlayet i listen. Rækkefølgen gemmes automatisk og huskes til næste gang du åbner projektet, og den bruges også i print og i Planer-eksporten.

Style et lag. Klik på farveprøven for at folde stil-panelet ud. Ændringerne ses med det samme på kortet. Hvad du kan justere afhænger af lagets type:

• Flader: fyldfarve og gennemsigtighed, mønster (diagonal, vandret, lodret, kryds), kantfarve, kantbredde og -type (ubrudt, stiplet, prikket, streg-prik) og en ydre glød.
• Linjer: farve, gennemsigtighed, bredde, type og glød.
• Punkter: farve og størrelse, kantfarve og -bredde og glød.
• Labels: slå labels til, og vælg hvilke attributter der skal vises som tekst på kortet.

Rækkefølge. Træk lagene for at bestemme rækkefølgen. Øverst i træet er øverst på kortet, så det, der skal ligge ovenpå, trækker du op.

Grupper. Lagene organiseres i grupper, og de fleste grupper dannes automatisk efter, hvor laget kommer fra:

• Uploadet fil: lagene samles under filens navn. Importerer du GIS-data (shapefiler, GeoPackage, GDB), bliver hvert lag i filen sit eget lag under gruppen. Importerer du CAD (DXF/DWG/DGN), bliver CAD-filens egne lag/levels til undergrupper, så tegningens struktur bevares.
• Egne tegninger: alt, du tegner på kortet, samles i gruppen Mine tegninger, inddelt efter type (punkter, linjer, polygoner og annotationer).
• Database og plandata: databaselag grupperes efter deres kilde, og planlag under Plansystem.

Du kan også selv styre grupperne: klik Ny gruppe for at oprette en mappe, og træk lag ind i den. Grupper kan foldes sammen og ud (eller med Kollaps alle / Udfold alle), omdøbes og slettes (lagene flyttes så op, de slettes ikke). Vælger du Gem stil for projekt på en gruppe, får lag, du trækker ind, automatisk gruppens stil.

Symbolisér efter attribut. Vil du farve et lag efter en værdi (fx anvendelse), så klik symbolisér-knappen og vælg en attribut. Laget deles op i ét under-lag pr. værdi, hver med sin egen farve, som du kan tænde, slukke og style enkeltvis. Objekter, der ikke har nogen værdi i den valgte attribut, samles i en grå kategori Ikke angivet, så de stadig er synlige på kortet og optræder i signaturforklaringen. Det virker på alle lagtyper - dine egne uploads, databaselag og plandata - og opdelingen gemmes med kortet, så den er der igen, når du åbner kortet næste gang. Plandata er som standard allerede opdelt efter zonestatus; klik knappen igen for at fjerne opdelingen, eller vælg en anden attribut - fjerner du opdelingen på et planlag, kommer den heller ikke tilbage, næste gang du åbner kortet.

Opdelingen bygger på det udsnit, kortet viser. For de landsdækkende databaselag i MapStudio+, der tegnes som fliser, når du er zoomet langt ud, kan opdelingen derfor først laves, når du er zoomet tæt nok på til, at de egentlige objekter hentes; ellers får du beskeden "Zoom tættere på for at kunne opdele dette lag efter attribut".

Lås som projektdata. Et lag er som udgangspunkt kun dit i din egen session. Låser du det (hængelåsen), gemmes det som projektdata, så alle på projektet kan se det. Kun den, der låste laget, eller en administrator kan låse det op igen.

Fortryd og gentag. Knapperne Fortryd og Gentag øverst (Ctrl/Cmd+Z og Ctrl/Cmd+Shift+Z) ruller dine ændringer i bygger-visningen frem og tilbage - styling, labels, symbolisering, synlighed, omdøbning og gruppering - op til 50 trin. Vær opmærksom på begrænsningerne: det dækker ikke selve geometrien, og uploads og sletning af almindelige lag kan ikke fortrydes (kun midlertidigt flettede lag). Åbner du et gemt kort, nulstilles fortryd-historikken.

Info

Info viser data for det objekt, du klikker på i kortet. Klik på et objekt, så åbner panelet som et kort med lagets navn øverst og en tabel over felter og værdier (kolonnerne Felt og Værdi).

Relateret. Klikker du på et jordstykke eller et andet lag med matrikelnøgler, slår panelet automatisk relaterede oplysninger op og viser dem øverst i en sektion for sig, før de almindelige felter: hvilket ejerlav objektet ligger i (navn og ejerlavskode), BFE-nummeret på den samlede faste ejendom - samt landbrugsnotering, om der er tale om udskilt vej, og om ejendommen er opdelt i ejerlejligheder, hvor det er relevant - samt kommune, sogn og region. Opslaget sker automatisk, og resultatet gemmes, så det næste klik på samme objekt er øjeblikkeligt. Lag uden den slags relaterede data ser panelet ud som hidtil, kun med sektionen Attributter. Er det objekt, du har klikket på, ikke aktivt (fx historisk eller foreløbigt), viser sektionen en advarsel øverst: relaterede data er altid de gældende grunddata, så der kan være uoverensstemmelser i forhold til det valgte objekt.

Herunder viser sektionen Attributter de rå felter for objektet. Visningen er ryddet op, så du kun ser det, der siger noget:

• Danske feltnavne. De tekniske kolonnenavne fra Matriklen, BBR, DAR og Plandata oversættes til læsbare navne - fx registreretareal til "Registreret areal", doklink til "Plandokument" og byg026opfoerelsesaar til "Opførelsesår".
• Tomme felter skjules. Felter uden værdi vises ikke. Det rydder især godt op i plandata, hvor mange felter står tomme.
• Tekniske felter skjules. Systemfelter fra dataimporten (interne id'er, importstempler og lignende) er taget ud af visningen. De ligger stadig i dine data og følger med i eksporter.
• Læsbare værdier. Datoer vises som "22-08-1979" (med klokkeslæt, hvor det er relevant), arealer med tusindtalsseparator og m², og ja/nej-felter som Ja og Nej. Er værdien et link - fx plandokumentet på en lokalplan - vises det som et klikbart Åbn dokument, der åbner i en ny fane.

Rammer dit klik flere objekter (fx overlappende lag), kan du bladre mellem dem med Forrige og Næste - tælleren viser "X af Y". Klik på krydset (Ryd) for at lukke og fjerne markeringen.

Bemærk: er et tegneværktøj eller et værktøj fra værktøjskasserne aktivt, markerer klik i kortet ikke objekter. Vælg arrow_selector_tool Markér i værktøjslinjen for at kunne klikke objekter igen.

Mine kort

Her gemmer du dine kort og henter data ud.

Gemte kort. Klik Gem nuværende kort for at gemme kortet, som det ser ud nu - lag, stil, zoom og udsnit. Det dukker op i listen, og du kan åbne det igen senere ved at klikke på det.

Projektets hovedkort. Har en projektadministrator valgt et hovedkort under Administration → Basisdata, åbner projektet altid i det kort. Du ser en lille mærkat "Projektets hovedkort" øverst, så du ved, hvad du kigger på. Klikker du Gem nuværende kort, opretter det altid et nyt, selvstændigt kort - hovedkortet røres ikke. Skal hovedkortet selv opdateres, er det en bevidst handling: kun en projektadministrator kan overskrive det, og systemet beder om en bekræftelse først.

Versionshistorik. Et gemt kort deles med hele projektet, så en kollega kan komme til at overskrive dit arbejde. Derfor gemmer systemet et snapshot af kortets opsætning, hver gang kortet gemmes. Klik på history ved et gemt kort for at folde historikken ud:

• Én linje pr. version med versionsnummer, dato og klokkeslæt samt hvem der gemte. Den øverste er markeret "seneste" - det er den, kortet står på nu.
• Gendan. Klik Gendan ved en tidligere version for at sætte kortet tilbage. Det er ikke farligt: kortets senest gemte tilstand gemmes først som en ny version, så du altid kan gå tilbage igen - også fortryde selve fortrydelsen. En version, der er skabt på den måde, får mærkatet "gendannet fra v3", så du kan se, hvor den kom fra. Har du kortet åbent på skærmen, opdaterer det sig med det samme - og eventuelle ugemte ændringer på skærmen går tabt. Det står også i bekræftelsen, inden du gendanner.
• Gemninger, der ikke ændrer noget, tæller ikke med. Gemmer du uden at have ændret på kortet, kommer der ingen ny version - historikken fyldes ikke med dubletter. Den viser kun rigtige ændringer.
• Kun redigering kan gendanne. Har du kun læseadgang til projektet, kan du se historikken, men ikke gendanne fra den. Er kortet projektets hovedkort, gælder samme beskyttelse som ved overskrivning: kun en projektadministrator kan gendanne det, og der bedes om en bekræftelse.
• Slettes kortet, slettes historikken sammen med det.

Vigtigt: en version husker opsætningen, ikke dataene. Historikken gemmer, hvilke lag der er med, deres farver, opdelinger og kortets udsnit - ikke selve geodataene. Lagene er levende referencer, så en gammel kort-version viser altid de nyeste grunddata og den aktive version af dine egne leverancer. Versionshistorikken er derfor et arbejdsredskab, ikke et arkiv. Skal en aflevering kunne dokumenteres, som den så ud på dagen, fryser du den fortsat ved at hente den som PDF og GeoPackage - den regel er uændret.

Eksport. Klik Download GeoPackage for at hente dit kort som en GeoPackage-fil til andre GIS-programmer. Større udtræk laves i baggrunden: du kan blive på siden og vente, eller forlade den og følge linket, du får på mail, når filen er klar.

Del offentligt. Klik på share Del ved et gemt kort for at lave et offentligt link, som alle kan åbne - helt uden login. Sådan fungerer det:

• Afgræns området. Et link deler aldrig hele Danmark. Når du opretter et link, vælger du, hvad der deles: dit nuværende kortudsnit eller et uploadet lag som afgrænsning. Alt data i det delte kort klippes til området.
• Modtageren ser en låst kortside med dit korts lag, baggrundskort og en ramme om det delte område. De kan zoome, panorere og slå lag til og fra - men ikke ændre, tilføje eller hente data. Interne projektfelter medtages aldrig.
• Administrér dine links. Dialogen viser alle aktive links for kortet. Kopiér et link med Kopiér, eller træk det tilbage med link_off - så viser linket i stedet "Linket er udløbet".

Beskyttet læseservice. Som Editor eller Administrator kan du klikke på dns ved et gemt kort og oprette en skrivebeskyttet OGC API Features-forbindelse til QGIS eller ArcGIS Pro. Dialogen viser både aktive og tilbagekaldte forbindelser. Ved en aktiv service kan du kopiere service-URL'en og hente en færdig QGIS-konfiguration.

I nye projektservices leverer grunddatalag hele geometrien for de features, der hører til projektet. En matrikel, som fortsætter uden for det tegnede projektområde, bliver altså ikke skåret ved projektgrænsen, og et fjernere jordstykke på en ejendom kan følge med, når det er en del af projektets aktive medlemskab. En bbox fra QGIS eller ArcGIS kan indsnævre resultatet, men kan aldrig tilføje features fra et andet projekt.

Vektorlag fra Egne data beholder deres eksisterende klip til serviceområdet. Det samme gælder services, som blev oprettet med den ældre kontrakt. De omskrives ikke automatisk: tilbagekald og publicér servicen bevidst igen, hvis grunddatalagene skal bruge den nye kontrakt med hele projektfeatures. I MapStudio+ gælder den manuelle afgrænsning fortsat: vælg det aktuelle kortudsnit eller et uploadet lag, når servicen oprettes.

Fast kontrakt, levende projektdata. Lagene og de synlige felter fastfryses, når servicen oprettes. Tilføjer du senere et lag eller et felt til det gemte kort, kommer det ikke automatisk med i den eksisterende service. Opret en ny service, når selve lag- eller feltkontrakten skal ændres. Ved opdatering af serviceindholdet bruges projektets aktuelle, ikke-deaktiverede medlemskab og kun aktive dataversioner. Egne data følger den aktive leverance. Grunddata udgives som et konsistent snapshot; indtil den automatiske daglige opdatering er aktiveret, opretter du en ny service for at få et nyt grunddatasnapshot.

QGIS. Klik Hent QGIS-konfiguration ved den aktive service. Filen indeholder den offentlige PKCE-konfiguration, men ingen adgangskode, token, klienthemmelighed eller persondata.

1. Åbn QGIS' OAuth2-konfigurationer, vælg Importér konfiguration, og vælg den downloadede JSON-fil.
2. Opret en OGC API Features-forbindelse, indsæt service-URL'en fra VanoGIS, og vælg den importerede VanoGIS-godkendelseskonfiguration.
3. Forbind og gennemfør VanoGIS-login i browseren. Vælg derefter de lag, du vil tilføje, og brug eventuelt Zoom til lag for at finde dem på kortet.

ArcGIS Pro 3.6. Opret først den OAuth-forbindelse, som OGC-forbindelsen skal bruge:

1. Gå til Projekt → Indstillinger → Program → Godkendelse, klik Tilføj forbindelse, giv den navnet VanoGIS, og vælg typen Custom.
2. Kopiér klient-id, scope samt godkendelses- og tokenadresser fra hjælpen i VanoGIS-dialogen. Det er offentlige forbindelsesværdier, og dialogen viser altid de værdier, der gælder for det aktuelle miljø.
3. Vælg Indsæt → Forbindelser → Server → Ny OGC API-server, indsæt service-URL'en, vælg VanoGIS under Godkendelse, og klik Log ind. Efter browserlogin kan du åbne serverforbindelsen og føje lagene til kortet.

Brug service-URL'en præcis som VanoGIS viser den, og kontrollér, at den begynder med https://. En gammel http://-startadresse kan give et redirect, før de beskyttede data hentes. Hvis en tidligere fejlet ArcGIS-forbindelse fortsat opfører sig forkert efter rettelsen, kan du som fejlsøgning lukke og åbne ArcGIS Pro eller oprette forbindelsen på ny. En genstart er ikke et normalt krav og er ikke en generel løsning på cacheproblemer.

Klik Tilbagekald service for at stoppe adgangen med det samme. En tilbagekaldt URL kan ikke længere hente data, og du kan oprette en ny service fra kortet, hvis forbindelsen skal åbnes igen med en ny kontrakt.

Dialogen viser alle lag i kontrakten og markerer lag, som ikke kan leveres som OGC-features. Grunddata og vektorlag fra Egne data understøttes. Plandata fra eksterne tjenester kræver særskilt vurdering, tabeller uden geometri kan ikke udstilles som features, og raster, kort-overlays, styling samt eksterne lag er ikke med i denne første læseservice.

InfoMaker

InfoMaker laver infografik af dit korts data: nøgletal, cirkeldiagrammer og søjlediagrammer, bygget direkte på lagene i et gemt kort. Brug den, når tallene bag kortet skal formidles - fx "hvor mange bygninger er der i området, og hvordan fordeler de sig på anvendelse?"

1. Vælg kildekort. Øverst vælger du et af dine gemte kort som datakilde. Kortet indlæses og lægger sig i baggrunden, og dets lag bliver InfoMakerens datagrundlag. Gem derfor først dit kort under Mine kort med de lag, du vil bygge grafik på.

2. Byg info-kort. Panelet er en lodret stak af info-kort. Klik + Tilføj info-kort og udfyld:

• Overskrift - fri tekst, fx "Antal bygninger".
• Type - vælg mellem Tal (KPI) (ét stort tal), Cirkeldiagram, Søjler (lodret) og Søjler (liggende).
• Lag - hvilket af kildekortets lag der regnes på.
• Aggregering - Antal, Sum, Gennemsnit, Mindste eller Største. Alt andet end Antal kræver, at du også vælger et talfelt.
• Gruppér efter - for diagrammerne vælger du et kategorifelt, så du får én værdi pr. kategori (fx bygninger pr. anvendelse). De største kategorier vises hver for sig, resten samles i "Andre".
• Enhed - valgfrit suffix på KPI-tal, fx "m²".

Grafikken opdaterer live, mens du ændrer valgene, og du kan fjerne et kort med skraldespanden. Med Bred/Smal i toppen skifter du panelbredde - bred er rar, når du bygger større diagrammer.

3. Gem og præsentér. Giv din InfoMaker et navn og klik Gem. Så forsvinder alle redigeringsfelter, og panelet viser den rene præsentation - kun overskrifter og grafik. Klik edit for at redigere igen, eller Gem som ny for at lave en kopi. Dine gemte InfoMakers ligger i Mine InfoMakers…-listen i toppen.

4. Del offentligt. Klik Del ved en gemt InfoMaker for at dele den som offentligt link - på samme måde som under Mine kort, men her viser den delte side både kortet og dine grafer: kortet med kildekortets lag til venstre og info-kortene i et panel til højre. Området afgrænses og data klippes efter samme regler som ved kortdeling.

Bemærk: Tal for databaselagene beregnes direkte i databasen og er derfor præcise - også når laget indeholder langt flere objekter, end kortet kan vise ad gangen. I MapStudio+ beregnes tallene for dit aktuelle kortudsnit.

Print

Print laver et færdigt kort som PDF i et fast papirformat. Du arbejder dig oppefra og ned:

1. Vælg papirformat. Vælg A4 eller A3 i portræt eller landskab. Der lægges en ramme over kortet, som viser præcis, hvad der kommer med på printet.

2. Placér udsnittet. Panorér og zoom kortet, så rammen ligger over det område, du vil printe - målestokken opdateres automatisk. Du kan klikke på målestokken for at angive en præcis værdi, og låse udsnittet til kortkoordinater med låse-knappen, så det ikke flytter sig, mens du arbejder. Krydset fjerner rammen igen.

3. Vælg kortindhold. Under Kortindhold slår du Nordpil og Målestok til og fra. Nordpilen tegnes øverst til venstre i kortfeltet og drejer med kortets retning; målestokken står nederst til venstre som "1:N" sammen med en målestoksbjælke i meter. Du kan desuden tilføje:

• Signaturforklaring - en forklaring med lagenes symboler.
• Attributtabel - en tabel med data for lagene.

For hvert element vælger du, hvilken side af kortet det skal sidde på (bund, højre, venstre eller top). De tilføjede elementer kan justeres eller fjernes i listen.

4. Eksportér. Klik Eksporter PDF, så hentes printet.

Gem opsætninger. Giv en opsætning et navn og gem den under Gemte opsætninger, så du kan hente den frem igen senere - praktisk, når flere kort skal laves ens.

Planer (Beta)

Beta. Planer virker, men er stadig under udvikling, så der kan komme ændringer.

Planer laver en færdig plan som PDF: et kort med tegningshoved, signaturforklaring, oversigtskort og revisionsmatrix. Du bygger planen op af kortudsnit - hvert udsnit er ét kort (ét ark) i planen.

1. Tegn et kortudsnit. Du har to måder:

• Tegn kortudsnit - træk et rektangel på kortet.
• Placér papir på kort - se hele arket, som det bliver, direkte på kortet: træk i hjørnerne for at vælge målestok, flyt og rotér, og klik Bekræft.

Hvert bekræftet udsnit lægger sig i listen som sit eget kort. Kortudsnittets annotationsceller (se punkt 4) tilpasser sig automatisk, mens du tegner og justerer rammen.

2. Papir og målestok. Vælg ark A4 til A1 (altid liggende), eller vælg Brugerdefineret for at sætte dit eget sammensatte format: grundformat (A4/A3), orientering (liggende/stående) og antal moduler i bredden og højden. Størrelsen vises live i mm og meter, og der er en øvre grænse for, hvor stort et sammensat ark må blive. Målestokken skriver du frit (1:N), og rammen ændrer størrelse med det samme. Er det sammensatte ark større end A3, tegnes bukkelinjer i papirkanten, så arket kan foldes ned til A4 - du kan slå en 20 mm indbindingsstrimmel til ved siden af.

Højre felt i forsidebredde (19 cm). På ark, der kan foldes, kan du slå kontakten Højre felt i forsidebredde (19 cm) til - den står lige under Bukkelinjer og Indbindingsstrimmel og er slået til som standard. Så bliver hele det højre felt med oversigtskort, ejerliste, signaturer, revisionsfelt og tegningshoved præcis 19 cm bredt, svarende til den forside man ser, når planen er foldet til A4 efter DIN 824. Tegningshovedet og informationerne ligger derfor forrest i mappen uden at folde planen ud, og kortfeltet bliver tilsvarende smallere. På A3 falder feltets venstre kant sammen med den yderste bukkelinje; på A2 og A1 er det forreste panel 21 cm, og feltet lægger sig da i de 19 cm til højre for den 2 cm brede indbindingsstrimmel. Kontakten gælder det næste kortudsnit, du tegner - et eksisterende udsnit ændrer du via Flyt kortudsnit. Planer, du har gemt før denne indstilling fandtes, åbner med deres gamle feltbredde.

3. Ejendomme. Når et udsnit er bekræftet, finder systemet automatisk de ejendomme (SFE'er), der ligger i det. Folder du udsnittets række ud, ligger indstillingerne øverst i rækkefølgen Ramme-annoteringer, Manuel placering og Tegningshoved, og nederst står listen Ejendomme i udsnittet med matrikelnumre, ejerlav, ejere og løbenummer hentet direkte fra kilderne (felterne kan ikke rettes). Skal en ejendom ikke med, fjerner du den med minus-knappen ud for den. Sletter du hele udsnittet med papirkurven i rækkens højre side, spørger VanoGIS først, om du er sikker - både de valgte ejendomme og dine manuelle placeringer forsvinder med det.

Klik i kortet. Mens Planer er åbent, har et klik på en ejendom i kortet sin egen betydning: det til- eller fravælger ejendommen i udsnittet, ligesom minus-knappen - kortet skifter ikke til attributtabellen, som det ellers gør i de andre views. Fravælger du en ejendom med et klik, opdateres plan-previewet med det samme.

4. Attributter langs kanten. For hvert udsnit kan du vælge et lag og en attribut, så værdierne trækkes ud som Excel-lignende bokse i bånd rundt om kortet (først for oven og neden, derefter i siderne) med en stiplet henvisningslinje ind til objektet. Henvisningslinjerne kan slås fra pr. udsnit under Henvisningslinjer (til som standard). En ejendom får altid ÉN boks, men flere linjer: der går en linje ud til hvert jordstykke under ejendommen, så en ejendom med jordstykker i hver sin ende af udsnittet bliver vist begge steder. Linjerne går til hvert enkelt jordstykke - også når jordstykkerne under ejendommen ligger op ad hinanden. Hvert jordstykke er slået til som standard; slår du kontakten fra ved siden af Henvisningslinjer, deler jordstykker, der rører hinanden, i stedet én linje. Jordstykker, der kun lige akkurat er med i udsnittet (under 10 % synlige), får ingen linje. Har en ejendom flere ejere, står de på hver sin linje i boksen - ingen navne klippes væk, og teksten skaleres i stedet ned, så den er med i sin helhed. Et navn deles aldrig midt i et ord. Kræver et langt navn mere plads, bliver alle bokse i båndet bredere, så længe der stadig er plads til alle ejendomme foroven og forneden; kun ved et blødt brudpunkt (lige efter en bindestreg eller skråstreg) må et ord fortsætte på næste linje. Er der så mange ejendomme, at boksene ikke kan blive bredere, skrives netop den boks med mindre skrift i stedet - både på skærmen og i PDF'en. Boksene i båndet har alle samme højde, så én ejendom med mange ejere gør alle bokse højere og kortfeltet tilsvarende mindre; højden vokser til seks linjer, og derefter skrives resten med mindre skrift i stedet. Fylder annotationerne for meget, kan du slå Medtag/Medtag ikke fra for udsnittet, så kortet fylder mere af arket, og annotationerne udelades helt. Er der flere celler, end der er plads til, viser panelet en advarsel, og du får en bekræftelse ved eksport med besked om, hvor mange celler der ikke er plads til eller er forkortet, samt forslag til at rette det (fx skifte til Brugerdefineret papir eller slå Medtag fra).

Ejerliste i stedet for bokse

Bokse i bånd fylder plads, og har du mange ejendomme (eller ejendomme, hvis jordstykker ligger flettet ind i hinanden), bliver båndet både stort og henvisningslinjerne rodede. Derfor kan du vælge, om ejendommene skal stå i bånd om kortet eller i en tabel ved signaturerne. Kontakten hedder Ejere og sidder under Ramme-annoteringer i udsnittets række, lige under Hvert jordstykke:

• Bokse i bånd (standard): som hidtil - én boks pr. ejendom i båndene rundt om kortet med henvisningslinjer ind til jordstykkerne.
• Liste ved signaturer: båndet forsvinder helt, så kortfeltet fylder hele kolonnen (kortet bliver altså større ved samme papir). I stedet får hvert synligt jordstykke et lille løbenummer i en hvid cirkel på kortet, og ejendommene står i tabellen Ejere i højre side, lige over oversigtskortet, med kolonnerne Nr, Matr.nr og Ejer. Har en ejendom flere ejere, får hver ejer sin egen række, og nummer og matr.nr står kun ud for den første.

Numrene. Har alle ejendomme i udsnittet et løbenummer fra projektet, bruges de tal, sorteret naturligt (2 kommer før 10). Mangler bare én ejendom sit løbenummer - eller har to ejendomme fået det samme - nummereres hele planen i stedet 1, 2, 3 ... i læseorden - vest mod øst i et bredt kortudsnit, nord mod syd i et højt - og tabellen skriver (nummerering pr. plan) i overskriften, så det er tydeligt, at tallene hører til denne plan og ikke til projektet. Alle jordstykker under samme ejendom får det samme nummer, og ligger to numre oven i hinanden på kortet, forskydes det ene lige nok til, at begge kan læses. Jordstykker, der er under 10 % synlige i udsnittet, får som i bånd-tilstanden hverken nummer eller række.

Er der for mange ejendomme til højre side? Så fortsætter tabellen automatisk i et bånd under kortet, i så mange spalter bredden tillader (kortfeltet bliver tilsvarende mindre). Kan ejendommene heller ikke være dér, får du en bekræftelse ved eksport med forslag om at vælge et større papir eller dele udsnittet i flere kortudsnit - præcis som ved overfyldte bokse.

Ejerlisten omfatter kun ejendomme. Annoteringer, du har tilføjet fra andre lag (fx et uploadet lag med egne attributter), har hverken matr.nr eller ejere og kan derfor ikke stå i tabellen - de vises kun med Bokse i bånd. Har udsnittet sådanne annoteringer, mens Liste er valgt, gør panelet opmærksom på det. Tabellen viser altid Matr.nr og ejere for ejendommen.

Manuel placering og henvisningslinjer gælder kun Bokse i bånd: i liste-tilstanden er der hverken bokse eller linjer at flytte, og rubrikken Manuel placering skriver det i stedet for at tilbyde redigering.

Preview efter Bekræft. Så snart du har bekræftet et kortudsnit, tegnes hele arket på kortet, som det kommer i PDF'en: papiret med kortfeltet stanset ud, boksene med deres tekst i båndene, de stiplede henvisningslinjer og prikkerne på jordstykkerne. Du ser altså resultatet direkte på skærmen i stedet for først i den færdige PDF. En orange henvisningslinje betyder, at linjen ikke kunne lægges helt pænt (den krydser en anden linje eller går hen over projektområdet), og en rød boksramme betyder, at der ikke var en ledig plads på randen til netop den boks - planen kan stadig eksporteres, det er kun en oplysning, og udsnittets række viser samme besked som badge. Zoomer du langt ud, udelades teksten i boksene (den ville alligevel ikke kunne læses), og kun kasserne vises. Vil du have kortet rent, slår du Planpreview fra i udsnittets række (ved siden af Medtag) - så vises kun udsnittets kontur som før. Previewet bliver stående, når du drejer kortet, og tåler en let hældning; hælder du kortet kraftigt, skjules det, og det kommer frem igen af sig selv, så snart kortet er rettet op - du behøver ikke klikke. Kortudsnit, der ikke er det aktive, vises altid kun som kontur. Skifter du væk fra Planer-viewet og tilbage igen, står previewet allerede klar - uden at du behøver klikke eller flytte kortet.

Redigér placering. Er du ikke tilfreds med, hvor automatikken har lagt en boks eller en henvisningslinje, kan du flytte den selv - der er ingen kontakt at finde først. Så snart plan-previewet vises (bekræftet udsnit, Planpreview slået til, Bokse i bånd og et kort uden kraftig hældning), kan du tage fat direkte i previewet. Selve trækket virker, uanset om rækken er foldet ud eller ej; folder du den ud, får du rubrikken Manuel placering med det, du har markeret, Fortryd, Nulstil og listerne over skjulte bokse og fjernede linjer. Du kan:

• Flytte en boks: træk boksen hen til en anden celle i båndet - også rundt om hjørnet til en anden kant. Er cellen tom, flytter boksen derhen; er den optaget, bytter de to bokse plads. En boks, du selv har placeret, får en lille orange markering i hjørnet og bliver stående dér, mens resten af boksene placeres automatisk omkring den.
• Flytte en henvisningslinjes endepunkt: træk prikken derhen, hvor linjen skal pege i kortet. Slipper du uden for kortfeltet, lander prikken på kanten. Punktet gemmes som et geografisk punkt, så det følger med, selv om du skifter papir eller målestok. Et flyttet endepunkt tegnes som en orange ring i stedet for en fyldt prik.
• Fjerne en linje: klik på linjen eller prikken og tryk Delete (eller brug knappen Fjern linje). Boksen bliver stående uden linje.
• Skjule en boks: klik på boksen og tryk Delete (eller brug Skjul boks). Ejendommen bliver i udsnittet og i tabellen og kan hentes tilbage fra listen Skjulte bokse i panelet med Vis igen.
• Tegne din egen linje: klik på boksen, så den er markeret - der dukker et lille plus op lige uden for den kant, der vender ind mod kortet. Træk fra plusset ind i kortet, og slip dér, hvor linjen skal pege hen. Boksen forbliver markeret, og plusset bliver stående bagefter, så du straks kan trække den næste linje - der er ingen øvre grænse for, hvor mange egne linjer én boks kan have. Hver linje kan markeres, flyttes og slettes for sig (Delete eller Fjern linje), og Ctrl+Z fortryder én linje ad gangen. Egne linjer er dit valg: de bliver aldrig trappet ned automatisk, men får de en krydsning til at opstå, markeres den som en konflikt.
• Kopiere en ejer til en anden plads: hold Shift nede, mens du trækker en boks, og slip den på en tom celle. Originalen bliver stående, og kopien får samme tekst. Den er nyttig, når en ejendom fylder to steder i kortet: giv kopien sine egne linjer med plusset. En kopi kan flyttes som alle andre bokse, og Delete fjerner den helt igen. Slipper du kopien på en optaget celle, sker der ikke noget, og panelet siger, at du skal vælge en tom celle.
• Fortryde: Ctrl+Z eller knappen Fortryd (de seneste 20 ændringer). Nulstil sletter alle dine manuelle placeringer for udsnittet, så alt placeres automatisk igen.

Ændringerne gemmes med planen, og PDF'en trykker nøjagtig det, du ser på skærmen. Kun bokse, prikker og linjer griber musen: klikker du ved siden af dem, panorerer kortet og vælger ejendomme som normalt. Esc fjerner markeringen igen.

Ejere med jord på begge sider af projektet. Ligger en ejendoms jordstykker både nord og syd for projektområdet, kan én boks ikke sende sine linjer begge veje uden at krydse tværs over projektet. Derfor deler VanoGIS automatisk sådan en ejendom i to bokse med samme tekst: én i den side af arket, hvor de øverste jordstykker ligger, og én for de nederste. Panelet fortæller, hvor mange ejere der blev delt. De to halvdele er helt almindelige bokse - du kan flytte dem hver for sig, skjule den ene, og tegne egne linjer fra begge. Har du selv låst, skjult eller kopieret en ejendom, rører delingen den aldrig. Vil du helt undgå delingen, slår du kontakten Del ejer fra under Ramme-annoteringer.

Når linjerne ikke kan undgå hinanden. Ligger to ejendommes jordstykker flettet ind i hinanden, kan henvisningslinjerne ikke altid tegnes uden at krydse. Så trapper VanoGIS selv viften ned: den ejendom, der har flest linjer, mister linjen til det mindste af de jordstykker, hvis linje faktisk krydser, og placeringen forsøges igen. Hjælper det ikke, får ejendommen linjen tilbage med det samme, og et andet jordstykke prøves i stedet - resultatet bliver aldrig ringere end udgangspunktet. Jordstykker, der mistede deres linje, bliver ikke væk - de får et lille nummer på kortet, og det samme nummer sidder som en lille rund mærkat på hjørnet af ejendommens boks, så du kan se hvad der hører sammen. Vil du have en bestemt linje tilbage, finder du den under Fjernede linjer (automatisk) i Manuel placering og klikker Vis linje igen - så er den fredet og bliver ikke trappet ned igen. Har alle de berørte ejendomme et løbenummer i projektet, bruges det; ellers nummereres de efter deres plads i båndet. Udsnittets række viser, hvor mange linjer der blev trappet ned. Har du selv flyttet en boks eller et linjeendepunkt, rører nedtrapningen det aldrig - dit valg vinder.

Kan krydsningerne stadig ikke undgås, siger panelet det med en advarsel og en knap Skift til ejerliste, og ved eksport spørger VanoGIS, om du vil skifte til ejerliste og eksportere. Svarer du nej, trykkes planen som den er, med de krydsende linjer. Skiftet sker aldrig af sig selv - kun når du klikker.

5. Tegningshoved. Hvert udsnit har en titelblok. Vælg Standard og udfyld felterne (titel, projekt, sagsnr., fra/til st., tegn.nr., version, dato, målestok, tegner, kontrol, firma m.fl.), eller vælg Eget SVG og upload dit eget. Hent fra profil udfylder firma- og tegnerfelter automatisk, og målestok + papir skrives altid korrekt ind ved eksport. Koordinatsystemet i tegningshovedet hentes fra projektets Basisdata (standard EPSG:25832), eller du kan vælge DKTM (auto), som udleder DKTM-zonen ud fra kortudsnittets midtpunkt. Med Logo i topbånd vælger du, hvilket af projektets Basisdata-logoer der står øverst i tegningshovedet - Kunde (standard), Leverandør, Underleverandør eller VanoGIS. Mangler det valgte logo i Basisdata, bruges VanoGIS-mærket. De to bundbokse viser fortsat Leverandør (venstre) og Underleverandør (højre).

Tegningshovedet er vektortegnet (skrifttypen Jost), så det altid er skarpt uanset zoom. Øverst sidder topbåndet med det valgte logo, derunder en datakildeboks og en revisionstabel, og selve titelblokken med sagsoplysninger, koordinatsystem og målestok. Nederst sidder de to logobokse med Leverandør og Underleverandør.

6. Oversigtskort, signaturforklaring og revisionsmatrix. Plan-PDF'en samler automatisk i højre side:

• Oversigtskort - et lille overbliks-kort, der viser hele projektområdet (alle valgte ejendomme samlet), med det aktive kortudsnit markeret med en grøn kontur. Kun lag, du har slået vis i oversigtskort til (i MapMaker), vises her.
• Signaturforklaring - lagenes symboler, samlet fra de aktive lag.
• Revisionsmatrix - et tomt revisions-skema (Rev., Dato, Ændring, Udarb., Godk.) til manuel udfyldning.

Kortet selv har fået en ny nordpil (en enkel pil med "N", der drejer med kortets retning) og en målestoksbjælke i nederste højre hjørne, der er beregnet ud fra den låste målestok, så den altid stemmer med "målestok"-feltet i tegningshovedet.

7. Gem og eksportér. Giv planen en titel, klik Gem plan (planer ligger for sig under Gemte planer), og Eksporter plan for at hente PDF'en for det aktive udsnit.

Gem plan og Gem som ny plan. Har du en plan åben (vist i statuslinjen som "Åben plan: "), overskriver Gem plan netop den plan - navnet følger titelfeltet, hvis du har ændret det. Vil du i stedet beholde den åbne plan uændret og lave en ny, bruger du knappen Gem som ny plan lige under Gem plan: den opretter en ny plan, som derefter bliver den åbne. Har du ingen plan åben, opretter Gem plan en ny plan som hidtil. Diskette-knappen ud for hver plan i listen Gemte planer (Overskriv med nuværende) virker som før.

Gemte planer. Øverst i rubrikken sidder knappen Ny plan, der starter forfra på en blank plan: kortudsnit, titel, preview og redigering ryddes. Lige under knappen står en diskret statuslinje med navnet på den plan, du har åben, og markeringen ikke gemt, hvis du har ændret noget siden sidste gem. Har du ikke-gemte ændringer, spørger VanoGIS "Du har ændringer, der ikke er gemt. Vil du kassere dem?", før den kasserer dem - det sker, når du klikker Ny plan, når du åbner en anden gemt plan, og når du sletter den plan, du har åben. Klikker du på den plan, der allerede er åben og uændret, sker der ingenting. Sletter du den plan, du har åben, ryddes navnefeltet, og panelet viser "Ny plan - ikke gemt".

Plan-PDF'en er georefereret - den lægger sig automatisk på det rigtige sted, når du åbner den i et GIS-program, fx QGIS, ArcGIS eller Avenza på mobilen. Du skal altså ikke selv indpasse den. Formatet er standarden for geospatiale PDF'er (ISO 32000), og koordinatsystemet er EPSG:25832 (ETRS89 / UTM zone 32N), det danske standardsystem.

Kortet trykkes som vektor. Alle grundkort undtagen ortofoto og OpenStreetMap tegnes som ægte vektor i PDF'en - bygninger, veje, matrikelskel og dine egne lag bliver derfor knivskarpe, uanset hvor langt du zoomer ind, og uanset hvor stort arket er. Vælger du ortofoto eller OpenStreetMap, ligger luftfotoet naturligvis som billede, men dine egne lag, henvisningslinjerne og teksten ovenpå er stadig vektor. Vejnavne og andre etiketter er rigtig tekst, så du kan søge i og markere dem i PDF-læseren. Enkelte ting kan ikke laves om til vektor - kortsignaturer og ikoner fra grundkortet samt skraverede flader - og dem lægger PDF'en som et billede oven på kortet; de kan derfor se en anelse blødere ud end resten.

Strækninger. Skal du dokumentere en hel strækning, tegner du flere kortudsnit langs den - ét pr. ark - og eksporterer dem hver for sig. Tegningshovedets "Fra/til st."-felter bruges til at angive stationering pr. ark.

MapStudio+ - arbejd i hele Danmark

MapStudio+ er Map Studio uden projekt: samme værktøj, men med adgang til de landsdækkende datakilder i stedet for et projektområde. Det er praktisk, når du vil orientere dig, tegne eller kigge på data et sted, hvor du (endnu) ikke har et projekt.

Sådan åbner du MapStudio+. Øverst i projektvælgeren ligger den fremhævede indgang ✦ MapStudio+ - hele Danmark. Vælg den, og Map Studio åbner uden projekt. Vælger du bagefter et projekt i vælgeren, er du tilbage i den almindelige projekt-tilstand, hvor alt er klippet til projektet.

Data i hele landet. Map Data-panelet viser de samme datakildegrupper som normalt (Matriklen, GeoDanmark m.fl.), men lagene dækker hele Danmark. Kortet håndterer de store datamængder automatisk:

• Overblik (fra kommune-niveau). Når du slår et lag til, tegnes det som hurtige kortfliser. Er du zoomet længere ud end kommune-niveau, er laget tomt - zoom ind, så kommer dataene frem.
• Tæt på (høj zoom). Zoomer du helt tæt på, skifter laget automatisk til de rå geometrier fra databasen i fuld præcision - og de opdateres løbende, når du flytter eller zoomer kortet. Du ser altid friske data for præcis det udsnit, du kigger på.
• Zoom ud igen, og laget skifter selv tilbage til oversigtsvisningen.

Indeholder dit udsnit flere objekter, end der kan vises på én gang, får du en advarsel - så ved du, at du skal zoome længere ind for at se alt.

Plandata og BBR Enheder. De to grupper Plandata (lokalplaner, kommuneplanrammer, byggefelter, zonekort m.fl.) og BBR Enheder virker også uden projekt. Da der ikke findes et projektområde at klippe efter, hentes de i stedet for det kortudsnit, du står i, når du slår laget til:

• Zoom først ind. Plandata kræver, at du er zoomet ind til mindst kommune-niveau, BBR Enheder lidt tættere på. Er du for langt ude, får du beskeden "Zoom tættere på for at hente plandata" (eller tilsvarende for BBR-enheder), og der hentes ingenting.
• Det er et øjebliksbillede. Lagene opdaterer sig ikke af sig selv, når du flytter kortet - præcis som i projekter. Vil du se et andet område, slår du laget fra og til igen på det nye udsnit.
• Alt andet er som i projekter. Lagene lægger sig i lagtræet, kan symboliseres, indgår i attributtabellen, print og eksport, og plandata opdeles fortsat automatisk efter zonestatus med de faste zonefarver.

Er der flere planer eller BBR-enheder i udsnittet, end der kan vises, får du en advarsel om, at kortet ikke viser dem alle.

Bemærk: Rene tabel-lag uden geometri (fx tabeller der kun kan slås op via projektets ejendomme) vises ikke i MapStudio+ - de kræver et projekt.

Bemærk: Dataene i MapStudio+ er de rå landsdækkende registerdata. Projektfelter (fx projekt-tilknytning og versionsstatus fra dine projekter) indgår ikke. Eksport og offentlig deling virker også her - du afgrænser bare først et område (dit kortudsnit eller et uploadet lag), som dataene klippes til.

Egne data via Excel-skabelon

Flere steder, hvor du opretter dine egne data i et projekt (fx kategorier, kontakter, processer, priser eller poster), sidder der to små ikoner: et hent-ikon og et upload-ikon, begge med en forklarende hover-tekst. De giver dig en bulk-vej gennem Excel som supplement til at oprette rækkerne én ad gangen i selve UI'et. Ikonerne ligger altid i headeren af det vindue, hvor du opretter eller administrerer den pågældende liste - fx Tilføj kontaktoplysninger eller Indstillinger - og aldrig ude i datapanelet.

• Hent skabelon henter et Excel-ark (.xlsx), forudfyldt med projektets nuværende rækker for netop den liste, samt et vejledningsark med kolonneforklaringer.
• Redigér i Excel. Slet en række for at fjerne den, tilføj en ny (uden at udfylde ID-kolonnen) for at oprette den, eller ret felter for at opdatere den. Kolonne A (ID) er system-ejet - den bruges til at genkende rækkerne igen, så en omdøbning ikke mister sammenhængen til data, der allerede bruger rækken.
• Upload skabelon viser først en forhåndsvisning: hvor mange rækker der bliver nye, opdateres og slettes, samt eventuelle fejl pr. række. Der er endnu ikke skrevet noget i projektet.
• Er arket uden fejl, klikker du Anvend for at gennemføre ændringerne. Er der fejl, kan du ikke anvende arket - ret fejlene i Excel, og upload igen.

Arket er sandheden: det, du uploader, er det, listen ender med at indeholde. Rækker, der mangler i arket, slettes; nye rækker oprettes; resten opdateres. Nogle lister har begrænsninger - fx kan visse priser kun ændres og hverken oprettes eller slettes, og låste eller finaliserede rækker indgår aldrig i arket og kan ikke røres derfra.

VNV Stakeholder

VNV Stakeholder er det primære værktøj til at forstå, hvem der er berørt af et projekt: ejendomme, ejere, bygninger og adresser - og til at samle kontakter og dokumenter på den enkelte ejendom.

Øverst i panelet er der altid et lille overblik med fem tal for projektet: Ejendomme, Jordstykker, Adresser, Bygninger og Ejere. Du skifter mellem to visninger i toppen: Kort og Liste.

Kort

På kortet ser du projektets jordstykker, bygninger og adressepunkter. Klik på et jordstykke eller en bygning for at vælge ejendommen. Den markeres, og panelet til højre fyldes med oplysninger. Har en ejendom fået en status ud over "Ikke startet", farves den efter status: blå for Kontakt igangsat, gul for Forhandling, grøn for Aftale indgået og rød for Afvist. Ejendomme uden registreret status beholder kortets almindelige farve.

Status på ejendommen. Øverst i panelet - lige under matrikelnummeret - sætter du, hvor langt sagen er: Status (Ikke startet, Kontakt igangsat, Forhandling, Aftale indgået eller Afvist), Prioritet (Normal, Høj eller Kritisk), hvem der er ansvarlig, og et kort notat. Gem-knappen bliver først aktiv, når du har ændret noget, og kvitterer med "Gemt". Status og prioritet slår straks igennem på ejendomslistens mærker og på kortets farve - du skal ikke genindlæse siden.

Ejeroplysninger. Øverst vises de officielle ejere fra ejerfortegnelsen: navn, ejerforhold, ejerandel, CVR, adresse og fra-dato. Har ejendommen en administrator, vises den i sit eget afsnit.

Adresser og lejligheder. Adressepunkter er samlet i klynger - klik en klynge for at zoome ind. Dækker ét punkt flere adresser (fx en opgang med ejerlejligheder), folder det sig ud som en "edderkop" med en linje til hver underadresse. Klik en af dem for at se ejeren af netop den lejlighed.

Kontakter. Klik + Tilføj ved Kontakt for at føje en kontakt til ejendommen. Vælg type (Ejer, Lejer eller Administrator) og udfyld navn, adresse, telefon, mobil, e-mail, CVR og en bemærkning. Kontakten lægger sig i det rigtige afsnit efter type og markeres som tilføjet. Dine egne kontakter kan redigeres og slettes igen. Har du mange kontakter, der skal ind eller rettes på én gang, ligger skabelon-ikonerne i headeren af Tilføj kontaktoplysninger-vinduet - se Egne data via Excel-skabelon ovenfor.

Kommunikation. Afsnittet Kommunikation er ejendommens dialoglog: hvad er der aftalt, hvornår og med hvem. Klik + Tilføj for at skrive en registrering ind - vælg kanal (Telefon, E-mail, Brev, Møde eller Andet), retning (Udgående eller Indgående), hvem den vedrører (en bestemt ejer eller kontakt, ellers hele ejendommen) og en dato, der som udgangspunkt er i dag, men gerne må sættes tilbage i tiden. Registreringerne vises med nyeste øverst, med kanal-mærke, dato, emne, besked og hvem der har skrevet den. Et lille skraldespands-ikon sletter en registrering, efter at du har bekræftet det. Tallet i parentes ved overskriften og mærket ud for den enkelte ejers navn opdaterer sig med det samme.

Dokumenter og links. Overskriften "Dokumenter og links" viser i parentes, hvor meget der ligger på den valgte ejendom - fx "Dokumenter og links (4)". Under overskriften klikker du + Tilføj for at gemme et dokument på ejendommen. Øverst i vinduet vælger du, om du vil gemme et Link eller uploade en Fil. Vælg dernæst kategori og underkategori, giv det en titel og gem. Links og uploadede filer ligger i den samme liste under deres kategori: et link åbner i en ny fane, mens en fil hentes ned, når du klikker på titlen. Skabelon-ikonerne i headeren af Tilføj dokument / link-vinduet giver dig samme bulk-vej for links (filer kan ikke uploades via Excel).

Dokumenter, der gælder alle ejendomme. Sæt flueben i Gælder alle ejendomme i projektet, når dokumentet ikke hører til én bestemt ejendom - fx projektbeskrivelsen, et orienteringsbrev eller en landsaftale. Det gemmes ét sted og vises på alle ejendomme i projektet, også dem der tilføjes senere. Det kendes på mærket Alle ejendomme og ligger i samme kategori som de øvrige dokumenter. Fluebenet virker både for links og for uploadede filer. Sletter du det, forsvinder det fra hele projektet, og du bliver bedt om at bekræfte netop det.

Upload af filer (dokumentbank). Vælger du Fil i stedet for Link, kan du lægge selve dokumentet ind i projektet. Tilladte formater er PDF, Word (.doc/.docx), Excel (.xls/.xlsx), PowerPoint (.ppt/.pptx), billeder (.png, .jpg, .jpeg, .tif, .tiff) samt .txt og .csv. Der er en øvre grænse på 25 MB pr. fil. Lader du titlen stå tom, bruges filens eget navn. I listen vises filen med et ikon efter typen og sin størrelse, og et klik på titlen henter den ned igen. Sletter du en filrække, fjernes selve filen samtidig - det kan ikke fortrydes.

GDPR: tænk dig om, før du uploader. Et uploadet dokument er synligt for alle med adgang til projektet, og det kan hentes ned igen. Læg derfor aldrig fortrolige personoplysninger i dokumentbanken - fx CPR-numre, helbredsoplysninger, økonomiske forhold eller sagsakter om enkeltpersoner. Du skal aktivt bekræfte i vinduet, at dokumentet ikke indeholder personoplysninger i strid med GDPR, før du kan gemme. Har dokumentet den slags indhold, hører det hjemme i jeres eget dokumenthåndteringssystem, hvor rettighederne styres - læg i stedet et link til det.

I Excel-skabelonen for dokumenter skriver du ALLE i BFE-kolonnen, hvis linket skal gælde alle ejendomme i projektet. En tom BFE-celle er stadig en fejl, så en glemt ejendom aldrig bliver til et projektlink ved et uheld. Skabelonen dækker kun links: uploadede filer står bevidst ikke i arket og kan derfor heller ikke slettes ved en import.

Kategorierne er sat op på forhånd (Kommunikation, Dokumenter, Tegningsmateriale, Servitutter m.fl.), men mangler du en, kan du oprette din egen via tandhjulet ved siden af Tilføj. Tandhjul-modalen har også skabelon-ikonerne, så kategorierne kan hentes og redigeres samlet i Excel.

Liste

Liste-visningen viser alle projektets ejendomme i en søgbar liste med matrikelnummer, adresse og BFE-nummer. Skriv i Søg for at filtrere, og klik på en ejendom for at markere den på kortet og åbne dens panel. Hele listen kan hentes som regneark med Eksporter CSV.

Se med det samme, hvor der er noget. Under hver ejendom står en række små mærker: en farvet prik med ejendommens status, og derefter et tal for dokumenter og links, et for registreret kommunikation og et for tilføjede kontakter. Tallene vises kun, når de er større end nul, så listen holdes ren for ejendomme, der endnu ikke er rørt. Hold musen over et mærke for at se, hvad tallet dækker - fx hvor mange af dokumenterne der er uploadede filer. Er ejendommen prioriteret, står et lille gult eller rødt flag ved siden af status. Dokumenter, der gælder alle ejendomme i projektet, tælles ikke med: de ville give det samme tal på hver eneste række. Mærkerne opdaterer sig selv, så snart du tilføjer eller sletter noget i panelet - du skal ikke genindlæse siden. De samme oplysninger kommer med som kolonner i Eksporter CSV.

VNV Settle

VNV Settle er værktøjet til erstatningsplanlægning og ekspropriationsforlig. Det tager dig fra de berørte arealer hele vejen til en bindende erstatningsopgørelse som PDF. Du arbejder i fem visninger: Projektdata, Ejendomsanalyse, Erstatninger, Opgørelser og Dashboard.

Tre begreber går igen:

• En arbejdstype er den slags indgreb, et areal repræsenterer. Hver arbejdstype er enten permanent eller midlertidig erhvervelse.
• En variant er ét komplet forslag (geometri + beregnede erstatninger), så du kan have og sammenligne flere alternativer.
• Prisgrundlaget kan enten være en landsaftale (en prisbog, hvor alle satser slås op automatisk) eller projektspecifikke priser (så henter systemet kun arealerne, og du sætter selv prisen pr. element).

Projektdata

Her lægger du de berørte arealer ind. Øverst vælger du Prisoplag: enten en landsaftale eller "Projektspecifikke erstatninger". Data fordeles på fanerne Polygoner, Punkter og Varianter.

Læg data ind. Du har tre veje:

• Upload fil - læg arealer ind som .shp (zip), .gpkg, .gdb eller CAD (.dxf, .dwg, .dgn). Bagefter kobler du datafilens type-kolonne til vores arbejdstyper, så hvert areal får den rigtige type (CAD-filer beder dig om koordinatsystem først).
• Indsæt fra projektdata - genbrug lag, du allerede har i Map Studio.
• Opbyg fra linje - dann arealerne ud fra en centerlinje (se nedenfor).

Opbyg fra linje. Skal arealerne dannes ud fra en strækning (vej, ledning e.l.):

1. Upload en linje-fil (.shp i zip eller en .gpkg med præcis ét linjelag).
2. I editoren ser du linjen og tilføjer arealer ud til hver side: klik på plusset, skriv afstanden i meter, vælg arbejdstype, og Tilføj. Gentag for at lægge flere bælter uden på hinanden. Bælterne navngives efter verdenshjørne (Nord, Syd, Øst, Vest).
3. Vil du dele arealerne op i faser, kan du uploade et "Klip lag" til det.
4. Klik Tilføj til projekt, så dannes polygonerne.

Gem som variant. Klik Vis på kort for at se arealerne, og Gem som variant for at gemme scenariet. Selve beregningen kører i baggrunden (klipper mod jordstykker og marker og slår satser op), og du får en mail, når den er klar. Du behøver ikke genindlæse siden undervejs: det nye scenarie dukker automatisk op i variantlisten og bliver valgt, så snart beregningen er færdig.

Ejendomsanalyse

Ejendomsanalysen forbereder sagen for dig: den finder de ejendomme, variantens geometrier berører, måler arealer, restarealer, bygninger og afstande, og lægger de ejendomme øverst, som kræver din stillingtagen. Systemet træffer ingen juridisk afgørelse - et kandidatflag er en opfordring til faglig gennemgang, ikke en juridisk konklusion.

Derfor er Ejendomsanalysen bygget sådan

Systemet holder tre situationer adskilt, fordi de har forskellig automatiseringsgrad:

Ekspropriationsprocesloven § 16 giver ejeren ret til at kræve hele ejendommen overtaget, hvis resten bliver så lille eller uhensigtsmæssig, at den ikke rimeligt kan bevares eller udnyttes. Der findes ikke én generel grænse (fx 20 procent arealtab eller 50 meter) - det er en konkret helhedsvurdering. Derfor giver systemet kandidatflag og aldrig konklusioner, og tærsklerne under Tærskler er kun prioritering.

Nærføringsformlerne stammer fra den tidligere landsaftale for luftledninger, Landsaftale for el- og fiberanlæg på landbrugsjord 2025 (afsnit 4.8-4.12): ved 400 kV giver under 80 m fra bolig til nærmeste strømførende leder individuel erstatning på vejledende 50-75 procent af boligens handelsværdi eller et købstilbud; mellem 80 og 280 m er andelen 50 procent ved 80 m, faldende 0,25 procentpoint pr. meter til nul ved 280 m. Ved 132/150 kV giver under 54 m individuel erstatning på vejledende 34-50 procent eller et købstilbud; mellem 54 og 190 m er andelen 34 procent ved 54 m, faldende 0,25 procentpoint pr. meter. Driftsbygninger har andre afstande og faste, lineært faldende kronebeløb. Et regneeksempel: 120 m ved 400 kV giver efter 2025-modellen en indikator på 40 procent af boligens handelsværdi. Særlige forhold kan altid tilsidesætte standardberegningen - derfor viser systemet altid forbeholdet på resultatkortene.

Grunden til, at regelpakker kræver aktiv aktivering pr. projekt, er en faldgrube: fra 2026 er nye 132/150/400 kV-transmissionsluftledninger og master taget ud af landsaftalen (Landsaftale for el- og fiberanlæg på landbrugsjord 2026) og behandles i stedet efter ekspropriationsreglerne. 2025-formlerne må derfor aldrig være standard på nye projekter.

Den 5. februar 2026 blev der indført en særlig 80-meter-opkøbsordning for helårsboliger ved 400 kV-luftledninger i de besluttede fremskyndelsesområder (Aarhus-Aabenraa og Sydsjælland/Lolland-Falster etape 2), jævnfør den politiske aftale af 5. februar 2026. Det er en projektspecifik ordning, ikke en generel regel - derfor findes den kun som en projektspecifik regelpakke.

Elforsyningsloven § 34 giver mulighed for fremrykket overtagelse i særlige tilfælde, hvor ejendommen påvirkes særlig indgribende og ikke kan sælges på normale vilkår; §§ 34 a-b giver mulighed for prøvelse af erstatning og visse nabokrav. Det er baggrunden for, at systemet også finder naboejendomme uden arealindgreb (se Nabo-markeringen) og understøtter beslutningstyper som Undersøg mulig hel overtagelse.

Kør analysen. Vælg først en variant (i Erstatninger), og klik derefter Kør analyse. Analysen kører i baggrunden, så skærmen ikke låses: statuslinjen skriver "Analyse kører…", og listen opdaterer sig selv, så snart kørslen er færdig. Du kan roligt arbejde videre i mellemtiden - også hvis du lukker fanen og kommer tilbage. Kører der allerede en analyse på varianten (fx startet af en kollega), får du besked og følger med i den i stedet for at starte en ny. Når kørslen er slut, viser statuslinjen tidspunktet, antal analyserede ejendomme, hvor mange der er flagede, hvor mange der har en udløst regel, og hvor mange naboejendomme der er kommet med. Svarer kørslen ikke (fx fordi serveren blev genstartet midt i den), får du beskeden "Analysen svarede ikke - prøv igen", og knappen frigives, så du kan starte forfra.

Listen. Ejendommene vises prioriteret: ejendomme med en udløst regel (rødt) først, derefter flest orange flag og til sidst korteste afstand fra en bolig til anlægget. Hver række viser BFE, flag-badges, korteste bygningsafstand, permanent afståelse i m² og procent samt sagsstatus. Klik på en række for at fremhæve ejendommen på kortet og åbne detaljepanelet.

Listen viser som standard kun de ejendomme, der kræver stillingtagen - filteret Kræver stillingtagen: ejendomme med mindst ét rødt eller orange flag, ejendomme med en sagsstatus der kræver handling (flaget til gennemgang eller afventer data) og manuelt tilføjede ejendomme. Rene servitut- eller midlertidigt berørte ejendomme uden flag er antal gange sats og kræver ingen beslutning - de ville ellers drukne listen. Filter-dropdownen skifter til alle ejendomme, potentielle kandidater, regel udløst, afventer handelsværdi, afventer data, fagligt vurderet, afsluttet uden post og manuelt tilføjede.

Nabo-markeringen. Er der aktiveret en regelpakke, og har varianten en teknisk anlægsgeometri, tager analysen også de naboejendomme med, hvis bygninger ligger inden for reglernes zone - selvom de ikke afstår en kvadratmeter jord. Nærføringserstatning ydes netop også til dem. De er markeret Nabo i listen og har 0 m² indgreb, men fuldt beregnet ejendomsareal, bygninger og afstande. Nabosøgningen har et loft på 2.000 ejendomme. Rammes loftet, skriver statuslinjen tydeligt "Nabolisten er afkortet ved 2.000 ejendomme - zonen er større end analysen dækker"; afgræns så varianten eller tilføj de manglende ejendomme manuelt.

Flagfarver. Rød betyder, at en dokumenteret regel er direkte udløst - der ligger et konkret regelresultat på ejendommen. Orange betyder en potentiel kandidat, der kræver faglig vurdering (fx stort arealtab, lille eller afskåret restareal, bolig eller driftsbygning tæt på anlægget, eller en regel der henviser til individuel forhandling). Blå betyder, at analysen mangler noget - typisk en godkendt handelsværdi, præcis anlægsgeometri eller BBR-anvendelse på en bygning.

Bygning ramt af permanent erhvervelse. Et orange kandidatflag, der udløses, når en GeoDanmark-bygningsflade på ejendommen skæres af variantens permanente erhvervelsesgeometri - eller ligger inden for tærsklen Bygning nær permanent erhvervelse (standard 10 m). Teksten er "Bygning ramt af permanent erhvervelse - mulig hel overtagelse". Flaget er en opfordring til at tage stilling, aldrig en konklusion: kan man ikke blive boende, er sagen en forhandling om hel overtagelse efter ekspropriationsproceslovens § 16 og ikke en arealerstatning. Er afstanden ikke målt (fx fordi varianten ingen permanent erhvervelse har), sættes flaget ikke - et manglende mål bliver aldrig til 0 m.

Muligt adgangsbrud. Et orange kandidatflag, der udløses, når et restareal ikke har registreret vej inden for tærsklen. Flaget er en opfordring til at undersøge adgangen - aldrig en konklusion om, at adgangen er afskåret. Markoverkørsler, private fællesveje og interne markveje findes ikke i grunddata, så systemet kan ikke se dem. Der følger altid en datakvalitetsnote med flaget, og kan adgangsanalysen slet ikke gennemføres (fx fordi vejdata mangler eller fejler), skriver systemet i stedet "adgangsanalyse ikke mulig" - uden at sætte flaget.

Tilføj en ejendom manuelt. Har systemet ikke selv fundet en ejendom, klikker du Tilføj ejendom og enten Udpeg på kortet (klik på ejendommen, Escape annullerer) eller indtaster et BFE-nummer. Ejendommen gennemløber præcis samme analyse som de automatisk fundne og markeres som manuelt tilføjet. Manuelt tilføjede ejendomme forsvinder ikke, når du kører analysen igen.

Detaljepanelet har syv dele:

• Automatisk beregnede fakta - samlet ejendomsareal, permanent, midlertidigt og servitutareal, restejendom, restareal-fragmenter med areal, omkreds, formindikator og vejkontakt-status (vej, adgang usikker eller -, når fragmentet ikke er vurderet), samt ejendommens bygninger med anvendelse, klassifikation (bolig, driftsbygning eller andet), afstand og kilde.
• Handelsværdi og værdigrundlag - se nedenfor.
• Regelresultater - se nedenfor.
• Kandidatflag - hvert flag som et kort med målingen og den tærskel, der udløste det.
• Datakvalitet - hvad der er usikkert i grundlaget, fx en bygning målt fra et BBR-punkt i stedet for en GeoDanmark-flade.
• Aktiv beslutning - din faglige stillingtagen med begrundelse, ansvarlig og revisionsspor. Se nedenfor.
• Hurtig sagsstatus - genvejen, når du kun vil flytte sagens status (automatisk analyseret, flaget til gennemgang, afventer data, fagligt vurderet eller afsluttet uden ekstra post) uden at træffe en beslutning. Skriv en begrundelse og klik Gem sagsstatus; systemet gemmer, hvem der ændrede den og hvornår.

En ny beregning overskriver aldrig din faglige stillingtagen. Ændrer geometrien sig, efter du har vurderet en ejendom, markeres analysen i stedet som forældet med beskeden "Grundlaget er ændret siden den faglige vurdering - genvurdér". Ejendomme, der ikke længere er berørt, fjernes automatisk, hvis de kun var automatisk analyseret; er der taget stilling til dem, bevares de og markeres i stedet.

Teknisk anlægsgeometri. Afstande skal måles til den geometri, reglen faktisk henviser til - fx yderste strømførende leder - ikke til arbejds- eller servitutarealet. Fold Teknisk anlægsgeometri ud og upload en GeoJSON-fil i WGS84 med et af fire kvalitetsniveauer: præcis leder- eller anlægsgeometri, centerlinje med dokumenteret sideafstand, centerlinje med manuelt angivet sideafstand, eller ren centerlinje til foreløbig screening. For de to centerlinje-niveauer angiver du sideafstanden i meter ud til yderste leder. Filen skal indeholde én type geometri ad gangen - punkter, linjer eller flader, ikke en blanding. Kør analysen igen, når du har uploadet. Sletter du en geometri fra listen, bliver du bedt om at bekræfte det først.

Har du ikke uploadet en teknisk geometri, måler systemet til erhvervelsesgeometrien og skriver det tydeligt: "Afstande måles til erhvervelsesgeometri (foreløbigt grundlag)". Regelresultater beregnes ikke på det grundlag - du får i stedet en foreløbig zoneangivelse, fordi reglerne henviser til nærmeste leder og ikke til arbejdsarealet.

Regelpakker - hvilken hjemmel regner vi på?

En regelpakke er et versionsstyret regelsæt med et dokumenteret grundlag, fx El-landsaftale nærføring 2025 (afsnit 4.9-4.12). Fold Regelpakker ud nederst i visningen for at se de tilgængelige pakker med version, gyldighedsperiode, aftalegrundlag og et link til kildedokumentet.

En regelpakke gælder aldrig automatisk. Du aktiverer den bevidst på projektet, og aktiveringen registreres med dit navn og tidspunkt. For el-pakken vælger du samtidig spændingsniveau (400 kV og derover, eller 132/150 kV) - uden det kan reglerne ikke afgøres entydigt.

Inden aktiveringen bekræfter du en advarsel. Den er der af en grund:

• El-landsaftalen 2025 er historisk. Nye 132/150/400 kV-transmissionsluftledninger og master er ikke omfattet af landsaftalen 2026. Bruger du 2025-formlerne på et nyt projekt, er det et selvstændigt hjemmels- eller aftalevalg, som du skal kunne stå på mål for.
• Projektspecifikke ordninger - fx opkøbstilbud til helårsboliger ud til 80 m fra 400 kV-luftledninger i de besluttede netfremskyndelsesområder - må kun aktiveres, hvor ordningen faktisk er besluttet. Den giver kun et tilbudsspor, aldrig et beregnet beløb.

Den aktive pakke og det valgte spændingsniveau står altid i statuslinjen, så du kan se, hvad tallene er regnet på. Slå fra fjerner valget igen; regelresultaterne forsvinder, næste gang analysen køres.

Tærskler

Fold Tærskler ud nederst i Ejendomsanalyse-visningen for at styre projektets egne screeningstærskler: Stort arealtab (%), Lille restareal (m²), Bolig nær anlæg (m), Driftsbygning nær anlæg (m), Adgang: vejafstand (m), Bygning nær permanent erhvervelse (m) og Mikrofragment (m²). Et tomt felt bruger standarden, som vises som placeholder i feltet - der gemmes kun de værdier, du faktisk afviger med. Klik Gem tærskler, eller Nulstil til standard for at fjerne dine egne værdier igen.

Tærsklerne styrer kun flagning og prioritering - aldrig juridiske grænser. Når du gemmer, genberegnes flagene med det samme på alle projektets gemte ejendomme. Areal- og afstandsfakta ændres ikke af det - de kræver stadig, at du kører Kør analyse igen.

Handelsværdi og værdigrundlag

Boligreglerne regner i procent af en godkendt handelsværdi, og den værdi er en faglig beslutning - ikke et grunddatafelt. Derfor registrerer du den selv i detaljepanelets afsnit Handelsværdi og værdigrundlag.

Klik Registrér handelsværdi og udfyld omfang (bolig, bolig med have/bygningsparcel, driftsbygning eller hele ejendommen), eventuelt hvilken konkret bygning værdien vedrører, beløb, vurderingsdato, vurderingsmand, kildetype (valuar, ejendomsmægler, intern vurdering eller andet), dokumentlink og kommentar. Et dokumentlink skal være en webadresse, der starter med http:// eller https:// - andre adressetyper afvises. Værdien gemmes som udkast.

• Godkend gør værdien til beregningsgrundlag. Først dér regner reglerne på den.
• Markér udløbet tager den ud af brug uden at slette den.
• Ny version kopierer værdien til et nyt udkast og markerer den gamle erstattet med en henvisning til afløseren.

Handelsværdier slettes aldrig. Historikken står i panelet, så en gammel opgørelse altid kan forklares med den værdi, den blev beregnet på. Værdien hører til projekt og ejendom, ikke til varianten - den genbruges derfor på tværs af varianter, mens afstande og beslutninger følger den enkelte variant.

Skal mange handelsværdier registreres på én gang, bruger du skabelon-ikonerne, hvor handelsværdierne vises - se Egne data via Excel-skabelon ovenfor.

Mangler der en godkendt værdi, hvor en boligregel er i spil, skriver systemet "Beregningsgrundlag mangler". Det bliver aldrig til 0 kr. Godkender du en værdi, slår den igennem i regelresultaterne med det samme - du behøver ikke køre analysen igen (nye afstande kræver derimod en ny kørsel). Offentlig ejendomsvurdering er ikke indlæst som reference endnu, og den må uanset hvad aldrig automatisk blive beregningsgrundlag.

Regelresultater

Hvert regelresultat vises som et forklarligt kort: hvilken regel, hvad der er målt (afstand og hvilken bygning), de anvendte input, formlen med mellemregning, kilde med år og version - og resultatet.

Resultatet kan være:

• Et beløb. Fx boligreglen ved 400 kV: 50 % af den godkendte handelsværdi ved 80 m, faldende med 0,25 procentpoint pr. meter til 0 ved 280 m. Formlen står der, så den kan efterprøves: andel = max(0; 0,50 - 0,0025 × (143,2 - 80)) = 34,2 %. Driftsbygningsreglerne er kronesatser (147.708 kr. ved 50 m faldende til 0 ved 100 m for 400 kV; 98.964 kr. ved 33 m faldende til 0 ved 67 m for 132/150 kV) og kræver ingen handelsværdi - til gengæld forudsætter de, at bygningen anvendes landbrugsmæssigt.
• Et interval. Under zonens nedre grænse (80 m henholdsvis 54 m for bolig) er der ikke en formel, men individuel forhandling med et vejledende interval - eller et købstilbud på hele ejendommen. Systemet vælger aldrig en procent i intervallet.
• Individuel forhandling. Fx en driftsbygning under 50 m.
• Et købstilbudsspor. Ordningen udløser et tilbud, ikke en beregning.
• "Beregningsgrundlag mangler", når en boligregel mangler en godkendt handelsværdi.
• En foreløbig zone, når der ikke er uploadet teknisk anlægsgeometri.

Berøres både bolig og driftsbygning, anvendes begge principper samtidig (landsaftalens afsnit 4.12). Og på alle beregnede resultater står afsnit 4.11: ved særlige forhold - fx en mast meget tæt på bygningen, konkrete udbygningsplaner eller en særlig høj eller lav ejendomsværdi - kan standardresultatet tilsidesættes ved forhandling eller voldgift. Regelresultatet er altså et beregningsforslag, ikke en afgørelse.

Faglig beslutning

Regelresultatet er et beregningsforslag. Beslutningen er din - og den registreres, så den kan dokumenteres senere. I detaljepanelets afsnit Aktiv beslutning klikker du Registrér beslutning og vælger én af ni beslutningstyper:

• Ingen yderligere ejendomserstatning
• Beregn nærføringserstatning
• Send til individuel vurdering eller forhandling
• Undersøg mulig hel overtagelse
• Tilbyd hel overtagelse
• Tilbyd overtagelse af bolig eller bygningsparcel
• Registrér anden ejendomsforringelse
• Afventer handelsværdi
• Afventer anden dokumentation

Begrundelsen er obligatorisk. Dertil kommer ansvarlig (forudfyldt med dig, men kan overskrives), en eventuel frist og et dokumentlink (http:// eller https://). Vælger du en type, der kan bære et beløb, viser formularen også de regelresultater og den godkendte handelsværdi, beslutningen bygger på - dem bekræfter du, og systemet fryser en kopi af dem sammen med beslutningen. Frysningen er hele pointen: godkendes en ny handelsværdi i morgen, eller skiftes regelpakken, står der stadig sort på hvidt, hvad beslutningen faktisk hvilede på.

Beslutningen sætter selv sagsstatus. "Ingen yderligere ejendomserstatning" giver afsluttet uden ekstra post, de to afventer-typer giver afventer data, og de øvrige giver fagligt vurderet. Samtidig ryddes en eventuel forældelsesmarkering - du har jo netop taget stilling til det grundlag, der står på skærmen.

Beslutninger slettes aldrig. Registrerer du en ny beslutning, markeres den gamle erstattet med en henvisning til afløseren, og den kan foldes ud under Tidligere beslutninger. Skal en beslutning trækkes tilbage, klikker du Annullér beslutning og skriver hvorfor; begrundelsen føjes til beslutningen med tidsstempel og dit navn. Er beslutningen allerede overført til Erstatninger, og ligger posten der stadig aktiv, siger systemet det ved annulleringen - posten røres aldrig automatisk, så du skal selv deaktivere den i Erstatninger, hvis den ikke længere gælder. Sagsstatus ændres heller ikke af sig selv ved en annullering; efter en annullering står der "Seneste beslutning blev annulleret d. ... - registrér en ny".

To advarsler holder øje med grundlaget og vises som en gul boks på beslutningen:

• "Grundlaget er ændret siden beslutningen - genvurdér" - variantens geometri er ændret, efter beslutningen blev truffet.
• "Den anvendte handelsværdi er ikke længere godkendt" - den værdi, beslutningen hviler på, er blevet markeret udløbet eller erstattet.

Overførsel til Erstatninger

Bærer beslutningen et beløb, kan den danne en foreslået erstatningspost. Klik Overfør som foreslået post på den aktive beslutning. Kun beslutningstyper, der rent faktisk fastsætter en erstatning, har knappen - "Ingen yderligere erstatning", "Undersøg mulig hel overtagelse" og de to afventer-typer kan ikke overføres.

I dialogen ser du et resumé af revisionssporet (regel, regelpakke og version, målt afstand og formel) og et beløbsfelt:

• Har reglen beregnet et entydigt beløb, er feltet forudfyldt. Retter du beløbet, noteres både det beregnede og dit fastsatte beløb i postens revisionsspor.
• Er resultatet et interval, en individuel vurdering eller et købstilbudsspor, skal du selv skrive beløbet - det er resultatet af din forhandling. Systemet vælger aldrig selv en værdi.
• Beløbet skal være større end 0. En post oprettes aldrig med 0 kr.

Flere regelresultater summeres. Rammer anlægget både en bolig og en driftsbygning på samme ejendom, gælder begge principper samtidig (landsaftalens afsnit 4.12). Dialogen viser derfor hvert delbeløb med sin regel og lægger dem sammen til det forudfyldte beløb, og postens revisionsspor indeholder både hvert delbeløb og summen. Findes der derudover et interval- eller forhandlingsspor på ejendommen, står det som en advarsel i dialogen og i revisionssporet - det indgår ikke i beløbet og skal håndteres særskilt.

Posten lander i Erstatninger under de manuelt tilføjede poster med kategorien Ejendomsanalyse og statusmarkeringen Foreslået - Ejendomsanalyse. Kommentaren bærer hele revisionssporet med: regelpakke og version, afstand, formel, mellemregning, delbeløb, den anvendte handelsværdi og beslutningens nummer. Der sættes intet opgørelsesnummer - forslaget kan rettes, prissættes eller deaktiveres i Erstatninger som enhver anden manuel post og bliver først bindende, når du finaliserer opgørelsen.

Én overførsel pr. beslutning. Er beslutningen allerede overført, siger systemet det og henviser til posten i stedet for at oprette en dubletpost. Deaktiverer du posten i Erstatninger (posterne slettes ikke - de deaktiveres, så de ikke regnes med i fremtidige opgørelser), kan beslutningen overføres igen.

Datagrundlag og opdatering

Matrikeldata (jordstykker og samlede faste ejendomme/BFE), BBR (bygninger og anvendelse), DAR (adresser) og Ejerfortegnelsen hentes fra Datafordeleren og opdateres natligt - analysen bruger altid kun de aktuelle registerudgaver.

Bygningsflader og vejnettet kommer fra GeoDanmark og kobles til BBR, så BBR leverer anvendelsen og GeoDanmark den fysiske afgrænsning.

Handelsværdier er aldrig registerdata: de registreres og godkendes manuelt af jer selv (valuar, mægler eller intern vurdering), fordi den offentlige ejendomsvurdering er en skattemæssig værdi og ikke automatisk kan bruges som handelsværdi. Offentlig ejendomsvurdering er endnu ikke indlæst som referencevisning.

Nærføringsafstande måles til den tekniske anlægsgeometri, I selv uploader pr. variant - registerdata kan ikke levere den.

Erstatninger

Her arbejder du med priser og modtagere pr. ejendom. Vælg din variant øverst, og klik på en ejendom på kortet (ejendomme med data er grønne, den valgte bliver orange). I panelet vises ejendommens Basiserstatninger, grupperet i kategorier: grundbeløb, servitut, permanent erhvervelse, anlæg, strukturskade og afgrødetab.

Markblokke. Når du vælger en ejendom, tegnes markblokkene på kortet og kobles til de enkelte erstatningsposter - peger du på en post, fremhæves den tilhørende markblok på kortet, og omvendt.

Priser på tre niveauer. Hver post har mængde, enhed og en pris, du kan styre på tre niveauer:

• Beregnet - prisen fra landsaftalen; den bruges som udgangspunkt.
• Global - en pris, du selv sætter, som slår igennem på alle ejendomme. Den sætter du, uden at have valgt en ejendom. Ser du fx, at havre kun giver 1,70 kr, og du ved, den skal være 2 kr, så sætter du den globale pris til 2 kr, og den gælder for hele projektet.
• SFE-specifik - en pris kun for den valgte ejendom (kræver, at en ejendom er valgt).

Det mest specifikke vinder: står der en global pris, erstatter den den beregnede; står der en SFE-specifik pris, erstatter den både global og beregnet for netop den ejendom.

Erstatningsmodtagere. Klik Tilføj erstatningsmodtager og udfyld type, navn, adresse, telefon og e-mail. Systemet foreslår de kendte lodsejere på ejendommen, så du kan vælge dem med ét klik. Derefter sætter du en modtager på hver enkelt erstatningspost via dropdownen. Skabelon-ikonerne i headeren af Tilføj erstatningsmodtager-vinduet giver samme bulk-vej i Excel.

Gem. Til sidst gemmer du:

• Gem som udkast - gemmer dine ændringer uden at låse noget.
• Gem ny opgørelse - laver en ny, bindende opgørelse for en valgt modtager. Posterne låses, og priserne fryses. Det kan ikke fortrydes. Skal der senere rettes eller tilføjes noget, gøres det i en ny opgørelse med sit eget opgørelsesnummer - den kan give et positivt eller negativt resultat (tillæg eller fradrag).

Tilføj erstatningspost

Ud over de beregnede basiserstatninger kan du tilføje dine egne poster med Tilføj ny erstatningspost. Modalen har to faner:

• Fra landsaftale - vælg aftalegrundlag, erstatningstype og modtager. Enhedsprisen udfyldes automatisk fra landsaftalen, men du kan overskrive den manuelt. Vælg, om posten skal være én samlet erstatning pr. ejendom eller pr. matrikel.
• Fritekst / Fast beløb - en post, der ikke bygger på en landsaftale. Giv den et navn, og vælg beregningstype: fast beløb, arealbaseret (m² × enhedspris) eller antal × enhedspris. Totalen beregnes automatisk.

Skabelon-ikonerne i headeren af Tilføj ny erstatningspost-vinduet giver en bulk-vej for netop disse egne fritekst-/fast beløb-poster (se Egne data via Excel-skabelon ovenfor). Poster, der allerede er låst i en opgørelse, indgår ikke i arket og kan ikke ændres derfra.

Opgørelser

Her finder du de færdige (finaliserede) opgørelser. Vælg en erstatningsmodtager, så vises deres opgørelse(r). En opgørelse indeholder:

• Ejendom (matrikelnummer, BFE, adresse, lodsejer) og hvem beløbet tilfalder (modtager + kontakt).
• Erstatningsposterne i kategori-tabeller med beskrivelse, år, enhed, pris pr. enhed, mængde og beløb, og et samlet erstatningsbeløb.
• Et kortbilag med ejendommen og arealerne samt en signaturforklaring.

Du kan printe opgørelsen, eksportere den som PDF, eller hente en samlet oversigt som Excel.

Dashboard

Dashboard giver overblikket over hele projektet (eller en valgt variant). Øverst ser du de samlede tal: Samlet erstatning, antal Ejendomme, og fordelingen på Permanent og Midlertidig erhvervelse. Nedenunder er der grafer over erstatningstyper, erstatning pr. ejendom, arbejdstyper og afgrødetyper.

Dashboardet er koblet til kortet: klikker du på en ejendom - enten på kortet eller i en af graferne - filtreres hele dashboardet til netop den ejendom (og viser bl.a. erstatning pr. jordstykke). Klik Nulstil for at se hele projektet igen.

VNV Progress

VNV Progress giver overblik over fremdriften i jeres processer med lodsejerne på tværs af alle ejendomme. En proces (fx "Tilbud sendt" eller "Aftale underskrevet") knyttes til hele projektet, til en hel ejendom eller til et enkelt jordstykke, får en status, og vurderes som Planmæssig, Advarsel, Kritisk eller Afventer. Du arbejder i visningerne Kort, Dashboard, Liste og Tidsplan og sætter dine egne processer, statusser og faser op under Indstillinger (tandhjulet).

Indstillinger

Klik tandhjulet for at definere, hvad I arbejder med. Tre faner:

• Processer - opret de proces-typer, I bruger (fx besigtigelse, tilbud, aftale). Hver får et navn og en farve og kan slås aktiv eller inaktiv. Her sætter du også procestypens fase i en dropdown ("Ingen fase" eller en af projektets faser) - så kobles processtypen til fasen ét sted, og alle ejendommenes processer af den type følger automatisk med. En fase kan sagtens rumme flere procestyper.
• Status - opret de statusser, en proces kan have (fx ikke startet, i gang, færdig). Hver status får en færdiggørelses-procent (0-100), og farven beregnes automatisk fra procenten (fra rød over gul til grøn).
• Faser - opret projektets overordnede tidsrammer (fx "Lodsejerdialog: 3. januar - 10. april") med navn, startdato og slutdato. Ret rækkefølgen med op/ned-knapperne, eller slet en fase igen - sletning fjerner kun koblingen til procestyperne, ingen processer røres.

Statussens procent er det, der både viser fremdriften og fodrer den automatiske vurdering (se nedenfor). Ændringer gemmes med det samme.

Fanerne Processer og Status har skabelon-ikonerne i sektionens header, så procestyper og statusser kan hentes, redigeres og uploades samlet i Excel. Nederst på fanen Processer ligger desuden Processer pr. ejendom med sine egne skabelon-ikoner: det ark indeholder alle projektets ejendomme og deres processer, så mange ejendomme kan oprettes eller rettes på én gang. Se Egne data via Excel-skabelon ovenfor.

På fanen Faser kan du hente et forudfyldt Excel-ark med ID, Navn, Startdato, Slutdato og Rækkefølge. Behold ID ved omdøbning, og lad ID være tomt for nye faser. Upload viser ændringerne, før du vælger Anvend. Manglende faser slettes kun efter din udtrykkelige bekræftelse; forhåndsvisningen viser antal og navne på de procestyper, der flyttes til Uden fase. Processer, milepæle og historik bevares, også hvis arket tømmes helt for datarækker. Hvis faser, procestyper eller arket ændres efter forhåndsvisningen, skal du uploade igen. Faser, fasevalg og tidsplan opdateres uden at genindlæse siden.

Kort

På kortet er ejendommene farvet efter deres vurdering, så du straks ser, hvor det brænder på: grøn (planmæssig), gul (advarsel), rød (kritisk) og grå (afventer). En ejendom farves efter sin mest kritiske proces.

Filtrér. Øverst kan du filtrere på vurdering (vis fx kun de kritiske) og på proces (vis kun bestemte proces-typer). Et lille overblik viser, hvor mange ejendomme der er planmæssige, advarsel og kritiske, samt den samlede fremdrift.

Vælg en ejendom. Klik på en ejendom for at åbne panelet. Her vælger du, om du arbejder på hele ejendommen eller på et enkelt jordstykke (chips øverst). Hver proces vises også som en prik på kortet - hvid kant betyder, at processen hører til et jordstykke, sort kant at den hører til hele ejendommen.

Gå direkte til en proces fra kortet. Hold musen over en prik for at se, hvad den er: procestype, status med procent og løbenummer eller matrikel. Klikker du på prikken, åbnes ejendommen i panelet, og listen ruller ned til netop den proces, som blinker kort. Er prikken en jordstykke-proces, vælges jordstykket samtidig, så processen er synlig. Klik uden om prikkerne vælger som hidtil hele ejendommen.

Tilføj en proces. Klik + Tilføj ved Processer og udfyld proces, status, startdato og slutdato (deadline), en vurdering, en ansvarlig og en note. Vurderingen kan være Automatisk eller sættes manuelt - en manuel vurdering overstyrer systemets beregning. Skal mange ejendomsprocesser oprettes eller rettes på én gang, finder du hent/upload-knapperne under Indstillinger i afsnittet Processer pr. ejendom - se Egne data via Excel-skabelon ovenfor.

Automatisk vurdering regnes ud fra status-procenten i forhold til, hvor langt du er mellem start og deadline: er deadline overskredet, og processen ikke er 100 %, bliver den kritisk; ellers bliver den kritisk under halvdelen af den forventede fremdrift, advarsel under 75 %, og planmæssig derover. Nye processer får en naturlig indkøringsperiode - alarmen udløses først, når efterslæbet også er reelt i procentpoint (10 pp for advarsel, 20 pp for kritisk). Uden en deadline er den altid planmæssig.

Milepæle på en proces. Åbner du en eksisterende proces, ligger der nederst i vinduet en sektion Milepæle: de datoer undervejs, du vil holde øje med (fx "Tilbud sendt" eller "Frist for indsigelse"). Skriv et navn, vælg en dato og klik Tilføj milepæl. I listen kan du rette navn og dato, sætte flueben ved en milepæl, når den er nået, og slette den igen med skraldespanden - hver ændring gemmes med det samme. Milepælene tegnes som diamanter på processens række i Tidsplan (se nedenfor) og påvirker ikke fremdriften. Milepæle kan først tilføjes, når processen er oprettet. Bemærk, at Excel-skabelonen ikke har nogen milepæls-kolonne: sletter du en proces-række i arket, forsvinder processens milepæle sammen med den.

Processens alder. Hver proces viser "X dage i status" - hvor længe der er gået siden seneste statusskifte. En proces, der står i Afventer uden ændringer, eskaleres automatisk: efter 14 dage tælles den som advarsel og efter 30 dage som kritisk, så glemte processer ikke gemmer sig bag en grå farve.

Kommentarer og historik. Nederst i panelet kan du skrive kommentarer til ejendommen og se historikken over statusændringer (hvem ændrede hvad og hvornår).

Kopiér processer. Har flere ejendomme de samme processer, kan du klikke kopiér på den ene og indsæt på den anden. Det overfører processernes opsætning (type, status, datoer, note, ansvarlig) - ikke historik og kommentarer - og lægger dem på hele ejendommen.

Processer for hele projektet

Nogle processer hører ikke til én bestemt ejendom - fx en myndighedstilladelse, et udbud eller en politisk godkendelse, der gælder hele projektet. Dem opretter du i sektionen Projektprocesser øverst i Kort-panelet. Den er altid synlig, også når du ikke har valgt en ejendom, og kan foldes ind og ud.

Klik Tilføj proces i sektionen, og udfyld præcis de samme felter som på en ejendomsproces: procestype, status, datoer, vurdering, ansvarlig og note. Projektprocesser har også historik, alders-visning og automatisk vurdering.

Sådan tæller de med:

• De indgår i procestypens og fasens fremdrift på Tidsplan og i Dashboard'ets bjælke pr. procestype.
• De farver aldrig en ejendom: de tæller ikke med i ejendomstallene (planmæssig/advarsel/kritisk), står ikke i Liste-visningen og får ingen prik på kortet - de hører jo ikke til nogen geometri.
• I Tidsplan står de øverst under deres procestype med etiketten Hele projektet og et lille globus-ikon. Klikker du på rækken, folder Projektprocesser-sektionen sig ud i Kort-panelet, og processen blinker kort.

Flyt en proces. Åbner du en proces for at redigere den, ligger der en Placering-vælger øverst med tre valg: Hele projektet, Ejendommen og Jordstykke. Sådan kan en proces, der viste sig kun at handle om én ejendom, flyttes derned igen - og omvendt. Ejendom og jordstykke kan kun vælges, når du har en ejendom (og eventuelt et jordstykke) valgt i panelet; ellers står valget deaktiveret med en forklaring. Findes der allerede en proces af samme type på målplaceringen med samme nummer, får du besked i stedet for at overskrive noget.

Bemærk, at Excel-skabelonen Processer pr. ejendom kun dækker ejendommenes processer. Projektprocesser redigeres i sektionen i panelet.

Dashboard

Dashboard samler fremdriften for hele projektet: antal ejendomme fordelt på planmæssig, advarsel og kritisk, den samlede fremdrift (også som donut), og en bjælke pr. proces-type. Derudover ser du de kritiske ejendomme (klik for at hoppe til dem), aktivitet pr. bruger og de seneste ændringer i hele projektet.

Liste

Liste-visningen viser alle ejendomme i en søgbar liste med vurdering og fremdrift, og den følger de filtre, du har sat på Kort. Klik på en ejendom for at hoppe til den på kortet, eller hent hele listen som CSV.

Tidsplan

Tidsplan er en gantt-oversigt over hele projektet, bygget op i tre niveauer:

• Fase-rækker (foldbare, åbne som standard) med de faser, du har oprettet under Indstillinger.
• Procestype-rækker (med farveprik, foldet som standard) under hver fase.
• De enkelte ejendommes processer med deres egne datoer, under procestypen. Er der processer for hele projektet (se ovenfor), står de øverst under procestypen med etiketten "Hele projektet".

Alle barer viser den samlede fremdrift i procent, og en lodret "i dag"-linje viser, hvor i tidsplanen du står. Farverne fortæller hver deres historie:

• Fase-barer farves efter fasens egen tidsramme (grøn = på sporet, gul = advarsel, rød = kritisk) - altså om den samlede fremdrift følger med den periode, du har sat på fasen. En fase uden datoer er neutral.
• Procestype-barer tegnes i procestypens egen farve - de har ingen selvstændig vurdering.
• Ejendommenes processer farves efter deres egen vurdering, præcis som på Kort og i Liste.

I stedet for at lade den værste proces farve hele fasen rød, vises antallet som flag ved procenttallet: et rødt flag med antal kritiske processer og et gult med antal advarsler. Hold musen over et flag for at se antallet skrevet ud. Flagene sidder både på fase- og procestype-barer, så du kan se, hvor mange der brænder på - uden at én proces ud af halvtreds sætter hele fasen i alarm.

Milepæle vises som små diamanter på processens egen række, placeret på deres dato. Farven fortæller status: grå = kommende, grøn = fuldført, og rød = datoen er passeret, uden at milepælen er sat som fuldført. Hold musen over en diamant for at se navn, dato og status. Har en proces milepæle men ingen start- eller slutdato, står diamanterne alene på rækken uden bar. Milepæle er rene pejlemærker: de påvirker hverken fremdriftsprocenten, vurderingen eller flagene.

Processer uden datoer samles i en "Uden datoer"-chip under procestypen, og procestyper uden fase samles nederst under "Uden fase". En proces med kun én dato (start eller slut) vises med en åben, stiplet ende.

Klik på en ejendoms række for at hoppe til den på Kortet - en "Hele projektet"-række åbner i stedet Projektprocesser-sektionen. Klik på et procestype- eller fasenavn for at filtrere hele modulet til de tilhørende procestyper - klik igen for at rydde filteret.

Fuld tidsplan. Klik Fuld tidsplan øverst i Tidsplan-visningen for at åbne et stort samlet overblik oven på Progress. Er det valgte projekt del af et hovedprojekt, vises hovedprojektets gemte tidsramme øverst og derefter alle de delprojekter, du har adgang til. Et projekt uden hovedprojekt vises alene. Når du lukker, er du tilbage på samme projekt og samme Progress-visning som før.

Delprojekterne starter foldet sammen og viser navn, start, slut, fremdrift og vurdering. Fold et projekt ud for at se faser, procestyper, konkrete ejendoms- og jordstykkeprocesser samt milepæle. Projektprocesser ligger i en tydelig gren for sig, og inaktive procestyper er markeret som inaktive. Tomme faser, rækker uden fase og processer eller milepæle uden dato bliver stående i oversigten, så manglende planlægning ikke forsvinder. Ejendomsrækker viser adresse og Matr.Nr, når oplysningerne findes.

Tidsaksen viser ISO-uger, datoer og ugedagene M T O T F, mens lørdag og søndag er markeret som weekend. Skift mellem Dag, Uge og Måned, eller vælg Tilpas hele planen. Fokusdatoen bevares, når du zoomer. Den lodrette linje viser i dag, og en éndagsproces fylder præcis én kalenderdag. Rækker, der går uden for hovedprojektets ramme, markeres, men skjules ikke. Brug Søg for at søge i hele den tidsplan, du har adgang til, eller Udfold alle for at hente og åbne alle grene.

Redigér datoer. Har du redigeringsadgang, kan du ændre datoer direkte i den fulde tidsplan. Træk i midten af en bjælke for at flytte hele perioden - dag-præcist og med en forhåndsvisning, mens du trækker - eller træk i den ene ende for kun at ændre start eller slut. Milepælenes diamanter trækkes til en ny dato på samme måde. Fortryder du undervejs, annullerer Escape trækket. Dobbeltklik, eller klik blyant-ikonet, for i stedet at åbne en lille datoformular - det er også vejen ind for rækker, der endnu ikke har nogen dato. Felterne kan ryddes igen, hvor det er tilladt.

En procestype-række viser kun afledte datoer og kan ikke trækkes eller redigeres direkte. Ændrer du en overordnet ramme (fx projektets eller hovedprojektets periode), flytter det aldrig automatisk de underliggende datoer med - i stedet vises en advarsel, hvis noget nu ligger uden for rammen. Hovedprojektets fælles ramme kan kun redigeres af brugere, der har redigeringsadgang til alle delprojekterne i containeren. Sidder to brugere i planen samtidig og ændrer samme række, får du besked, og planen genindlæses automatisk, så ingen ændringer går tabt uden varsel.

Eksportér som PDF. Klik Eksportér PDF i værktøjslinjen for at gemme hele den fulde tidsplan som et stort, printbart dokument. Du vælger papirstørrelse (A0, A1 eller A2 liggende - eller dine egne mål i mm), om PDF'en skal dække hele planen eller en bestemt periode, om alle niveauer skal med eller kun det, du har foldet ud på skærmen, og om tidsaksen skal presses ind på én sides bredde eller deles op på flere sider, så teksten forbliver læsbar. Dialogen viser hele tiden det beregnede sidetal og advarer, hvis teksten bliver for lille - der sker aldrig en stille nedskalering eller afskæring. Al tekst i PDF'en er ægte, søgbar tekst med skrifttypen Jost, og bjælker, milepæle, weekendfelter og linjer tegnes skarpt uanset zoom. Udaterede rækker kommer med som rækker uden bjælke, så intet forsvinder, og hovedramme, genereringstidspunkt, periode, kalendermodel og en farveforklaring står på hver side.

VNV Docs

VNV Docs er "CV-generatoren" for projektet: den samler det, projektet allerede indeholder - basisdata, ejendomsliste, Settle, Stakeholder, Progress, tidsplan, dokumenter, dataopdateringer og gemte kort - i et professionelt dokument, du kan tilrette og eksportere som PDF eller Word.

Docs er et betalt modul og bestilles som ethvert andet produkt: enten som eget modulkort ("VNV Docs") i VNV Shop, når du opretter et nyt projekt, eller ved at tilføje det til et eksisterende projekt under Administration → Projektadministration → Moduler. Herfra kan modulet også deles med udvalgte brugere, ligesom de øvrige moduler.

Du åbner Docs fra projektoversigten - via Docs-badgen på projektkortet eller modulmenuen. Der er tre visninger øverst: Dokumenter, Editor og Basisdata.

Dokumenter

Her ser du en liste over projektets dokumenter. Klik Nyt dokument, giv det en titel og vælg en type:

• Projektrapport - alle sektioner.
• Ejendomsoversigt - forside, kort, ejendomme og dokumentkontrol.
• Statusrapport - projektbeskrivelse, nøgletal, fremdrift, tidsplan, interessenter og dokumentkontrol.
• Tomt dokument - forside og fritekst.

Klik på et dokument for at åbne det i Editor. Slet det igen med papirkurv-ikonet.

Editor

Dokumentet vises som et A4-ark. Til højre ligger en Indhold-liste med ét flueben pr. sektion (slå til/fra), pile til at flytte sektionen op og ned, og klik på en sektion for at scrolle ned til den i arket. + Tilføj sektion lader dig tilføje flere sektioner - også flere fritekst-sektioner.

I selve arket har hver sektion et flueben i venstre margen, og hver tabelrække sit eget, så du kan skjule enkelte ejendomme uden at slå hele sektionen fra. Titel, indledning og afsnit rettes direkte i arket. Holder du musen over en sektion, dukker et lille værktøjssæt op: flyt op/ned, Kun overskrift (skjuler alt undtagen overskriften), og et tandhjul med sektionens egne valg (kolonner i tabeller, kortudsnit og baggrundskort, periode i Dataopdateringer, hvad diagrammerne viser, og hvad forsiden viser). En sektion, du har sat på Kun overskrift, viser en lille chip Kun overskrift - klik for at folde ud i arket og er markeret (kun overskrift) i Indhold-listen, så du altid kan folde den ud igen.

Sektionerne er:

• Forside, Indhold (automatisk) og Projektbeskrivelse (fra Basisdata).
• Nøgletal - ejendomme, jordstykker, areal, ejere, adresser, bygninger, moduler, periode. Klik en tile for at slå den fra.
• Kortudsnit - kort over projektområdet med ejendomme. Under tandhjulet vælger du, om kortet skal vise hele projektområdet eller et gemt kort fra Map Studio; vælger du et gemt kort, tegnes projektområde, ejendomme og baggrundskort i det gemte korts udsnit. Du vælger også baggrundskort (kortets eget, kort, ortofoto, dæmpet eller hybrid) og kan slå projektområde og ejendomme fra.
• Ejendomme - tabel med Matr.Nr, ejerlav, BFE, areal, ejere og adresse. Bruger projektet løbenumre, kan du tilføje kolonnen Løbenr. under tandhjulet.
• Erstatningsoverslag (fra Settle) - søjlediagram over erstatningen plus tabellen pr. ejendom. Diagrammet kan grupperes efter arbejdstype, ejendom eller erstatningsmodtager.
• Interessenter og dialog (fra Stakeholder) og Dokumenter - projektets dokumentbank med titel, kategori, dato og ejendom.
• Fremdrift (fra Progress) - diagram over statusfordelingen, status-optælling, ejendomme i gang samt faser og milepæle.
• Tidsplan (fra Progress) - projektets gantt med faser, procestyper, milepæle og "i dag"-linje, og under den en kompakt faseliste med periode og fremdrift.
• Processer pr. ejendom (fra Progress) - tabel med procestype, status, fremdrift, ansvarlig, datoer og antal milepæle.
• Dataopdateringer - hvad der er ændret i grunddata (Matriklen, BBR, DAR, Ejerfortegnelsen, GeoDanmark) for projektets ejendomme: nye, ændrede, slettede og seneste ændring. Perioden vælges under tandhjulet: sidste 7 dage, sidste 30 dage, siden projektet blev oprettet eller hele historikken.
• Projektområdets historik - projektområdets versioner med dato, ændringstype og hvem der ændrede det.
• Datasæt og leverancer - de datasæt, der er uploadet til projektet, med version, leveringsdato og antal lag.
• Kortbilag - de gemte Map Studio-kort som rigtige kortbilleder (maks seks) med navn og dato under. Du vælger selv, hvilke kort der kommer med, under tandhjulet.
• Dokumentkontrol (version, dato, udarbejdet/kontrol/godkendt, sagsnr.) og Fritekst.

Diagrammer og kortbilleder tegnes af serveren, så PDF og Word viser præcis det samme som skærmen. Kan et diagram ikke tegnes, står der en kort note i stedet - resten af dokumentet er upåvirket. Sektioner for moduler, projektet ikke har, findes slet ikke i dokumentet, og en sektion uden indhold udelades automatisk i PDF og Word.

Øverst gemmer du med Gem (eller Ctrl+S). Gem som version... gemmer et navngivet øjebliksbillede, som du senere kan se og gendanne under Versioner.... PDF (print) åbner en ren print-side, hvor du bruger browserens egen print/"Gem som PDF". Word henter dokumentet som .docx. En status-chip viser Gemt eller Ugemte ændringer. Har en kollega gemt, mens du selv sad med ændringer, får du besked og kan hente den nyeste version i stedet.

Har du kun Kun visning-adgang til projektet, vises dokumentet skrivebeskyttet - du kan stadig eksportere, men ikke redigere.

Basisdata

Samme oplysninger som Administration → Basisdata, i fire grupper: Udførende (firma, adresse, postnr./by, kontaktperson, telefon, e-mail, hjemmeside, CVR), Kunde / bygherre (navn, adresse, by, kontaktperson, e-mail, telefon), Projekt (formel titel, projektbeskrivelse, formål, projektleder, periode, lokation) og Tegningshoved (sagsnr., tegner, kontrolleret af, godkendt af, koordinatsystem), samt logoer.

Ændringer bruges med det samme i dokumentet - en gul markering viser, at de endnu ikke er gemt til projektet. Klik det grønne flueben Gem til projektets basisdata for at gemme dem, så Administration og Map Studios tegningshoved ser det samme. Fra Administration → Basisdata kan du omvendt klikke Redigér i VNV Docs for at komme den anden vej.

VNV Apollo (Beta)

Beta. Apollo er under udvikling og bygges videre ud fra kunde-feedback, så der kan komme ændringer.

Med VNV Apollo bygger du din egen mobil-app til feltregistrering. Du designer et registreringsskema (en "Apollo") i portalen, dine feltmedarbejdere udfylder det på deres telefon ude i marken, og registreringerne kommer ind på kortet i portalen. Modulet har to visninger: Designer og Kort.

Designer

Her bygger du selve skemaet.

1. Klik Ny Apollo og giv den et navn.
2. Tilføj felter fra paletten - klik på den type, du vil bruge:
   • Tekst, Tal, Dato og Fritekst (flere linjer).
   • Dropdown og Checkbox (enkelt- eller flervalg).
   • Foto (kamera) og GPS (position).
   • Kort - et interaktivt kort, hvor feltmedarbejderen kan markere en position, med tracking-grid og ejendomsgrænser.
3. For hvert felt kan du redigere teksten, gøre det påkrævet (stjernen), flytte det op og ned, og slette det. Dropdown og checkbox får deres svarmuligheder under tandhjulet. Du kan også sætte betingelser, så et felt kun vises, hvis et andet felt har en bestemt værdi.
4. Under Indstillinger styrer du Kræv position i projektområdet (geofence). Den er slået til som standard: feltmedarbejdere kan kun registrere, når telefonens GPS er inden for en af projektets samlede faste ejendomme - registreringer udenfor afvises. Det sikrer, at der ikke registreres på den forkerte ejendom. Slå den kun fra, hvis du fx vil teste skemaet fra kontoret.
5. Et telefon-preview ved siden af viser skemaet, præcis som det ser ud på mobilen, mens du bygger.
6. Klik Gem Apollo. Du kan have flere Apollos pr. projekt - de ligger under Mine Apollos.

Del med feltmedarbejderne

Klik Mobillink for at få et link til skemaet. Send linket til dine feltmedarbejdere - de åbner det på telefonen og logger ind med deres egen bruger, så systemet ved, hvem der har registreret. Du kan kopiere linket eller regenerere det, hvis et gammelt link skal gøres ugyldigt.

Mobil-appen (i marken)

Feltmedarbejderen åbner linket på sin telefon. Appen har tre faner i bunden:

• Kort - et fuldskærmskort (ortofoto) med projektets ejendomme, din egen position, kollegers registreringer og et tracking-grid, der viser, hvor der allerede er gået. Øverst viser et banner hele tiden, om du står inden for eller uden for projektområdet, og hvilken ejendom og matrikel du står på. Knappen Registrér her åbner skemaet - den er låst, når du står uden for området (hvis geofence er slået til). I toppen ses også netstatus og GPS-nøjagtighed (±m).
  • Søg i feltet øverst på kortet (adresse, matrikel, ejendom eller kommune - samme søgning som på portalens forside) for at flyve kortet derhen.
  • Registrér uden at stå på stedet: tryk på markør-knappen og sæt en grøn markør på kortet. Står markøren på en af projektets ejendomme, kan du registrere ved markøren (knappen skifter til Registrér ved markør) - også selvom du selv står uden for området. Markøren kan trækkes på plads, men skal stadig ligge inden for projektområdet.
• Registrér - selve skemaet. Øverst ses et resumé af din position (ejendom, matrikel, nøjagtighed), og felterne udfyldes som bygget i Designer: fotos tages med kameraet (de komprimeres automatisk på telefonen, så de fylder mindre), og kort-felter kan følge din position eller bruges til at sætte en markør. Manglende påkrævede felter markeres tydeligt.
• Mine - dine egne registreringer: dem der venter på synkronisering, dem der er afvist (fx registreret uden for området) med begrundelse, og dem der er indsendt. Tryk på en indsendt registrering for at se den på kortet, eller brug Synkronisér nu.

Offline i marken. Tryk på download-knappen på kortet for at hente en offline-pakke: skemaet, projektområdet og kort-tiles for hele projektområdet gemmes på telefonen (med statuslinje og pladsforbrug - pakken kan også slettes igen). Har du åbnet appen én gang med net, virker den herefter helt uden dækning: kortet vises fra de downloadede tiles, geofencen tjekkes lokalt mod de gemte ejendomsgrænser, og registreringer lægges i kø og sendes automatisk, når telefonen er online igen.

Kort

Her ser du registreringerne komme ind. Vælg en Apollo øverst, så vises:

• Registreringerne som nummererede punkter på kortet, oven på projektets ejendomme, samt et overblik over antal registreringer og feltmedarbejdere.
• Klik på et punkt (eller i listen) for at se registreringens detaljer: ejendom, matrikel, feltmedarbejder, registreringstidspunkt, GPS med nøjagtighed og alle svar - inklusive fotos, der kan åbnes i fuld størrelse.

Du kan hente registreringerne som CSV (svarene) eller som en samlet Word-rapport i Vanovis-design: forside med logo og nøgletal, en oversigtstabel over alle registreringer, feltmedarbejdernes dækning, og et opslag pr. registrering med metadata, svar i tabelform, kortudsnit og fotos - klar til at sende videre til kunden.

VNV Urban Twin

VNV Urban Twin automatiserer 3D-modellering af et område. Den bestilles via Bestilling, hvor du vælger en 3D-metode:

• LOD 2.2 - bygninger med rigtige tagformer, hvide og uden tekstur.
• LOD 2.2 med skråfotos - samme bygninger, men foto-teksturerede fra skråfotos.
• VNV Trees (Vegetation) (Beta) - tilføjer træer og beplantning.
• PLW (Preview) - kun data: punktsky og fotos, ingen færdig model.
• Texturizer (Alfa) - upload din egen 3D-model (GLB eller zippet GDB), som tekstureres automatisk med skråfotos.

Medtag terræn og ortofoto. Ved LOD 2.2 og LOD 2.2 med skråfotos kan du i bestillingsvinduet sætte flueben i Medtag terræn og ortofoto. Som standard er det slået fra, så modellen bygges kun med bygninger. Skal du bruge modellen et sted, der allerede har terræn (fx ArcGIS eller Cesium), eller laver du store områdepakker, kan du lade terrænet være slået fra - det er hurtigere at bygge og fylder mindre.

Når modellen er genereret, kan Urban Twin vise det færdige 3D-miljø, men modulet bruges primært til at eksportere modellerne til andre formater, så de let kan åbnes andre steder. Modulet har tre visninger: Model, 3D data og Import/Eksport.

Texturizer: upload din egen 3D-model (Alfa)

Alfa. Texturizeren er under udvikling. Den virker bedst med rene bygningsmodeller i dansk koordinatsystem og kan kræve, at du justerer modellens placering, før teksturen rammer rigtigt.

Har du allerede en 3D-bygningsmodel, kan du uploade den i stedet for at lade systemet bygge den. Modellen lægges ind i 3D-databasen med præcis samme struktur som de modeller, vi selv genererer, og tekstureres bagefter automatisk med skråfotos fra Dataforsyningen - altså helt samme metode som LOD 2.2 med skråfotos. Resultatet kan vises og eksporteres fra Urban Twin på lige fod med en almindelig model.

Sådan bestiller du:

1. Tegn først projektområdet, så det dækker hele den model, du vil uploade. Teksturering og fakturering tager udgangspunkt i projektets ejendomme, så området skal være på plads, før du uploader. Modellen klippes til projektets område - bygninger, der ligger udenfor, kommer ikke med.
2. Under 3D-metode vælger du Texturizer (Upload egen 3D-model). Så folder upload-sektionen sig ud i bestillingsvinduet.
3. Vælg modelfil. To formater understøttes:
   • GLB (.glb) - glTF Binary med ét mesh pr. bygning.
   • ESRI File GDB (.zip) - en .gdb-mappe pakket som ZIP, med bygningerne som MultiPatch-geometrier.
4. Vælg modelkilde:
   • Almindelig GLB / GDB - en model med rigtige koordinater.
   • VNV Urban Twin - 3D Tiles - vælg denne, hvis modellen er eksporteret som 3D Tiles fra Urban Twin. Så håndteres glTF'ens Y-op-akse og højdekorrektionen (fra WGS84-ellipsoide til DVR90) automatisk.
5. Angiv modelplacering (UTM32N offset):
   • Har modellen allerede rigtige UTM32N-koordinater, skriver du 0, 0, 0.
   • Har du valgt Center to origin/ground ved eksport (så modellen ligger omkring 0,0), skal du skrive modellens reelle placering i UTM32N i felterne X (Easting), Y (Northing) og Z (Højde).
6. Godkend pris og bestil. Modellen behandles i baggrunden, og du følger med i et status-banner på siden (konverterer model, downloader skråfotos, teksturerer, importerer). Du kan også tilføje en upload til et eksisterende projekt via Tilføj modul.

Når du uploader et tekstureret resultat, gemmer vi kun de færdige teksturer - de mange skråfotos, der hentes undervejs, ryddes væk automatisk efter kørslen.

Model

Her ser du 3D-byen og henter den ud. Naviger med musen (rotér, panorér, zoom) eller med navigationsknapperne nederst til højre: zoom, rotation, kip og et kompas med levende nord-nål - klik på kompasset for at nulstille mod nord. Skub i Tid på dagen for at ændre lys, skygger og atmosfære: ved lav sol bliver himlen gylden og diset, og om natten kommer stjerner og måne frem. Ved siden af tids-slideren vælger du dato - sol, skygger og lys følger dato og klokkeslæt astronomisk korrekt for projektets placering, så du fx kan sammenligne de korte, lave skygger 21. juni med de lange skygger 21. december. Himlen lyser samtidig scenen naturligt op, så facader i skygge stadig får blødt lys fra himlen i stedet for at stå kulsorte. Bruger I VNV 3D Planner, kan I slå jeres gemte designs til i scenen - sektionen Gemte designs i panelet kan klappes sammen og ud (systemet husker dit valg), og en badge viser, hvor mange designs der er gemt til projektet.

Levende omgivelser. 3D-scenen viser nu automatisk omgivelserne fra kortdata: søer og vandløb med levende vandoverflade og spejling af himlen, veje med vejstriber, stier, grønne områder samt hegn og hække, der kaster skygge, og jernbaner. Scenen indeholder desuden gadeinventar - gadelys, skilte, lyskryds, bænke, cykelstativer, skraldespande og brandhaner - placeret på de faktiske positioner fra Mapillarys kortobjekter, hvor der er dækning; en diskret "© Mapillary"-tekst vises nederst i visningen, når inventaret er slået til. Er der rigtige gadelys, tændes de om natten på deres egne positioner. Laget kommer med, når projektets 3D-model bages eller opdateres - ældre projekter får det ved næste opdatering af 3D-modellen. På kvalitetsindstillingen Hurtig skjules hække af hensyn til ydeevnen. I panelet Lag kan du desuden tænde og slukke de enkelte lag hver for sig (vand, veje, grønt, hegn, jernbane, gadelys, inventar og træer) - kun de lag, projektet faktisk indeholder, vises, og dit valg huskes til næste besøg.

Kvalitet. Vælgeren Kvalitet: Auto/Flot/Hurtig styrer den visuelle kvalitet i scenen. Auto tilpasser kvaliteten løbende til maskinens ydeevne, Flot tvinger fuld kvalitet (inklusive ambient occlusion), og Hurtig prioriterer flydende navigation på svage maskiner.

Stil. Vælgeren Stil: Realistisk/Arkitekt/Materialer skifter modellens materiale-look uden at ændre selve modellen. Realistisk viser byen som den er, med fototeksturer. Arkitekt gengiver bygningerne i mat gips-hvid som en klassisk fysisk arkitektmodel, mens terræn og omgivelser tones ned i dæmpede grå-brune farver, så bygningerne træder tydeligt frem som en model på en plade - skygger og dybde bevares, så volumener og indbyrdes højder ses klart. Materialer farvelægger hver bygning efter dens registrerede BBR-materialer (mursten, tegl, træ, beton osv.) med diskrete mønstre som murstensskifter og bræddelinjer, mens resten af verdenen holdes flad og venlig - velegnet til at aflæse bydelens byggeskik. Bygninger uden BBR-oplysninger får en neutral farve. Dit valg huskes til næste besøg. Når solen er nede, tænder scenen automatisk en nat-by: gadelys langs vejene og oplyste vinduer i jeres gemte designs, der fader blødt ind i takt med tids-slideren. Nat-lyset er slået fra i Arkitekt-stilen, så den fysiske model holdes ren.

Vejr. Vælgeren Vejr: Klar/Dis/Regn/Sne lægger vejreffekter oven på scenen - og skyerne på himlen følger med: Klar giver nogle få lyse skyer, Dis et tyndt gråt slør, Regn et tungt mørkt skydække og Sne et lyst gråt, overskyet dække. Dis giver desuden tættere, grålig dis og dæmpet lys. Regn lader regnen falde i dæmpede gråblå streaks, køler lyset og gør vejene mørke og våde. Sne sender langsomme flager ned og lægger et lag sne på de opadvendte flader - terræn, grønne arealer og trækroner - mens veje og stier holdes næsten fri. Om natten dæmper et tæt skydække stjernerne. Vejret virker i alle stilarter (også den hvide arkitektmodel) og om natten, hvor fx regn glimter i gadelyset. Vejret gemmes ikke - hver gang du åbner modulet, starter det i Klar.

Gå en tur. Knappen directions_walk Gå en tur nederst til højre lader dig gå rundt i modellen i øjenhøjde (kun på computer med mus). Klik for at starte: styr med W/A/S/D eller piletasterne, hold Shift for at løbe, og kig med musen. Du følger terrænet i 1,7 meters højde og kan ikke gå gennem bygningerne. Tryk ESC (eller på knappen igen) for at komme tilbage til det almindelige overblik - kameraet vender præcist tilbage, hvor det var. Kombineret med dato, tid og vejr kan du fx stå på en gade en martsmorgen og se, hvor solen rammer.

Solanalyse. Knappen Vis soltimer beregner et soltime-kort for den valgte dato og farvelægger det direkte på terræn og facader - mørk betyder mest skygge, gul betyder mest sol. Kortet genberegnes automatisk, når kameraet står stille. Klik i modellen for at aflæse "X,X timer direkte sol (af Y,Z mulige)" i det valgte punkt. Checkboxen Medregn træer styrer, om træernes skygge tælles med.

Skyggediagram. Knappen Skyggediagram genererer et klassisk skyggediagram-ark ud fra den aktuelle kameravinkel: 21/3, 21/6, 23/9 og 21/12 kl. 9, 12, 15 og 17. Klik på en celle for at se den i stor visning og hente den som skarp PNG, eller hent hele arket samlet i høj opløsning med labels og projekttitel - klar til lokalplan- og nabo-dokumentation. Felter, hvor solen er under horisonten, markeres.

Redigér geometri (spike-klipper)

Nogle 3D-modeller har små fejl - typisk tynde "spidser" (spikes), der stikker op eller ud fra en bygning, fordi kildedata var støjede. Med spike-klipperen kan du klippe sådanne fejl væk direkte i modellen.

Sådan gør du:

1. Klik på en bygning i Model-visningen. En lille knap content_cut Redigér geometri dukker op ved bygningen - klik på den for at gå i redigeringstilstand. Værktøjslinjen ligger nederst midt på skærmen som en mørk klynge af runde ikon-knapper i samme stil som navigations-knapperne nederst til højre - hold musen over et ikon for at se, hvad det gør, og det aktive værktøj lyser op. Mens du redigerer, bliver bygningen gjort en anelse gennemsigtig og får et fint trådnet lagt ovenpå, så du kan se topologien og opdage sammenfaldende punkter uden at miste overblikket. Punkterne, du kan tage fat i, vises som tydelige blå kugler, og et markeret punkt lyser orange. For at du kan koncentrere dig om netop den bygning, du retter, skjules de øvrige bygninger og placerede modeller automatisk, mens terræn, veje og grønt bliver stående som holdepunkt. Vil du se omgivelserne igen, klikker du visibility_off Vis omgivelser i værktøjslinjen (klik igen for at skjule dem).
2. Læg et snit ind: vælg Vandret snit eller Lodret snit (for et lodret snit kan du skifte akse med Akse: X/Z). Et orange plan følger musen - klik i modellen for at snitte langs planet, fx lige under en spids. Klikket laver et rigtigt snit: der indsættes nye punkter præcis dér, hvor planet krydser bygningen, hele vejen igennem, så et efterfølgende slet ender nøjagtigt ved snittet i stedet for at rive hele trekanter væk.
3. Markér de punkter, der skal væk: klik et punkt (Skift+klik lægger flere til), træk en boks med Alt+træk, eller brug Markér over planet / Markér under planet til at tage alt på den ene side af snittet i ét klik. Punkterne præcis på snittet bliver stående og danner den nye, rene kant.
4. Klik Slet markerede (eller tryk Delete). Hullet, der opstår, lukkes automatisk med ny flade, så modellen forbliver hel. Fortryd med Fortryd (eller Ctrl+Z), eller stil alt tilbage til udgangspunktet med Nulstil.
5. Klik Anvend. Redigeringen gemmes på projektet: den vises med det samme (uden at siden skal genindlæses), overlever luk og åbn, og følger med i eksporten af modellen.

Ud over det gennemgående snitplan har du tre værktøjer mere til finere rettelser:

• Lokalt snit lægger snittet i kun den flade, du peger på - ikke tværs gennem hele bygningen. Peg på en væg eller et tag, og der tegnes en snitlinje inde i fladen; snittet starter vandret (deler top/bund), og du trykker Skift for at skifte mellem vandret og lodret (deler venstre/højre), og klikker for at lægge snittet fast. Når du klikker, laver værktøjet et rigtigt snit: der indsættes nye punkter præcis dér, hvor snitlinjen krydser fladens kanter, så fladen faktisk deles langs linjen. Vælg derefter side (Markér den ene/anden side) og klik Slet markerede - det, du sletter, ender så nøjagtigt ved snitlinjen med en ren, lige kant i stedet for en takket kant af hele trekanter. Nabofladerne røres ikke. Det er nyttigt, når en bygning fx er lav i den ene ende og høj i den anden - et gennemgående plan ville klippe begge ender, mens det lokale snit kun rammer den flade, spidsen sidder på.
• Flyt vertex open_with lader dig trække et eller flere punkter på plads. Klik på et punkt, og en flytte-gizmo med farvede pile dukker op - præcis som i almindelige 3D-programmer: den røde pil flytter langs øst-vest, den grønne op og ned, og den blå nord-syd. Træk i den pil, du vil flytte langs, så bevæger punktet sig kun i den ene retning. Vil du flytte flere punkter lige langt på én gang, holder du Skift (eller Ctrl) nede og klikker de ekstra punkter, så de alle lyser orange - gizmoen sætter sig i midten af dem, og et træk flytter hele gruppen samme vej og lige langt. Du kan også markere punkterne først med Markér (se nedenfor) og så skifte til Flyt vertex; markeringen følger med. Klik i tomt rum for at lægge gizmoen væk igen.
• Markér arrow_selector_tool er det rene markerings-værktøj (det, editoren starter i). Her klikker du punkter (Skift+klik lægger til, Alt+træk trækker en boks) uden en flytte-gizmo. Skift til det, når du vil vælge uden at flytte, eller for at komme tilbage fra Flyt vertex.
• Tilføj vertex add_circle indsætter et nyt punkt dér, hvor du klikker inde i en flade, og du kan trække det på plads med det samme (fx op) for at forme fladen. Kommer du tæt på en kant mellem to trekanter, hopper en lille markør hen på kanten - klikker du der, lægges punktet præcis på kanten, og begge de trekanter, der deler kanten, deles med (så der ikke opstår en sprække). Det er sådan, du fx gør en trekant om til en firkant. Teksturen følger altid med det nye punkt.
• Lås til flade lock_open: en rigtig bygning har tusindvis af punkter, og det kan være svært at se, hvilke der hører til hvad. Klikker du på en flade (en væg eller et tag) med et af punkt-værktøjerne, lyser hele den flade op, og kun dens egne punkter vises - resten skjules. Klikker du en anden flade, flytter valget sig med. Vil du fastlåse fladen, så du kan arbejde i ro uden at komme til at vælge en anden, klikker du Lås til flade (hængelåsen lukker lock); så gælder alt - markering, boks, flyt, tilføj, slet - kun den flade. Klik hængelåsen igen for at låse op, eller tryk Esc for at komme tilbage til at se alle punkter.
• Vend flade flip vender den valgte flade, så den peger den modsatte vej. Det er nyttigt, hvis en flade er kommet til at vende forkert (indad i stedet for udad) - fx efter du selv har rettet en facade om, så den pludselig regnes som vendt mod nord i stedet for syd. Vælg først en flade (klik på den), og klik så Vend flade. Teksturen bliver siddende.
• Ekstrudér open_in_full trækker en flade ud til en fuld 3D-krop - nyttigt når en bygning fx kun findes som et fladt fodaftryk (endnu ingen punktsky), og du vil løfte den op til dens rigtige højde. Vælg Ekstrudér i værktøjslinjen og klik på den flade, der skal ekstruderes - den fremhæves. Derefter kan du enten trække pilen op eller ned for at sætte højden i hånden, eller skrive en højde i meter i feltet og trykke Enter (eller klikke Anvend). Sidevægge og bund genereres automatisk, så resultatet er en hel, lukket krop, og du kan bagefter arbejde videre på den med alle de øvrige værktøjer - flyt vertex, lokalt snit, erstat tekstur og så videre - præcis som på enhver anden bygning.
• Centrér visning center_focus_weak zoomer kameraet ind på det, du arbejder med. Har du en flade valgt (den orange fremhævede), rammer den ind på netop den flade; ellers på dine markerede punkter, og er intet valgt, på hele bygningen. Den samme knap findes ud for hver importeret model i Import-listen (Import/Eksport-visningen) - god til at finde en lille model (fx en 1 m høj figur) inde i en stor by.

Vil du fortryde en gemt redigering senere, går du ind i redigeringstilstand på bygningen igen og klikker Nulstil redigering - så gendannes den oprindelige bygning. De originale projektdata røres aldrig undervejs.

Den redigerede bygning beholder sin tekstur - både i Urban Twin og i eksporten. De trekanter, der overlever klippet, bevarer deres oprindelige fototekstur. Når hullet lukkes, genskabes teksturen også på den nye flade trekant for trekant: hver ny fyld-trekant, der ligger inden for én og samme tekstur, får den tekstur tilbage. Det gælder også på rigtige fotograferede bygninger, hvis facade-tekstur ofte er delt op i flere billed-plader - kun de enkelte fyld-trekanter, der rammer lige hen over en søm mellem to plader, står i en neutral farve, mens resten af hullet beholder teksturen.

Erstat facade-tekstur

Nogle gange sidder der en forkert eller sløret tekstur på en enkelt facade - fx fordi skråfotoet, modellen blev bygget fra, var dækket af et træ eller så facaden fra en dårlig vinkel. Med værktøjet Erstat facade-tekstur imagesearch_roller kan du sætte et nyt, retvendt facadebillede på, hentet direkte fra Dataforsyningens skråfotos.

1. Gå i redigeringstilstand på bygningen (samme knap Redigér geometri som ovenfor) og vælg Erstat facade-tekstur imagesearch_roller i værktøjslinjen. Når du fører musen hen over modellen, lyser hele den flade, du peger på, op i en lys accent-farve - så du kan se præcis, hvilken facade du er ved at vælge. Klik på den facade, du vil skifte tekstur på.
2. Et vindue, du kan trække rundt, åbner med de skråfotos, der ser facaden bedst. Vinduet dokker i højre side og lægger sig ikke hen over hele modellen: den valgte facade bliver ved med at lyse op bagved, og du kan frit dreje og zoome i 3D-modellen, mens vinduet er åbent - så du kan sammenligne foto og facade. Vil du flytte vinduet, trækker du i den grønne titelbjælke, og du kan trække i vinduets højre kant, nederste kant eller nederste hjørne for at gøre det større. Til venstre er en liste med årstal og retning (Nord/Syd/Øst/Vest); et foto, der allerede er hentet til projektet, er markeret med hentet. Klik på et foto for at se det. Første gang et foto vælges, hentes det i fuld opløsning fra Dataforsyningen, og det kan tage op til et halvt minut - imens står der Henter foto.... Vil du hellere bruge dit eget billede (fx et foto du selv har taget af facaden), klikker du Upload eget billede øverst i listen og vælger en JPEG- eller PNG-fil (op til 30 MB) - billedet lægges så i samme beskærings-vindue som et skråfoto.
3. Oven på fotoet ligger en ramme med fire hjørner, som systemet har lagt hen over facaden på forhånd. Fotoet åbner zoomet ind på rammen, så du med det samme kan se, hvad systemet har valgt - i stedet for hele skråfotoet i miniature. Rul med musehjulet for at zoome ind og ud (centreret på markøren), og træk i selve billedet for at panorere. Klik Nulstil zoom (eller dobbeltklik på billedet) for at komme tilbage til hele fotoet. Træk i hjørnerne, så rammen dækker facaden præcist (top-kanten svarer til facadens øverste kant), eller træk i midten for at flytte hele rammen.
4. Klik Anvend beskæring. Billedet inde i rammen rettes op til et pænt firkantet facadebillede og lægges på facaden med det samme. Kan du ikke lide resultatet, klikker du Fortryd undo i værktøjslinjen, så kommer den gamle tekstur tilbage.

Den nye tekstur behandles som en helt almindelig del af redigeringen: den vises straks i modellen, og når du trykker Anvend for at gemme, følger den med i både visning og eksport på lige fod med bygningens øvrige tekstur.

Globe

Med globus-knappen nederst til højre ser du modellen placeret på jordkloden - med rigtigt dansk terræn (Danmarks Højdemodel) og ortofoto som baggrund. Det er samme streaming-teknologi, som ArcGIS Scene og Cesium bruger, og globen egner sig især til store modeller.

• Knappen vises, når projektet har en 3D Tiles-eksport. Mangler den, så kør eksporten én gang under Eksport.
• Navigationsknapperne virker også her, og globen henter selv terræn og baggrundskort, mens du flyver rundt.
• Er en model for stor til Model-visningen, skifter Urban Twin automatisk til globen og fortæller det med en kort besked.
• Har du redigeret bygninger, siger globen til øverst i billedet, at den viser en ældre udgave: dine redigeringer slår igennem med det samme i Model-visningen, men globens data skal bages om, før de kommer med. Klik Genbag globen, så kører bagningen på serveren (typisk omkring et minut), og globen skifter selv til den nye udgave, når den er klar.
• Sol og skygge. Knappen med sol-ikonet (lige over globus-knappen) slår bygningernes slagskygger til og fra. Skyggerne følger solens retning fra Tid på dagen-slideren, så du kan se, hvordan skyggerne falder på forskellige tidspunkter.
• 3D data på globen. Skifter du til 3D data, farvelægges bygningerne på globen efter den samme dimension (anvendelse, opførelsesår, størrelse osv.) som i Model-visningen, og graf-filtre og Tidsrejse følger med. Farvelægningen kræver, at modellen er eksporteret med den nyeste 3D Tiles-eksport - er den ældre, så kør eksporten igen under Eksport.

Store bymodeller: globen først, redigering lokalt

En hel by er for stor til Model-visningen: dér streames bygningerne ind omkring kameraet, så fra hel-by-afstand er der kun de grove omrids, og klik på en bygning rammer ikke noget. Derfor åbner store bymodeller direkte i globen, hvor terræn, ortofoto og bygninger er bygget til den skala.

Skal du rette en bygning, gør du det direkte fra bygningen:

1. Klik på bygningen på globen. Øverst i panelet til højre dukker sektionen Bygning op med dens BBR-oplysninger. Rammer klikket ikke en bygning (fx fordi du er zoomet langt ud), får du en kort besked om at zoome tættere på.
2. Klik Redigér bygning (edit) nederst i sektionen. Knappen vises, når bymodellen hører til et projekt, du kan redigere i.
3. Bygningen hentes nu i baggrunden, mens du bliver på globen. En boks midt i billedet viser Henter bygningen… med hvor meget der er hentet, og en Afbryd-knap, hvis du fortryder. Bygninger i tætte bykerner kan fylde en del, så det kan tage et stykke tid på en langsom forbindelse - så længe der kommer data ind, ventes der videre.
4. Så snart bygningen er klar, skifter Urban Twin til 3D-editoren med kameraet helt tæt på og kun den ene bygning fremme - resten af byen er lagt til side, så du kan koncentrere dig om at rette. Går noget galt undervejs, bliver du på globen og får en besked; du ender aldrig i et tomt billede.
5. Ret bygningen som vist ovenfor, og tryk Anvend for at gemme. Klik derefter globus-knappen for at komme tilbage - globen står, hvor du forlod den.

Bygningsoplysningerne vises samme sted, uanset om du klikker bygningen på globen eller i 3D-visningen; luk sektionen med krydset i dens hoved.

3D data

3D data er en udforskning af byens data, hvor bygningerne vises som hvide, opskårne etager. Tallene kommer fra BBR:

• Grafer over anvendelse, opførelsesår, størrelse, varmeinstallation samt tag- og ydervægsmateriale. Klik i en graf for at filtrere - 3D-byen og graferne følges ad.
• Klik på en bygning for at se dens BBR-data og eksplodere etagerne fra hinanden.
• Tidsrejse - træk i års-slideren (eller tryk play) for at se byen bygge sig op år for år.

Import/Eksport

Denne visning samler både eksport af modellen og import af dine egne 3D-modeller. Hører projektet til en hel bymodel (kommune-3D), er visningen tilpasset til eksport - se Eksport fra en bymodel nedenfor.

Eksport. Her henter du modellen ud i det format, du skal bruge. Vælg et format, så hentes modellen:

• glTF - et åbent, universelt format, der kan åbnes de fleste steder (også Unreal).
• ArcGIS Bundle - OBJ med bygningsattributter, til ArcGIS.
• 3D Tiles - et streambart format til web og GIS.
• 3D Tiles (Nordiq) - samme model, men med et tileset tilpasset viewere, hvor du selv styrer højdereferencen, og tileset-filen indeholder et attribut-indeks (opførelsesår, anvendelse, areal, etager, varme, tag og ydervæg med deres værdi-interval), som viewerens filtrering og farvelægning kan bruge direkte. Geometrien er præcis den samme som i den almindelige 3D Tiles-eksport. Ved denne eksport sætter du fluebenet Modtagers viewer har terræn (Cesium World Terrain): er det afkrydset (standard), justeres højden slet ikke, fordi modtagerens viewer selv har terræn at stå på (fx Nordiqs MapStore/Cesium-opsætning); fjerner du fluebenet, sænkes hele modellen med det stedafhængige geoide-skift, så den lander rigtigt på jorden hos modtagere, hvis viewer ikke har terræn - i stedet for at svæve eller blive begravet.
• Unreal Engine Scene Package - klar til Unreal Engine.
• KMZ (Google Earth) - modellen samlet som KMZ, klar til at åbne i Google Earth.

Du kan vælge at tage jeres gemte designs med i eksporten. Selve eksporten laves i baggrunden: du får et download-link på siden og en mail, når den er klar (linket gælder 7 dage).

Dine egne importerede 3D-modeller (DXF, IFC, GLB, KML eller KMZ) kommer med i eksporten på lige fod med resten af modellen - med tekstur, hvis modellen har det. Det gælder alle formaterne. Den eneste betingelse er, at modellen skal være placeret: en model, der stadig mangler at blive trukket på plads (se afsnittet om placering nedenfor), udelades af eksporten, og status-teksten fortæller dig, hvor mange modeller der eventuelt blev sprunget over, så du ikke undrer dig over en model, der "mangler". Placér modellen og eksportér igen, så er den med.

Afgræns område. Har du kun brug for en del af modellen, kan du afgrænse et område, så eksporten kun indeholder data inden for området - det gælder alle formaterne. Øverst i eksport-panelet finder du feltet Afgræns område med statuslinjen "Hele modellen" og tre knapper:

• Tegn område. Klik punkter direkte i 3D-modellen for at tegne et polygon på terrænet. Dobbeltklik eller tryk Enter for at lukke området, Esc for at annullere, og Backspace for at fortryde det seneste punkt. Det afgrænsede område vises som en gennemsigtig grøn flade i scenen, og statuslinjen skifter til fx "Afgrænset område (0,42 km²)".
• Upload polygon. Har du allerede et område som fil, kan du uploade det i stedet - GeoJSON, Shapefile (som .zip), GPKG eller DXF. Filens polygoner samles til ét område og vises på samme måde i scenen.
• Ryd. Fjerner afgrænsningen igen, så hele modellen eksporteres.

Når et område er sat, klipper alle eksport-formaterne til det. Bygninger og importerede modeller tages med i deres helhed, hvis de bare overlapper området - du får aldrig en halv bygning. Terræn klippes derimod helt til kanten af området, og træer og gadeinventar tages med, når de ligger inden for. Tager du gemte designs med, klippes de ikke væk - de er dine planlagte bygninger og følger altid med. Afgrænsningen er midlertidig og gemmes ikke: den nulstilles, når du forlader visningen.

Eksport fra en bymodel. Hører projektet til en hel bymodel (en kommune bygget som 3D), kan du også eksportere derfra - både mens du står i selve 3D-modellen og fra globen (klik Import/Eksport i visningsvælgeren, så lægger eksport-panelet sig oven på globen). Panelet er i denne udgave tilpasset til kun eksport: import af egne 3D-modeller er skjult, fordi en bymodel er for stor til det flow endnu.

En hel by er for stor til at trække ud som én tekstureret model, så her gælder:

• De teksturerede formater (glTF, ArcGIS/SLPK, 3D Tiles, Unreal, KMZ) kræver, at du afgrænser et område først - tegn eller upload en polygon under Afgræns område, præcis som ovenfor. Prøver du uden, får du en kort besked om at afgrænse et område. Beder du om 3D Tiles for hele byen, minder beskeden dig samtidig om, at byens 3D Tiles allerede findes og vises i globen.
• GeoPackage (GPKG) og Esri File Geodatabase (GDB) er rene geometri-formater og kan hentes for hele byen uden at afgrænse noget. De ligger som deres egen gruppe Hele byen i panelet.

Vil du tegne et område, mens du står på globen, kan du ikke tegne direkte på kloden i denne udgave: klikker du Tegn område dér, skifter Urban Twin til Model-visningen med en kort besked, så du kan tegne polygonen i 3D-modellen. Upload polygon virker begge steder.

Import af 3D-model (DXF, IFC, GLB, KML eller KMZ). Har du en 3D-model som DXF, IFC (fx en CAD- eller BIM-eksport), GLB (det tekstureret 3D-format, vieweren selv bruger) eller KML/KMZ (fx fra Google Earth eller SketchUp), kan du lægge den oven på projektet som et ekstra lag. Klik Vælg DXF-, IFC-, GLB-, KML- eller KMZ-fil. Importen kører nu i baggrunden: status-linjen viser, hvilket trin den er nået til (modtaget, parser fil, skriver data, bager model) og en procent-fremdrift, mens du roligt kan blive ved med at dreje og se på scenen. Det er især en fordel for store IFC-modeller - en detaljeret BIM-model kan indeholde millioner af flader og tage nogle minutter at behandle, og før måtte du sidde og vente uden at vide, om der skete noget. Når modellen er færdig, dukker den op i scenen af sig selv - uden at siden skal genindlæses.

Koordinatsystem. En IFC bærer normalt sit eget koordinatsystem (georeferering via IfcMapConversion), og så placeres modellen automatisk på det rigtige sted - koordinatsystem-valget bruges kun som reserve, hvis IFC-filen mangler georeferering. En DXF har derimod ingen georeferering, så her vælger du altid først det koordinatsystem, filen er tegnet i (i Danmark typisk ETRS89 / UTM zone 32N, ellers DKTM1-4). For DXF importeres kun ægte 3D-flader (3DFACE, MESH og POLYFACE); 2D-streger og tekst springes over. En GLB har aldrig et koordinatsystem, så for GLB skjules koordinatsystem-valget - modellen lægges altid midt i projektet, hvor du selv trækker den på plads (se nedenfor). KML/KMZ bærer altid sin egen placering i verdenskoordinater og omregnes automatisk til projektets koordinatsystem, så her skjules koordinatsystem-valget ligesom for GLB - filen bestemmer selv, hvor modellen lander.

Import af KML/KMZ. To varianter understøttes: en KMZ med 3D-modeller (COLLADA-modeller placeret via <Model> - den typiske Google Earth/SketchUp-eksport, som kan have teksturer), og en native KML med ekstruderede polygoner (en footprint-ring med højde/extrude bliver til en simpel klods). Findes der en farve i KML'ens <Style>, bruges den; en COLLADA-models teksturer bevares i eksporten, men vises fladt farvelagt i selve vieweren i denne version. Ufarvede dele vises neutralt grå. Da placeringen kommer fra filen selv, er det sjældent nødvendigt at flytte en KML/KMZ-model bagefter, men lander den alligevel et usandsynligt sted, falder den til projektets midte med samme flytte-gizmo som DXF, IFC og GLB. Kendte begrænsninger i denne version: en models hældning (tilt/roll) i KML ignoreres (kun retning, position og skala bruges), og en model med relativeToGround/clampToGround placeres ud fra kote 0 uden at sample terrænet.

Standardfarver på IFC-modeller. En IFC bærer viden om, hvad hver del af bygningen er (væg, dæk, vindue, tag, dør osv.), og det bruger Urban Twin til at give modellen naturlige standardfarver i stedet for én kedelig grå: bærende dele som vægge og dæk bliver pastelgrå, vinduer og glas lys blå, mursten/tegl pastelrød, tage teglrøde og døre/træ i en varm beige. Farverne gør det langt lettere at aflæse modellen i scenen. DXF- og GLB-modeller vises som hidtil (DXF neutralt grå, GLB med sin egen tekstur).

Placér en model, når placeringen ikke passer. Nogle gange skal du selv placere modellen. Der er tre situationer, og værktøjet fortæller dig hvilken:

• Modellen mangler georeferering (fx en IFC uden IfcMapConversion og uden brugbart koordinatsystem, eller en GLB, der aldrig har et koordinatsystem): modellen lægges midt i projektet, så du kan trække den på plads.
• Placeringen ser forkert ud (en DXF, IFC eller - sjældnere, da KML har sin egen georeferering - KML/KMZ, hvor den udregnede placering lander langt fra projektet, typisk et forkert valgt koordinatsystem eller en usædvanlig fil): modellen bliver ikke afvist. I stedet centreres den på projektet med beskeden om, at placeringen så forkert ud, så du selv kan flytte den på plads.

I begge tilfælde centrerer Urban Twin automatisk kameraet på modellen og åbner den samme geometri-editor, som du bruger til at rette bygninger - klar med en flytte-gizmo med farvede pile på hele modellen. Ved import starter editoren bevidst uden de små punkt-håndtag, så du kan koncentrere dig om at få modellen placeret rigtigt først. Så længe håndtagene ikke er fremme, virker gizmoen på hele modellen som ét, og du kan skifte mellem tre måder at transformere den på med de tre knapper i værktøjslinjen: Flyt (control_camera) trækker modellen langs de farvede pile (rød = øst-vest, grøn = op/ned, blå = nord-syd), Rotér (3d_rotation) drejer den om sit midtpunkt, og Skalér (aspect_ratio) gør den større eller mindre. Vil du rette et enkelt punkt i geometrien, vælger du et vertex-værktøj (fx Flyt vertex) - så dukker punkt-håndtagene op, og du kan klikke et punkt og flytte kun det; klik i tomt rum (eller tryk Esc) for at komme tilbage til at transformere hele modellen. Selve flytningen, rotationen og skaleringen af hele modellen er altid let og hurtig, uanset hvor stor modellen er. Punkt-redigering kræver derimod, at hele modellens geometri læses ind, og på en meget tung model (mange millioner trekanter) kan det gøre visningen langsom - derfor spørger Urban Twin først, om du er sikker, før den skifter til punkt-redigering på så stor en model. Siger du nej, bliver du i hele-model-tilstanden. Tryk Anvend for at gemme placeringen - den bliver liggende efter luk og åbn. Vil du flytte modellen igen senere, klikker du Placér model (open_with) ud for modellen i listen, så åbner den samme editor igen. De originale data røres ikke undervejs.

Importerede modeller står i en liste nederst, hvor du kan vise/skjule hver model med øje-ikonet eller slette den med skraldespanden. De tændes og slukkes også samlet under lag-panelets Importerede modeller. Modellerne gemmes på projektet, så de er der igen efter luk og åbn.

Bestil en hel kommune som 3D-model. Skal en hel kommune bygges som 3D-model, kan du sende os en forespørgsel direkte fra Import/Eksport under Bestil hel kommune. Skriv i søgefeltet for at finde kommunen, vælg den på listen, og klik Send forespørgsel. Vi beregner med det samme kommunens omfang og viser dig en kvittering med tallene: samlet areal (km²), antal bygninger og antal celler (400 m-ruder) modellen bygges af. Samtidig får vi besked, og vi vender tilbage med et tilbud. Du kan kun have én åben forespørgsel pr. kommune ad gangen - sender du igen for samme kommune, får du besked om, at forespørgslen allerede er modtaget.

Har du en bestillingskode? Har du aftalt en kommune-model med Vanovis, har du fået en bestillingskode. Klik Jeg har en bestillingskode i samme sektion, indtast koden og klik Tjek kode. Boksen viser, hvilken kommune koden dækker, og de aftalte priser: en modelpris (engangs) og - hvis det er aftalt - en årlig vedligeholdspris. Giv projektet et navn og klik Bestil. Så oprettes et projekt med VNV 3D Viewer på kommunens område, selve 3D-bygget sættes i gang (modellen bygges i baggrunden, og bestillingen står som "Bestilling modtaget - bygget startes snarest", til den er klar), og der sendes straks en samlet faktura med begge beløb. Er der aftalt vedligehold, faktureres vedligeholdsprisen derefter automatisk én gang om året, så modellen holdes opdateret.

Opsig vedligehold. Er der aftalt løbende vedligehold, kan en projektadministrator til enhver tid stoppe det under Administration → Projektadministration, i sektionen Kommune-3D-vedligehold. Klik Opsig vedligehold og bekræft: så fryses modellen, som den er, og du faktureres ikke længere årligt. Vil du helt nedlægge selve projektet, bruger du projekt-nedlæggelsen som for ethvert andet projekt.

VNV 3D Planner (Beta)

Beta. 3D Planner er under udvikling og bliver bygget videre ud fra feedback.

VNV 3D Planner er et beslutningsstøtte-værktøj, der for et konkret jordstykke svarer på to spørgsmål: hvor på grunden er det godt at bygge, og hvad kan man så bygge der. Det første er en egnethedsanalyse (sol, skygge, udsigt, skel, højde), det andet er konkrete bygningsforslag med økonomi og bæredygtighed. Værktøjet bygger oven på jeres VNV Urban Twin-model, som leverer terræn og de eksisterende bygninger som kontekst. Omgivelserne - vand, veje og grønne områder - vises nu også i Planner-scenen, så konteksten er til at kende igen.

Du arbejder dig gennem et trinvist forløb øverst i panelet: Grund, Kriterier, Preview, Analyse, Volumen, Scenarier, Redigér og til sidst Gem. Du kan altid klikke tilbage til et tidligere trin.

Scenen har fået himmel, dagslys og blødere skygger, så den er nemmere at læse visuelt. Vælgeren Kvalitet: Auto/Flot/Hurtig styrer den visuelle kvalitet: Auto tilpasser sig maskinens ydeevne, Flot tvinger fuld kvalitet (inklusive ambient occlusion), og Hurtig prioriterer flydende navigation på svage maskiner.

Vælg grund og kriterier

• Vælg jordstykke ved at klikke på det i 3D-scenen eller søge i listen (matrikelnummer eller ejerlav). Bygninger, der står på grunden, kan markeres Rives ned (fjernes fra analysen) eller Bevares (tæller med som skygge- og afstandshensyn).
• Rammer: sæt maks. byggehøjde og afstand til skel. Skel-afstanden er et veto - der må ikke bygges indenfor.
• Kriterier: vægt de bløde kriterier Soladgang, Skyggepåvirkning, Afstand til skel, Højdepræference og Udsigt. Vægtene er relative og normaliseres automatisk, så de behøver ikke gå op i 100. Under Avanceret kan du finjustere, hvordan rå-værdier oversættes til point.
• Annotationer: tegn stedspecifikt input direkte i 3D. Med Tegn udsigt placerer du en udsigts-cone (vælg Udsigtsfelt eller Smal sigtelinje) ved at klikke øjepunkt og mål; kuglerne kan bagefter trækkes på plads, og størrelse og højder justeres med slidere. Med Skyggemål udpeger du en nabo-matrikel, der skal beskyttes mod skygge.

Preview og fuld analyse

• Preview er gratis og kører i grov opløsning. Brug det til at iterere frit på kriterier og annotationer, indtil formen ser rigtig ud. Du kan vælge kombinationsmåde: Veto (et 0 i ét kriterium gør voxelen rød eller fjerner den) eller Vægtet (klassisk vægtet gennemsnit).
• Fuld analyse kører i fuld opløsning med alle solpositioner. Den koster 500 DKK pr. analyse (faktureres projektet), kører som baggrundsjob, og du får en mail, når den er klar.

Skær byggevolumen ud

Resultatet er en egnethedssky: grundens mulige byggevolumen fyldt med små terninger (voxels), farvet fra rød (no-go) til grøn (bedst). Træk i Score-tærsklen for at skære det dårlige væk - kun voxels over tærsklen bliver stående, så du interaktivt former den bedste byggevolumen. Nøgletal (synlige voxels, no-go og volumen i m³) opdateres løbende.

Generér scenarier

Ud fra den udskårne volumen genererer værktøjet konkrete bygningsforslag. Sæt anvendelsesmiks (bolig, kontor, butik, erhverv), og under Avanceret bl.a. etagehøjde, antal forslag, kalkulationsrente, analyseperiode, grønt tag og træer. Klik Generér scenarier - de beregnes med det samme.

Resultatet er et galleri af forslag med rang, typologi, anvendelses-fordeling og nøgletal (NPV, afkast, GFA, FSI, biofaktor, etager). Du kan sortere (rang, NPV, afkast, biofaktor, GFA, CO₂) og filtrere til Kun Pareto (de optimale forslag). Klik på et forslag for at åbne detaljepanelet med faner for Økonomi, Bæredygtighed, Design og Program.

Tegn selv fodaftryk. Vil du hellere selv bestemme bygningens form end vente på et genereret forslag, sætter du Etager til det ønskede antal og klikker Tegn selv fodaftryk. Klik derefter punkter på jorden i 3D-visningen for at tegne fodaftrykkets polygon - Esc fortryder det seneste punkt, og højreklik afbryder tegningen helt. Klik på det første punkt igen, eller dobbeltklik, for at lukke polygonen. Fodaftrykket bygges så op til det valgte antal etager og oprettes som et almindeligt scenarie, der kan redigeres videre (etager, push/pull), scores og gemmes på lige fod med de genererede forslag. Ligger dele af fodaftrykket uden for grunden, får du en advarsel, men scenariet oprettes alligevel.

Redigér massemodellen

Det valgte forslag er ikke et facit - du kan redigere massen frit som en ren model:

• Face push/pull - træk en facade ud eller ind, eller træk en tagflade op eller ned for at tilføje eller fjerne etager (Shift flytter kun den valgte etage, Alt flytter den og alle etager over).
• Anvendelse - mal etager med en funktion (bolig, kontor, butik, erhverv, hotel).
• Flyt og Roter hele bygningen, med snap til kanter og vinkler.
• Split - del en flade op. Fortryd ruller ændringer tilbage.

Du kan skifte mellem Clean white (ren hvid model) og Anvendelse (etager farvet efter funktion) og holde voxel-overlayet svagt synligt bagved. Tallene (NPV, afkast, CapEx, GFA, FSI, etager, biofaktor, CO₂) opdateres live, mens du redigerer, så du vælger dit design på et oplyst grundlag.

Facader. Checkboxen Facader (til som standard) tegner et vinduesgrid på massemodellen, så den læses som en bygning - punktvinduer på boligetager, vinduesbånd på kontor og glasfacade i stueetagens butikker. Slå den fra for det rene, hvide klods-look. Valget huskes.

Skyggepåvirkning. Toggle Skyggepåvirkning viser, hvor naboerne mister sol på grund af det planlagte byggeri - orange og røde flader er mistede soltimer for den valgte dato (standard 21. marts, jævndøgn). Klik på en naboflade for at aflæse "Naboer mister her X,X soltimer (før/efter)". Kortet opdaterer automatisk, når du redigerer bygningen. Bemærk, at skyggepåvirkning og voxel-overlayet ikke kan vises samtidig.

Gem og eksportér

Giv designet et navn og klik Gem design. Gemte designs kan indlæses i VNV Urban Twin og eksporteres derfra (glTF, ArcGIS, Unreal), og de optræder som lag i Urban Twins scene. Undervejs kan du altid genindlæse tidligere analyser og genereringer under Historik.

VNV Screening (Beta)

Beta. Screening er under udvikling og bygges videre ud fra feedback.

VNV Screening adskiller sig fra de andre moduler ved, at den ikke er bundet til et projekt. Hvor de øvrige moduler først virker, når et projekt er bygget, og kun inden for projektets område, kan Screening bruges frit, før et projekt overhovedet findes (modulet har sit eget landsdækkende abonnement uden projektgrænse). Formålet er at afgrænse et område og lave en hurtig, indikativ overslagsberegning af areal-konsekvenser og erstatninger - typisk for flere linjeførings-alternativer - så I hurtigt kan sammenligne alternativer, inden en landinspektør tager over med den endelige beregning. Brugt rigtigt er det en stor tidsbesparelse.

Husk, at resultatet er indikativt, ikke en endelig erstatningsrapport: overlappende buffere tælles fx med flere gange, og der regnes med grove enhedssatser. Det er et beslutnings- og dialoggrundlag, ikke et facit.

Modulet har syv visninger: Overblik, Korridor, Data, Lag, Analyse, Støj og Rapport.

Korridor

I stedet for at tegne eller uploade en linjeføring kan systemet beregne den billigste rute fra A til B - eventuelt med mellemstop - ud fra en vægtet sammenlægning af datakilder: afgrøder med faktiske priser, matrikler, bygninger, veje, miljølag med videre. Korridor-fanen ligger først, fordi den ofte er dét, du gør allerførst.

• Vælg en overlay-opsætning i dropdown. Slå Sæt punkter til, og klik A, B og op til 8 mellemstop i kortet (markørerne kan trækkes). Justér Opløsning (2-50 m), Omvejsfaktor og Korridor-tolerance.
• Model-kortet under dropdownen viser, hvordan egnetheden er sat sammen: ét lag pr. datakilde med dansk navn, en interval-editor ("til X m/værdi → karakter 0-9" + "derover → karakter") og en procent-vægt. Karakter 9 = bedst (grøn), karakter 0 = blokeret (transparent, tegnes slet ikke - enhver celle hvor bare ét lag scorer 0, er udelukket helt). Intervallerne er enten afstand (meter fra geometrien, fx bygninger: 0 m = blokeret, 0-10 m = karakter 3, 10-20 m = karakter 5, 20-30 m = karakter 7, over 30 m = karakter 9) eller værdi (en numerisk attribut båndet til karakterer, fx afgrødepris hvor en billig mark giver høj karakter). Vægtene skal tilsammen summere til 100 %; en I alt: X %-linje viser summen, og Beregn er spærret indtil den rammer 100. Rene blokér-lag har intet vægtfelt, men viser i stedet et Blokér-badge, og tælles ikke med i de 100 %. Ret et interval eller en vægt direkte, og kør Beregn korridor igen for et hurtigt opdateret egnethedskort med de samme punkter. Tilføj lag åbner en søgbar liste over alle geodatalag (Matriklen, GeoDanmark, Miljødata med flere); et nyt lag starter med en tom interval-editor, der udfyldes med afstands- eller værdi-trin. Ændringer markeres med (ændret) ved dropdownen; gem dem med Gem (dine egne opsætninger) eller Gem som ny opsætning. Vælger du en anden opsætning, nulstilles ugemte ændringer.
• De tre demografi-lag (Sogne, Postnumre og 100 m-celler, se Demografi (estimat) under Map Studios Map Data) kan også tilføjes som input-lag via Tilføj lag - fx befolkningstæthed som en friktion, der styrer ruten uden om tætbefolkede områder. Vælg selv, hvilken attribut modellen skal regne på: personer, børn, voksne, ældre, den estimerede gennemsnitsindkomst eller et af de nye mål (fx andel med bil eller nettovækst pr. 1.000).
• Klik Beregn korridor. Status vises i panelet, mens kortet stadig kan bruges.
• Resultatet er et egnethedskort (grøn = god egnethed, rød = dårlig egnethed, blokerede felter tegnes ikke), den optimale rute (orange linje) og et korridorbånd (blåt bånd = alle ruter inden for tolerancen af optimum), samt nøgletallene Gennemsnitlig egnethed langs ruten (0-9) og en vejledende kr-indikator, der beregnes efterfølgende langs den fundne rute ud fra dedikerede prislag (afgrødepris, 7000-matrikler = 0 kr). GeoTIFF af egnethedsfladen kan hentes til QGIS eller ArcGIS. Resultatlagene kan tændes/slukkes og fjernes, og Vis seneste resultat tilbydes, når en screening genåbnes.
• Slå Vælg ejendom til for at justere en enkelt ejendoms pris: ejendomsgrænserne vises som tynde linjer i kortet, så du kan se hvad du klikker på (zoom tættere på, hvis de ikke er synlige). Klik ejendommen, og sæt enten en faktor (fx 1,5 for en besværlig lodsejer) eller Blokér ("den her vil vi ikke ind over"). Justeringerne gemmes pr. screening, fremhæves i kortet (rød = blokeret, orange = faktor) og bruges ved næste beregning.
• Overfør ruten som lag: vælg alternativ, og ruten bliver et linjeføringslag i alternativet - derefter indgår den i den almindelige ejendoms- og erstatningsanalyse på samme måde som en tegnet eller uploadet linjeføring.

Modellen kan bruge alle geodatalag, herunder de nye miljølag fra Danmarks Miljøportal (§3-natur, Natura 2000, fredninger, jordforurening, drikkevandsinteresser, diger, bygge- og beskyttelseslinjer og fortidsminder) samt strandbeskyttelse fra Matriklen.

Afgræns område og opret alternativer

• I Data kan du uploade geodata (.shp i zip, .gpkg, .gdb i zip, .dxf, .dwg, .dgn, .kml, .kmz). I Lag kan du tegne direkte i kortet (punkter, linjer, polygoner).
• Ved upload vælger du først det attributfelt, der opdeler data i alternativer. Både tekst- og talfelter kan bruges. Derefter vælger du et separat typefelt, som danner de redigerbare grupper under hvert alternativ i laglisten.
• Opret også alternativer manuelt med Nyt alternativ, giv dem en farve, og vælg det aktive alternativ. Nye objekter lander automatisk her, og lag kan flyttes eller kopieres mellem alternativer.
• Alternativer kan slettes direkte i Lag. Alle tilhørende lag, analyse- og støjresultater slettes samlet. En screening beholder altid mindst ét alternativ.
• Omdøb et alternativ med blyanten ved siden af navnet i Lag. Navnet kommer fra GIS-filen eller er auto-genereret ("Alternativ 4"), og du kan give det et navn, I kender det på - fx Nordlig linje. Skriv navnet, og gem med Enter eller fluebenet; et tomt navn afvises. Det nye navn slår igennem med det samme alle steder: alternativ-dropdowns, analyse- og støjsektionerne, rapporten og fanebladene i Excel- og Word-eksporten. Alternativet beholder sine lag, analyser og resultater.
• Laglisten grupperer efter det valgte typefelt, mens geometritypen kun vises som polygon-, linje- eller punktsymbol.
• Typeværdier må gerne være frie værdier som fx pølsemad. De importeres uændret som laggruppe og starter som Øvrigt, hvis værdien ikke er kendt. Brug Rediger hele gruppen til efterfølgende at vælge dens analyseklassifikation, fx Arbejdsplads, uden at redigere hvert objekt.
• Alternativer sammenlignes også på samlet omfang: polygoner bruger deres faktiske m², linjer regnes som 1 m gange længden, og hvert punkt regnes som 1 m². Visningen angiver samtidig omfanget i forhold til det mindste analyserede alternativ. Det er et sammenligningstal, ikke en tidsprognose.
• Et valgfrit områdelag fungerer som i Løbenummer: upload polygonerne og vælg den kolonne, der indeholder område-ID'et. Tekst- og talværdier bevares uændret, og omfanget fordeles pr. område-ID. Områdepolygonerne tæller ikke selv med i omfanget.
• Hvert lag får en screeningstype (linjeføring, stationsområde, arbejdsplads ...), en erstatningskategori og en buffer i meter.
• Erstatningskategorien er lagets ene kategori i overslaget - præcis én pr. lag: Permanent arealerhvervelse (m²), Midlertidigt arbejdsareal (m²), Servitut, tunnelstrækning (pr. ejendom), Servitut, konstruktioner og øvrige (pr. ejendom) eller Ingen erstatning. Netop derfor kan det samme areal aldrig tælle med i to kolonner.
• Vælger du ikke selv, udleder systemet kategorien og viser den med en * på laget: en linjeføring bliver til tunnelservitut, en ledning til konstruktionsservitut, en arbejdsplads til midlertidigt areal, og en buffret centerlinje under Øvrigt bliver til tunnelservitut - ikke til permanent erhvervelse. Et lag markeret som Støjkilde uden erstatningstype giver ingen erstatning.
• Kategorien kan sættes for et enkelt lag i lag-editoren eller for hele gruppen ad gangen under Rediger hele gruppen.
• Har laget selv en markeret erstatningstype, der bliver tilsidesat af lagtypens udledte kategori, vises en lille advarsel i lag-editoren: "Din markering '...' tilsidesættes af lagtypen - vælg Erstatningskategori for at bestemme selv". Hvert lag har præcis én erstatningskategori i overslaget, og feltet Erstatningskategori er stedet, hvor du selv bestemmer den, hvis den udledte kategori ikke er den rigtige.
• Arealkategorierne regnes i m² (skæringen mod ejendommen), mens servitutkategorierne regnes pr. berørt ejendom som et engangsbeløb - en tunnel under 241 ejendomme koster 241 gange servitutsatsen, ikke 241 ejendommes fladeareal. Servitutarealet vises stadig som information.
• Overlapper et midlertidigt areal et permanent, fratrækkes overlappet: det areal, der alligevel erhverves permanent, er ikke tillige en midlertidig afståelse.

Analyse

Klik Kør screening for at beregne, hvilke ejendomme hvert alternativ berører. For hvert alternativ får du en tabel med de berørte ejendomme (BFE, matrikel, arealtype) og m² fordelt på erstatningskategori samt et screeningsoverslag i kroner. Du kan også hente bufferne som GeoJSON til kontrol i fx QGIS eller ArcGIS.

Tabellen Alle berørte ejendomme (unikke) er en fold-ud, der er sammenklappet som standard - antallet står allerede i overskriften (fx "Alle berørte ejendomme (unikke) - 439 stk."), så den lange liste ikke fylder hele skærmen. Klik overskriften for at folde den ud.

For hvert alternativ viser resultatet også afsnittet Demografi (estimat): antal berørte husstande og det estimerede antal personer, heraf fordelt på børn, voksne og ældre, inden for alternativets berørte areal - samt en estimeret gennemsnitsindkomst (kr.) for korridoren, vægtet efter antal personer. Er der ramte enheder, vises desuden et sæt nøgletal for korridoren som antal, ikke andele - fx "Børnefamilier (estimat) 8": udpendlere, dag/nat-forhold og nettovækst pr. 1.000 (DST-fakta pr. sogn), samt antal med videregående uddannelse, enlige husstande, børnefamilier og husstande med bil/2+ biler (kommunefordelte estimater). Personmålene (udpendlere, videregående uddannelse) er regnet på personer 15+ i området, husstandsmålene (enlige, børnefamilier, bilrådighed) på antal boligenheder. Tallene bygger på de samme demografi-estimater som Map Studios lag (se Demografi (estimat) under Map Data) og er derfor ligeledes indikative. Afsnittet bærer den korte disclaimer "Estimat - egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik" med et ⓘ-ikon, der folder den fulde forklaring ud (se den samlede boks under Demografi (estimat) i Map Studio-afsnittet).

Screeningsoverslaget

Overslaget vises som en postopstilling - Udgiftspost, Antal, Sats, Sum - i samme form som et rigtigt erstatningsoverslag, med delsummer pr. område, når screeningen har en områdeinddeling, og en totalsum nederst:

• Permanent arealerhvervelse: permanent-m² gange m²-prisen.
• Midlertidig arealafståelse (12 mdr.): midlertidigt areal efter fradrag af det permanente, gange den midlertidige sats.
• Servitut, tunnelstrækning og Servitut, konstruktioner og øvrige: antal berørte ejendomme gange engangsbeløbet pr. ejendom.
• Merareal ved små restarealer: summen af de restarealfragmenter, der ligger under tærsklen på de permanent berørte ejendomme, gange m²-prisen. Posten kommer fra ejendomsanalysen og indgår først, når du har kørt den for alternativet.
• Engangsposter: dine egne manuelle poster.

Jernbanearealer og rene vejlitra indgår med areal og antal, men uden beløb - de har ingen handelsværdi. Ejendomme med et jernbane-jordstykke er markeret i tabellen, og offentlige vejarealer (matrikelnumre der starter med 7000) markeres tilsvarende med et vejareal-mærke ved BFE-nummeret. Dermed forsvinder en permanent erhvervelse i selve vejarealet - fx en skakt midt i en bygade - ikke ud af tallene, og bygninger tæt på erhvervelsen bliver fundet, selv når erhvervelsen ligger i vejarealet.

Overslaget er et vejledende screeningsoverslag - ikke en erstatningsberegning. Det siger noget om størrelsesordenen og om forskellen mellem alternativerne; den enkelte ejendomssag afgøres i VNV Settle.

Satser og engangsposter

Fold sektionen Satser og engangsposter ud i Analyse-fanen for at styre, hvad overslaget regner med. Standardsatserne er et vejledende niveau fra M5 Østhavn/Eksprestunnel-overslaget (2026) og skal tilpasses projektet:

Under jorden er servitutten et engangsbeløb pr. ejendom. Løber en tunnel under ejendommen, betales der 4.500 kr. for den enkelte ejendom - uanset hvor stort et areal tunnelen løber under. Derfor står tunnel- og servitutberørte ejendomme som et antal gange en sats og ikke som m².

Støjkompensationen er som udgangspunkt 0 kr. Så længe satsen er 0, dannes der ingen post i overslaget - antallet af støjberørte boliger vises stadig i overblikket, i sammenligningstabellen og i Excel. Sætter du en sats, kommer posten Kompensation, støj med antallet af boliger fra alternativets seneste støjscreening.

• Satser pr. område. Har screeningen en områdeinddeling, kan du overstyre m²-prisen for det enkelte område - fx en dyr bymidte og et billigt baneareal. Et tomt felt bruger den globale sats. Sætter du kun m²-prisen, følger den midlertidige automatisk med på 10 % årligt (5.600 giver 560, 300 giver 30).
• Engangsposter er dine egne poster på det valgte alternativ - støjkompensation, genhusning, overtagelse af ejerlejligheder, erhvervsovertagelse, flytteomkostninger, tab af leje. Hver post har et frit navn, et antal og en sats; summen lægges til overslaget. Tilføj, ret og slet dem direkte i tabellen.
• Klik Gem satser. Satserne slår igennem, næste gang du kører screeningen for alternativet. Viewere kan se satserne, men ikke ændre dem.

Ejendomsanalyse

I Analyse-fanen ligger også sektionen Ejendomsanalyse, der bruger den samme faktamotor som Settle - men pr. alternativ, og kun når du selv beder om det. Analysen kører aldrig automatisk som en del af Kør screening; vælg alternativet, og klik den særskilte knap Kør ejendomsanalyse. Resultatet gemmes på alternativet og vises igen, næste gang du åbner screeningen.

Tilføj ejendom. Har analysen ikke selv fundet en ejendom, klikker du Tilføj ejendom og enten udpeger den på kortet eller skriver et BFE-nummer. Den analyseres med samme geometrisæt som de øvrige og får en Manuel-badge i tabellen. Manuelt tilføjede ejendomme bevares, når du kører ejendomsanalysen igen.

Ejendomslisten er en stillingtagen-liste. Den rummer kun de ejendomme, du faktisk skal tage stilling til:

• ejendomme med permanent erhvervelse - de betales pr. m², men m²-prisen afhænger af ejendomsværdien, som ikke findes i systemet, så standardsatsen bruges automatisk og skal kunne rettes,
• kandidater til hel overtagelse - se Bygning ramt nedenfor,
• manuelt tilføjede ejendomme.

En ejendom, der alene er berørt af en servitut eller en tunnelstrækning, er et engangsbeløb pr. ejendom. Den optræder som et antal i aggregatet og står allerede i erstatningsanalysens tabel over alle berørte ejendomme - den gentages aldrig her. Uden den afgrænsning ville listen vokse til hundredvis af ejendomme uden stillingtagen.

Bygning ramt - mulig hel overtagelse. Skæres en GeoDanmark-bygningsflade på ejendommen af den permanente erhvervelse, eller ligger den inden for tærsklen Bygning nær permanent erhvervelse (standard 10 m), får ejendommen en tydelig orange badge Bygning ramt - mulig hel overtagelse. Kan man ikke blive boende, er sagen ikke en arealerstatning men en forhandling om at overtage hele ejendommen - og det beløb kan systemet ikke regne sig frem til.

Beløb pr. ejendom. Du redigerer direkte i tabellen:

• Egen kr/m² - en anden m²-pris for netop denne ejendom. Feltets placeholder viser den standardsats, der ellers bruges. Ejendommen faktureres derefter med sin egen pris på sin egen linje i overslaget.
• Overtagelsesbeløb - ét samlet kvalificeret gæt på hel overtagelse (fx 200.000.000). Ejendommens permanente areal tages så ud af den almindelige m²-post, og beløbet kommer ind som posten Overtagelse, ejendom BFE X (Matr.Nr ...) i gruppen Overtagelser. Der faktureres aldrig to gange for det samme jordstykke.
• De to felter udelukker hinanden: sætter du et overtagelsesbeløb, ryddes en eventuel egen m²-pris, og omvendt.
• Fjern ejendommen (øje-ikonet) tager ejendommen ud af listen. Den regnes videre med standardsatsen som alle andre, men kræver ingen stillingtagen. Fjernede ejendomme står i en lille tabel nederst og kan tages tilbage med fortryd-knappen.

Beløbene gemmes på alternativets ejendomsanalyse og overlever en genkørsel - præcis som manuelt tilføjede ejendomme. Kør screeningen igen, for at beløbene slår igennem i overslaget. Viewere kan se beløbene, men ikke ændre dem.

Aggregat-kortet viser for det valgte alternativ: antal ejendomme til stillingtagen, permanent-, midlertidigt- og servitut-m², antal med bygning ramt, antal med overtagelsesbeløb og den samlede sum, antal med tilpasset m²-pris, antal der stadig kører på standard m²-pris, antal fjernede, antal servitutberørte ejendomme, antal støjberørte boliger, antal med stort arealtab, merareal ved små restarealer, antal mulige adgangsbrud, antal manglende handelsværdier og antal boliger og driftsbygninger i afstandszonerne.

Små og afskårne restarealer vises som et merareal i m², ikke som flag pr. ejendom. I en screening er de en udgiftspost, ikke en beslutning: fragmenterne under tærsklen summeres og indgår i screeningsoverslaget som en egen post til m²-prisen. Den enkelte ejendoms restareal-vurdering hører til i VNV Settle, hvor flagene står uændret.

Zonerne er vejledende screeningszoner (El 2025-niveauer): 0-80 m og 80-280 m for boliger, 0-50 m og 50-100 m for driftsbygninger. De styrer kun screeningens gruppering og er ikke en hjemmel.

Manglende handelsværdier vises altid som et antal, aldrig som 0 kr. Det indikative interval beregnes kun for ejendomme med både en godkendt handelsværdi og en aktiv regelpakke på projektet. Mangler grundlaget, skriver kortet hvorfor: ingen aktiv regelpakke på projektet, N ejendomme uden godkendt handelsværdi, eller at regelpakkerne ikke gav et beløb.

Afstandsgrundlaget følger alternativets lag. Har alternativet et linjelag (linjeføring, ledning eller adgangsvej), måles afstandene til den rene tegnede linje ("Ren centerlinje (foreløbig screening)"). Har det kun arealer, måles der til arealerne ("Afledt af erhvervelsesgeometri"). Er der intet at måle til, står der "Afstande ikke målt" - og zonetabellerne står tomme i stedet for at vise 0 bygninger i alle zoner.

Kører du ejendomsanalysen igen på et alternativ, der allerede har et resultat, bekræfter du først overskrivningen. Knappen er låst, mens analysen kører.

Peger screeningen på et projekt, du ikke har adgang til, kører analysen videre på standardtærskler - uden regelpakker og uden handelsværdier - og skriver det tydeligt i resultatet.

Har to eller flere alternativer fået kørt en ejendomsanalyse, viser en sammenligningstabel én række pr. alternativ - ejendomme til stillingtagen, permanent og servitut, antal med bygning ramt, samlede overtagelsesbeløb, støjberørte boliger og manglende handelsværdier. Klik på en række i ejendomstabellen for at markere ejendommen på kortet; klik i et beløbsfelt flytter ikke kortet.

Støjberørte boliger. Har du kørt Støj-screeningen for alternativet, viser overblikket, ejendomsanalysen og Excel antallet af boliger (BBR-enheder) i støjzonerne. Er støjscreeningen ikke kørt, står der "Ikke målt" - aldrig 0.

Screening afslutter aldrig den enkelte ejendomssag - den endelige behandling sker i VNV Settle. Viewere kan se en gemt ejendomsanalyse, men kan ikke køre den eller tilføje ejendomme.

Støj

Generér dB-zoner laver indikative støjzoner omkring lag med screeningstypen Støjkilde eller Arbejdsplads og tæller BBR-boliger i hver zone, med en vejledende kompensation efter nabopakke-takster. Du vælger alternativ, beregningsmetode (empirisk eller teoretisk) og periode (fx nat).

Zonerne hører til ét bestemt alternativ. Skifter du alternativ i dropdownen, skifter både kortet og resultatpanelet med: du ser det alternativs seneste gemte støjberegning - eller beskeden "Ingen støjberegning for dette alternativ endnu", hvis den ikke er kørt. Resultatet står med alternativets navn og datoen for kørslen, og et gemt resultat vises igen, så snart screeningen åbnes; du behøver ikke genberegne.

Overblik og Rapport

Overblik viser resultaterne side om side (længde, areal, berørte ejendomme og indikator). Herfra åbner du også dine gemte screeninger - og kan slette en hel screening med skraldespanden ud for den i listen. Sletningen bekræftes med screeningens navn og antal alternativer, og den er permanent: alle alternativer, lag, analyser, støjresultater og korridor-justeringer forsvinder med. Til gengæld frigiver den en plads i abonnementsårets kvote. Var det den screening, du havde åben, ryddes arbejdsområdet bagefter. Rapport samler det hele pr. alternativ og lader dig eksportere: en samlet Excel (med et oversigtsark, der sammenligner alternativerne og laver en samlet liste over unikke ejendomme på tværs), CSV pr. alternativ, og buffer-GeoJSON. Har et alternativ fået kørt en ejendomsanalyse (se ovenfor), tager Excel-arket den automatisk med i sit eget afsnit - nøgletal, zonetællinger og ejendomstabel - uden at du selv skal gøre noget; alternativer uden en gemt ejendomsanalyse får ikke afsnittet.

Ved siden af Excel-knappen ligger Word-rapport, der henter erstatningsoverslaget som et Word-dokument (.docx). Dokumentet er en skabelon, ikke en færdig rapport: en forside med tomme udfyldningsfelter (projektnr., version, udgivelsesdato, beskrivelse, udarbejdet, kontrolleret), en indledning, forudsætninger med de satser og regler, der faktisk er brugt i netop denne screening, et summarisk overslag pr. alternativ og et bilag med den fulde postopstilling. Overskrifterne bruger Words egne typografier (Overskrift 1/2), så du selv kan indsætte en indholdsfortegnelse i Word - men brødteksten skal du selv skrive færdig, før rapporten kan afleveres.

Videre til en landinspektør

Screeningen er et grundlag, som en landinspektør bearbejder videre til den endelige beregning - i praksis via Excel-rapporten og GeoJSON-bufferne.

Bemærk (Beta): Knappen Eksportér til Settle er indtil videre inaktiv - den tættere integration, hvor den endelige variant sendes direkte ind som grundlag for et nyt projekt i de øvrige moduler, redesignes og kommer i en senere version. Knappen er bevidst ladt synlig som en påmindelse om, at den er på vej. I dag foregår overleveringen via de downloadede Excel- og GeoJSON-filer.

Databehandling

Projektoversigt

Projektoversigt er din forside: den virker uden et valgt projekt og samler alle dine projekter ét sted. Her ser du dine projekter, hvad de koster, og du kan slette dem - og menuerne øverst samler information på tværs af modulerne, så du kan benchmarke projekter mod hinanden og se, om der har været dataopdateringer. Hvilke menuer der vises, afhænger af, hvilke moduler dine projekter har: altid Projekter og Data, plus en oversigt for hvert produktmodul, du bruger (Settle, Progress, Stakeholder, Apollo).

To ting går igen i alle menuer:

• Søg og sammenlign. Øverst i panelet er der et søgefelt og en projektvælger. Skriv for at filtrere alle menuer til de projekter, der matcher - eller sæt flueben ved 2-4 projekter i Sammenlign udvalgte for at stille netop dem op mod hinanden. Filteret følger med, når du skifter menu, og både nøgletal og kort følger filteret.
• Bred visning. Modulmenuerne åbner automatisk i et bredt panel, så tabellerne kan foldes ud - kortet forbliver synligt i venstre side. Knappen øverst i panelet skifter mellem bred og smal visning, og dit valg huskes.

Projekter

Forsiden viser dine projekter som kort og tegner dem samtidig som markerede områder på kortet. Med dropdown'en øverst kan du sortere efter nyeste, navn, areal eller pris. For hvert projekt ser du:

• Navn og en periode-linje ("maj 2026 - dec 2027"), afledt af projektets forventede start- og slutdato.
• Hvilke moduler der er aktive, som chips.
• Ejd. (antal ejendomme), km² (areal) og kr/år - den årlige pris, altså summen af abonnementerne på projektets aktive moduler. Det er her, du ser, hvad du betaler.

Handlingerne samles i en ⋮-menu på kortet: Åbn projekt skifter til projektet, præcis som hvis du havde valgt det i projektvælgeren i toppen, og zoomer samtidig til det på kortet, Omdøb projekt giver projektet et nyt navn, Flyt til hovedprojekt... knytter projektet til en samlet ramme (se næste afsnit), og Slet fjerner det. Omdøbning ændrer kun navnet, ikke projektets data eller identitet, og det nye navn vises med det samme i både projektkortet og projektvælgeren. Funktionen vises for projektets redaktører og administratorer. Nye projekter, der stadig er ved at blive bygget, viser badgen Bygger 3D-model og en live statusbar direkte på projektkortet: du kan følge trinnene (bygninger, skråfoto, teksturering, terræn, import) og se, om projektet står i kø. Når modellen er klar, opdaterer listen sig selv - uden at du skal genindlæse siden.

Skjul et projekt for dig selv

I projektkortets ⋮-menu finder du også Skjul for mig. Projektet forsvinder med det samme fra din egen projektliste og fra top-projektvælgeren - det påvirker kun din egen visning, ikke din adgang og ikke dine kollegers.

Har du skjult ét eller flere projekter, dukker filterknappen Vis skjulte (n) op øverst i projektlisten. Klik den for at vise dem frem igen, mærket med chippen Skjult af dig. Du kan også hente skjulte projekter frem under Din profil (se nedenfor).

Slet et projekt

Vælg Slet i projektkortets ⋮-menu. Sletning er permanent og kan ikke fortrydes: al projektdata (beregninger, stakeholder-data, 3D-modeller, dokumenter og kort) fjernes, og abonnementet på de tilknyttede moduler opsiges fra næste hele periode. Som en sikkerhed skal du skrive projektets navn for at bekræfte. Kun en projekt-administrator kan slette.

Hovedprojekter

Et hovedprojekt er en overordnet ramme, som flere almindelige projekter kan høre under - fx et treparts-tilsagn som "Rohden Å", der i praksis dækker flere delprojekter (lavbundsjorde, vandtilpasning osv.). Delprojekterne oprettes og fungerer præcis som ethvert andet projekt; hovedprojektet er blot en gruppering ovenpå. Det er valgfrit - de fleste projekter har ikke brug for et.

Tilknyt et projekt ved bestilling. Når du opretter et nyt projekt, kan du i bestillingsvinduet udfylde Forventet startdato og vælge i den valgfrie dropdown Del af hovedprojekt (valgfrit) - enten et eksisterende hovedprojekt eller Opret nyt hovedprojekt.... Lader du feltet stå tomt, bliver projektet enkeltstående, som i dag.

Sådan ser du grupperingen. I Projektoversigt samles projekter med samme hovedprojekt under en foldbar gruppe-header med:

• Hovedprojektets navn, en vurderings-chip (Planmæssig/Afventer/Advarsel/Kritisk - samme farver som i VNV Progress' Tidsplan-view) og en samlet fremdrifts-bar i procent.
• Antal delprojekter og den samlede periode, afledt af delprojekternes egne start- og slutdatoer.

Fold gruppen ud for at se delprojekterne som almindelige kort samt en lille tidslinje (mini-gantt): én bjælke pr. delprojekt, en "i dag"-linje og selve tilsagnsperioden vist som et bånd. Ligger en bjælke uden for båndet, får den en advarselskant, så du kan se, om et delprojekt er ved at løbe ud over tilsagnets rammer.

Fremdriftsprocenten og vurderingen bygger på delprojekternes tidsplan i VNV Progress. Et delprojekt uden tidsplan tæller ikke med i procenten og vises i tidslinjen som "ingen tidsplan".

Redigér og administrér:

• Nyt hovedprojekt øverst i projektlisten opretter en ramme uden at oprette et projekt.
• Blyanten på gruppe-headeren redigerer navn, beskrivelse og tilsagnsperiode.
• Omrids-knappen (ikonet ved siden af blyanten) lader dig give hovedprojektet sit eget samlede omrids: du kan enten uploade en geofil eller CAD-fil (kun flader bruges, og flere flader samles til ét) eller tegne en polygon direkte på kortet. Har hovedprojektet allerede et omrids, vises det på kortet, og du kan overskrive eller fjerne det. Omridset er valgfrit og bruges kun til visning og afgrænsning - se nedenfor.
• Flyt til hovedprojekt... i projektkortets ⋮-menu flytter et enkelt projekt ind i eller ud af en gruppe.
• Sletter du et hovedprojekt, slettes delprojekterne aldrig - de bliver blot enkeltstående igen.

Når hovedprojektet har et omrids, dukker det op som et låst systemlag, når du åbner hovedprojektet i Map Studio (se afsnittet Map Studio for et hovedprojekt).

Oversigt pr. modul

For hvert produktmodul, du bruger, er der en menu med nøgletal øverst og en benchmark-tabel nedenunder: én række pr. projekt, klik på en kolonneoverskrift for at sortere, og brug CSV-knappen til at eksportere tabellen (fx til Excel eller en ledelsesrapport):

• Settle - erstatningssum, ejendomme, indgåede aftaler og ulåste ejendomme pr. projekt.
• Progress - øverst ligger sektionen Fremdrift pr. projekt: delprojekter samles under deres hovedprojekt med en samlet fremdrifts-bar og en farvet vurderings-chip (Planmæssig/Afventer/Advarsel/Kritisk - samme farver som i VNV Progress' Tidsplan-view), og under gruppen står én række pr. delprojekt med dets egen procent og antal processer. Enkeltstående projekter samles under Øvrige projekter. Et projekt uden tidsplan vises som "ingen tidsplan" og tæller ikke med i procenten. En projektrække med tidsplan kan foldes ud med pilen og viser projektets faser med navn, periode, egen fremdrifts-bar og vurderings-chip. De to måltal holdes tydeligt adskilt: Tidsplan er fremdriften på de planlagte processer, mens Ejendomme er den samlede fremdrift over alle ejendomme i projektet - begge vises pr. projekt. Derunder er resten af fanen uændret: nøgletal og en benchmark-matrix med projekterne som rækker og processerne som kolonner, samt kolonnerne Ejendomme og Tidsplan (klik for at sortere). Hver celle viser fremdriften i procent og er farvet fra rød (0%) til grøn (100%), så du med ét blik ser, hvilket projekt der halter på hvilken proces. Små pile (▲▼) viser udviklingen de seneste 30 dage - hold musen over for at se hvor meget. Kortet farves samtidig efter projekternes samlede fremdrift. I top-projektvælgeren viser hver række desuden projektets periode.
• Stakeholder - datamængder pr. projekt (ejendomme, jordstykker, adresser, bygninger, ejere).
• Apollo - alle Apollo-instanser i én tabel med registreringer, feltmedarbejdere og status.

Ejendomme & område

Fanen Ejendomme & område viser et enkelt projekts ejendomme på kortet: grøn = aktiv, rød = deaktiveret. Vælg projektet øverst i panelet, så zoomer kortet til projektområdet.

Deaktivér en ejendom - fx når en lodsejer ikke længere ønsker at deltage: klik ejendommen på kortet, vælg Deaktivér fra projekt, skriv eventuelt en note, og bekræft. Ejendommen forsvinder derefter fra alle moduler (Progress, Settle, optællinger med flere), men bliver i projektet, opdateres fortsat med friske data, og alle dens data bevares. Genaktivér med ét klik, så står alt igen som før. Det kræver redigeringsadgang til projektet.

Ved deaktiverede ejendomme viser popuppen årsag, dato og hvem der deaktiverede, samt en eventuel note. Sidepanelet har tællere ("N aktive · M deaktiverede") og en søgbar liste over ejendommene; deaktiverede ejendomme står samlet i egen sektion nederst.

Prisen påvirkes ikke af deaktivering - ejendommen tælles stadig med, fordi den vedligeholdes videre.

Områdehistorik. Nederst i panelet ses alle versioner af projektområdet (oprettet, udvidet, erstattet) med dato og hvem der stod for det. Klik en version for at se dens omrids som stiplet streg oven på kortet.

Skal området ændres? Selve ændringen af projektets afgrænsning sker i bestillingspanelet: Bestilling → Udvid projekt → Erstat hele projektområdet (beskrevet under "Tilknyt modul eller udvid et projekt"). Historikken her i fanen viser bagefter både den gamle og den nye afgrænsning.

Data

VanoGIS opdaterer løbende de nationale data, og Data-menuen viser, hvad der er ændret inden for hvert af dine projekters områder: hvor meget der er tilføjet, opdateret og slettet, fordelt på datakilde og pr. projekt, med tidspunkt for seneste ændring. Oversigten dækker alle datakilder i systemet - Matriklen, BBR, adresser (DAR), Ejerfortegnelsen, Ejendomsbeliggenhed og samtlige GeoDanmark-lag.

• Vælg periode: siden projektoprettelse, seneste 7 eller 30 dage, eller alt.
• Filtrér på datakilde i grupperne øverst - fold en gruppe ud (fx GeoDanmark) for at til- og fravælge enkelte lag. Dit valg huskes.
• Fold et projekt ud for at se de enkelte ændringer, og brug CSV til at eksportere oversigten.
• En rød tæller på Data-fanen viser, hvor mange ændringer der er kommet, siden du sidst kiggede - så du kan se, om der er nyt på en sag, uden at åbne den.
• Kortet farves efter ændringsmængde, så du også geografisk kan se, hvor der sker noget.

Tallene beregnes i baggrunden og opdateres automatisk flere gange i døgnet; en statuslinje viser, hvornår datagrundlaget sidst er gjort op, og Opdatér nu tvinger en ny beregning.

Lookup og Analyse (Beta)

Beta. Værktøjet er under udvikling. I selve appen hedder panelet VNV Calculator.

Lookup og Analyse er et projekt-uafhængigt analyseværktøj: du kan slå op og regne på ejendomsdata hvor som helst i landet, uden at have et projekt. Du afgrænser et område, ser statistik i et dashboard, og bygger dine egne beregninger ud fra BBR- og matrikeldata. Værktøjet har tre faner: Dashboard, Beregner og Resultater.

Afgræns et område

Tegn et område på kortet med tegneværktøjet i værktøjslinjen, eller upload en polygon eller linje (shapefile, GeoJSON eller GeoPackage). Værktøjet finder alle ejendomme (SFE), der rører området, og henter deres BBR-data. Et udvalg dækker op til ca. 2.000 ejendomme.

Dashboard

Når området er valgt, viser Dashboard nøgletal og grafer for udvalget:

• Nøgletal: antal ejendomme, gennemsnitligt areal og antal BBR-enheder.
• Grafer: areal-fordeling, anvendelse (BBR) og boligtyper. Klik i Anvendelse-grafen for at vælge, hvilke anvendelser der tæller med i gennemsnitsarealet. Hver graf har en .xlsx-knap, der henter tallene som Excel.

Beregner

Beregneren lader dig bygge dine egne udtryk ud fra datakolonnerne:

1. Afgræns først et område.
2. Vælg en tabel (fx BBR Bygninger, BBR Enheder, Matrikel Jordstykke eller GeoDanmark Bygninger), og dobbeltklik en kolonne for at sætte den ind i feltet Udtryk.
3. Byg formlen med operatorerne + - * / ( ), og giv resultat-kolonnen et navn.
4. Klik Beregn.

Hver kolonne summeres pr. ejendom, og formlen regnes pr. ejendom, så du får én række pr. ejendom. Du kan gemme en formel (Gem Formel) og hente den frem igen senere; dine gemte beregninger følger din bruger på tværs af projekter.

Eksempel - boligareal i forhold til bygningsareal:

1. Vælg tabellen BBR Bygninger.
2. Dobbeltklik Samlet Boligareal.
3. Klik /.
4. Dobbeltklik Samlet Bygningsareal.
5. Giv kolonnen et navn, og klik Beregn.

Resultater

Resultater viser beregningen som en tabel med én række pr. ejendom: BFE-nummer, de tal der indgik i formlen, og din navngivne resultat-kolonne. Værktøjet skifter automatisk hertil, når du klikker Beregn.

Løbenummer

Løbenummer giver hver ejendom og enhed i projektet et unikt, projekt-specifikt løbenummer, så de er nemmere at identificere og henvise til. Numrene følger en linje gennem projektet fra start til slut, kan opdeles i områder med egne koder, og under hver ejendom nummereres de enkelte enheder efter en fast geografisk logik.

Centerlinjen

Du vælger den geometri, der bestemmer nummer-retningen. Du kan enten uploade en fil (ZIP, GPKG, GDB eller shapefile) eller klikke Vælg fra projektdata og vælge et helt linjelag i den søgbare lagbrowser. Det kan være:

• en færdig centerlinje,
• to vejsider, der bliver til en midtlinje,
• et korridor- eller projektpolygon, hvor centerlinjen udledes som en skeletlinje, eller
• et trace med huller, der samles til én linje (med bro over mindre huller).

Modulet ender altid med én centerlinje at nummerere langs. Du får det reneste resultat med en færdig centerlinje, men kan også lade modulet samle den fra polygoner. Vælg til sidst nummerretning (start til slut eller omvendt) - start og slut markeres på kortet.

Når du vælger fra projektdata, bruges hele laget. Du udpeger ikke enkelte objekter. Lagbrowseren viser både projektets databaselag og de lag, der tidligere er uploadet som egne data i Map Studio.

Områder (valgfrit)

Vil du have områdekoder foran løbenumrene, uploader du polygoner med en kode eller vælger et helt polygonlag via Vælg fra projektdata. Derefter vælger du, hvilket attribut-felt koden ligger i. Hver ejendom havner i det område, den ligger i, og nummereringen starter forfra i hvert område. Så bliver løbenumrene fx A-001, A-002 i område A og B-001 i område B. Uden områder er de bare 001, 002 og så videre.

Rækkefølgen

Ejendomme ordnes langs linjen fra start til slut: hver ejendoms midtpunkt projiceres ned på centerlinjen, og de nummereres i den rækkefølge, de ligger langs linjen (inden for hvert område).

Enheder under en ejendom ordnes efter en fast logik, så numrene følger, hvordan man naturligt bevæger sig gennem bygningen. Rækkefølgen afgøres trinvist:

1. Nærmeste vej først - enheder ved den vej, der ligger tættest på centerlinjen, får de laveste numre.
2. Laveste husnummer på den vej.
3. Stuen før etagerne og derefter opad (stue, 1., 2. og så videre; kældre kommer sidst).
4. Til venstre før midtfor før til højre (tv, mf, th) på hver etage.

Enhederne nummereres så fortløbende under deres ejendom, fx A-001-001, A-001-002 og så videre.

Resultat

Klik Generer forhåndsvisning for at se numrene for ejendomme og enheder i en tabel, og Opret løbenumre for at gemme dem på projektet. Løbenumrene bruges også i de andre moduler: i Settle vises de i opgørelsen (med forrang over matrikel og BFE), og i Progress mærkes ejendommene på kortet med løbenummeret. Du kan altid slette alle projektets løbenumre og lave dem forfra.

Klip og Download

Klip og Download laver et dataudtræk for et område: du afgrænser et område og henter de data, du vil bruge, samlet i én ZIP-fil. Området kan ligge hvor som helst i Danmark. Modulet låses op af et aktivt Vanovis-modul på et projekt (ligesom Map Studio).

Arbejdsgangen er fire trin:

1. Vælg område - tegn et område med tegneværktøjet, upload en afgrænsningsfil (GPKG, GDB, zippet shapefil eller GeoJSON), eller brug projektets eget område. Under Brug projektets område kan du vælge Tegnet projektområde (projektets egen afgrænsning) eller Projektets ejendomme (SFE) (unionen af projektets samlede faste ejendomme). Bemærk at SFE'er er hele ejendomme, så den afgrænsning kan række ud over det tegnede projektområde. Områdeteksten viser kilden og arealet i hektar.
2. Data fra databasen - vælg de lag, du vil have med (fx Matriklen, BBR, GeoDanmark, Plandata, DAGI og DAR). Geodata klippes til området, og tabeldata følger med via samlet fast ejendom. For lag med status kan du vælge gældende, historiske eller foreløbige.
3. Data fra dataforsyningen - tilvælg højde- og billeddata: Punktsky (LAZ), DTM (terrænmodel), DSM (overflademodel) og Ortofoto. Du kan også få konturlinjer (DXF + GPKG) genereret fra DTM/DSM med et valgfrit interval.
4. Format og hent - vælg koordinatsystem for geodata (UTM 32N eller DKTM 1-4) og klik Start udtræk. Udtrækket laves i baggrunden, og du får et download-link på siden og i en mail. Data slettes automatisk efter 5 dage.

Dine seneste udtræk ligger under Mine (op til 20).

Berig data

Berig data beriger en geometri med demografi: du vælger et eksisterende polygonlag i projektet, tegner et polygon på kortet, eller laver en buffer med valgfri radius om en linje eller et punkt, og værktøjet samler de estimerede befolkningstal op inden for geometrien - husstande, personer, børn, voksne og ældre. Med i opsamlingen er nu også en estimeret gennemsnitsindkomst (kr., person-vægtet), de socioøkonomiske tal fra Danmarks Statistik - beskæftigede, ledige og uden for arbejdsstyrken - samt otte nye mål som antal, ikke andele: udpendlere, dag/nat-forhold og nettovækst pr. 1.000 (DST-fakta pr. sogn) og videregående uddannelse, enlige husstande, børnefamilier og bilrådighed (kommunefordelte estimater), fx "Børnefamilier (estimat) 8". Personmålene (beskæftigede, ledige, uden for arbejdsstyrken, udpendlere, videregående uddannelse) er regnet på personer 15+ i området; husstandsmålene (enlige, børnefamilier, husstande med bil, med 2+ biler) er regnet på antal boligenheder. Resultatet gemmes som et nyt datasæt under Egne data i projektet, som du kan style, vise og eksportere i Map Studio ligesom alle andre egne data. Berig data ligger under Databehandling og kræver ikke tilkøb - som de øvrige databehandlingsværktøjer er det tilgængeligt, når projektet har mindst ét aktivt modul.

Kortet åbner zoomet ind på projektområdet, og projektets omrids tegnes med en rød streg, så du kan se, hvad analysen bliver klippet til. Kommer du fra et andet modul i samme projekt, beholder kortet det udsnit, du stod i.

Sådan gør du:

1. Vælg kilde - et eksisterende polygonlag i projektet, et polygon du selv tegner på kortet, eller en linje eller et punkt med en buffer omkring.
2. Værktøjet slår demografien op (de samme estimater som lagene Demografi (estimat) i Map Studios Map Data, bygget på Danmarks Statistiks sogne-/postnummertal fordelt på BBR-boligenheder) og lægger husstande, personer, børn, voksne, ældre, estimeret gennemsnitsindkomst, socio-tal samt pendling, befolkningsudvikling, uddannelse, familietyper og bilrådighed til som nye felter pr. geometri. Original-featurens egne attributter (fx navn) bevares uændret.
3. Resultatet gemmes som et nyt datasæt under Egne data i projektet.

Når berigelsen er færdig, viser panelet den korte disclaimer "Estimat - egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik" med et ⓘ-ikon, der folder den fulde forklaring ud (se den samlede boks under Demografi (estimat) i Map Studio-afsnittet). Kildeteksten følger også med som attribut på det gemte datasæt.

Analysen begrænses altid til projektområdet: geometrien klippes mod projektets afgrænsning, så tal og gemt geometri aldrig dækker areal uden for projektet.

Grænser: maks. 5.000 features pr. berigelse, og en buffer kan højst være 100 km.

Støjoptælling (Beta)

Beta. Værktøjet er under udvikling.

Støjoptælling svarer på spørgsmålet "hvor mange boliger og enheder berøres af de her støjniveauer?". Du uploader en støjberegning - enten facadepunkter (ét punkt pr. facade med dag-, aften- og natværdi) eller konturpolygoner (støjkurver med et niveau pr. flade) - og værktøjet tæller de BBR-enheder, der ligger inden for. Resultatet vises som en matrix pr. støjlag, kategori og periode og kan hentes som Excel. Værktøjet er projekt-uafhængigt og ligger under Databehandling, så det kræver ikke tilkøb.

Enhederne findes via adressepunkterne (DAR), ikke via bygningerne. Dag, aften og nat tælles hver for sig.

Sådan kommer du i gang

1. Opret en analyse. Panelet åbner på Mine støjanalyser. Giv analysen et navn og klik Opret analyse, eller klik på en eksisterende for at åbne den igen. Analyser gemmes med lag, kolonnevalg, beslutninger og seneste optælling, så du kan arbejde videre på en sag over uger.
2. Upload støjlag under 1. Upload. Vælg en zippet shapefil, en GPKG eller en zippet GDB - eller markér shapefilens filer direkte (se "Sådan uploader du filerne" nedenfor). Højst 200 MB og 100 lag pr. upload, og du kan uploade flere gange til samme analyse. Hvert lag bliver et støjlag, som du kan omdøbe. Tomme lag og lag uden koordinatsystem flages med en advarsel i stedet for at få uploaden til at fejle; mangler koordinatsystemet, bliver du bedt om at angive EPSG-nummeret, og bagefter tjekker værktøjet, at geometrien faktisk ligger i Danmark.
3. Tjek kolonnerne under 2. Støjlag. Klik på et lag for at folde det ud. Værktøjet gætter selv, hvilken kolonne der er dag, aften og nat (Ld/Le/Ln, day/evening/night, dag/aften/nat m.fl.), og du retter i dropdown'erne. Vis på kort tegner lagets punkter eller flader farvet efter dag-kategori.
4. Sæt parametrene under 3. Parametre (metode, tolerance, kategorigrænser - se nedenfor).
5. Udfyld hullerne - efter første beregning viser 4. Ukendte bygninger, hvor der mangler bygningsdata. Upload dine egne bygninger og boligenheder under 1. Upload, eller ignorér de steder der ikke skal tælle med.
6. Beregn under 5. Resultat, og hent Excel.

Panelets fem afsnit står altid i den rækkefølge og er foldet sammen, når du åbner en analyse - listen bliver lang, når en analyse har mange støjlag. Hver overskrift har en lille status-badge (antal lag, valgt metode og tolerance, ubehandlede ukendte bygninger, "Beregnet" / "Ikke beregnet"), så du kan orientere dig uden at folde ud. Klik på overskriften for at folde afsnittet ud; efter en upload eller en beregning folder det relevante afsnit sig selv ud.

Sådan uploader du filerne

Værktøjet er bygget til støjberegninger fra hele landet, og der er ingen navnekonvention: et støjlag hedder det, filen hed, og det navn følger med i panelets overskrifter og i Excel-arkets kolonne Fase. Vil du have et andet navn, folder du laget ud og retter Navn.

Tre veje ind:

• Zip (nemmest ved mange lag): pak mappen med shapefilerne, og upload zip-filen. Alle lag i zippen importeres på én gang.
• GPKG eller zippet GDB: hvert lag i filen bliver til et støjlag.
• Shapefilens filer direkte: en shapefil er ikke én fil. Markér alle filerne på én gang (.shp, .shx, .dbf og gerne .prj) i fildialogen - hold Ctrl nede, eller træk en markering hen over dem. Vælger du kun .shp'en, siger værktøjet fra med "En shapefil består af flere filer (.shp, .shx, .dbf og gerne .prj). Vælg alle filerne samtidig, eller zip mappen og upload zip-filen."

Det samme gælder de to knapper under Egne data (Upload bygninger og Tilføj boligenheder) - de bruger nøjagtig samme upload-flow.

Kategorierne og "fra og med / under"

Kategorigrænserne angives som kommaseparerede dB-værdier. Standarden er 55, 60, 65, 70, 75 (nabopakkebekendtgørelsen), men både grænserne og antallet af dem kan ændres pr. analyse, fordi konturdata sjældent følger de samme trin.

Intervallerne er halvåbne: kategorien "55-60" betyder fra og med 55 dB og under 60 dB. En enhed på præcis 60,0 dB havner altså i "60-65", ikke i "55-60". Den øverste kategori er åben opad, så ">=75" rummer alt fra 75 dB og derover. Teksten under feltet skriver konventionen ud, mens du taster, så du kan se præcis hvad du har valgt.

En enhed tælles i den kategori, dens højeste værdi falder i - pr. periode. Er en enhed på 61 dB om dagen og 52 dB om natten, tæller den i "60-65" for dag og slet ikke for nat.

Tolerancen

Tolerancen er, hvor langt fra enhedens adressepunkt et støjpunkt må ligge for at tælle med. Standarden er 10 meter.

Adressepunktet ligger typisk ved opgangens indgang, mens støjpunkterne ligger på facaderne. En for lille tolerance gør, at facadepunkter på den anden side af bygningen ikke fanges; en for stor trækker punkter fra nabobygninger og naboveje ind. 10 meter rammer normalt facaderne omkring én opgang. Konturlag bruger polygonen direkte og påvirkes ikke af tolerancen - dér tæller det, om adressepunktet ligger inde i fladen.

De to beregningsmetoder

Under Parametre vælger du, hvordan en enhed får sin støjværdi:

• Radius om adressepunkt. Enheden får den højeste værdi blandt alle støjpunkter inden for tolerancen af opgangens adressepunkt - uanset hvilken bygning punkterne sidder på. Metoden er enkel, let at forklare og svarer til den måde, opgørelserne historisk er lavet i hånden. Svagheden er, at et støjpunkt på en nabobygning kan smitte om hjørnet eller over gaden og give en enhed en værdi, der reelt hører til naboen.
• Bygningsscopet radius (fagligt anbefalet). Hvert støjpunkt bindes først til den bygning, det sidder på, og enheden bindes til sin egen bygning. Enheden får så kun den højeste værdi blandt sin egen bygnings punkter inden for tolerancen. Har enheden ingen af sine egne punkter inden for tolerancen, bruges bygningens højeste værdi, så ingen enhed i en støjramt bygning falder ud. Nabosmitten forsvinder, og forskellen mellem opgangene bevares. Det svarer fagligt til "mest belastede facade på egen bygning", blot opgjort pr. opgang. Har du uploadet egne bygninger, indgår de som bygninger på lige fod med de eksisterende.

Hvornår vælger du hvad? Brug bygningsscopet som hovedresultat i en leverance - den er den fagligt rigtigste. Brug radius, når resultatet skal kunne sammenlignes direkte med en ældre opgørelse, eller når du vil have det konservative (typisk højere) tal. På et referencedatasæt gav de to metoder henholdsvis 122 og 109 berørte enheder over 55 dB, og den bygningsscopede metode rykkede en håndfuld enheder én kategori ned.

Sammenlign metoder kører begge og viser en diff-tabel pr. støjlag: hvor mange enheder hver metode giver i hver kategori, forskellen, og hvor mange enheder der skifter kategori. Det er kvalitetssikring - den "tilsvarende analyse", en gennemgang typisk kræver. Har du allerede beregnet den ene metode, genbruges resultatet, så kun den manglende metode køres. Når du har sammenlignet, får Excel-filen et ekstra ark Metodediff.

Ukendte bygninger, og hvordan du udfylder hullerne

Støjfiler indeholder ofte bygninger, der først opføres senere, og erhverv uden adressepunkt tæt på facaden. Deres støjpunkter har ingen BBR-enhed inden for tolerancen, og i et referencedatasæt er det over 1.800 punkter - langt for mange til at overse.

Ved hver beregning grupperes de punkter, der ligger over den laveste kategorigrænse, til ukendte bygninger. Grupperingen sker på tværs af alle støjlag under ét, så én fysisk bygning bliver til ét kort i panelet, ikke ét pr. støjlag. Fladen tegnes, så den følger de bygningsomrids, punkterne danner - den skiller bygninger på hver side af en gade og fylder ikke gårdrum ud.

Listen er et flag: den siger "her mangler der bygningsdata". Den regner ikke selv boliger ud, og den tæller ingenting med i optællingen. Hvert kort viser bygningens højeste værdi pr. periode, antal punkter, fodaftryk og i hvor mange af analysens støjlag den er over grænsen. Folder du kortet ud, står der en tabel med værdierne pr. støjlag, en note du selv kan skrive, og to knapper:

• Zoom til - flyver hen til stedet på kortet og tænder klyngelaget, så du kan se præcis hvad der mangler.
• Ignorér - fx erhverv eller et sted der ikke skal tælle med. Kan altid nulstilles igen.

Vis på kort tegner alle stederne som stiplede flader - rød når de er ubehandlede, grå når de er ignoreret. Klik på en flade for at finde den i listen.

Beslutningerne overlever en genberegning: nye grupper matches mod de gamle på størst overlap. Forsvinder en gruppes støjpunkter helt (fx efter en ændret kolonne-mapping), beholdes den, hvis du har taget stilling til den, men markeres Forældreløs - gennemgå. Har du en gammel analyse med manuelle eller estimerede boligtal fra en tidligere version, står de med badgen Forældet handling - brug Upload i stedet og tælles ikke med.

Upload dine egne bygninger og boligenheder

I stedet for at gætte boligtal på en unøjagtig flade uploader du de rigtige data. To knapper under 1. Upload, i underafsnittet Egne data:

Upload bygninger tager et polygonlag med de bygninger, der faktisk kommer til at ligge der (fra lokalplan, bygherre eller projektmateriale). Der skal ikke vælges kolonner. Polygonerne erstatter det, de dækker:

• BBR-enheder med adressepunkt inde i polygonen udgår af analysen.
• De GeoDanmark-bygninger, polygonen overlapper, udgår sammen med de enheder, der hører til dem.
• Polygonerne indgår selv som bygninger i den bygningsscopede metode, så støjpunkter og enheder binder til dem på samme måde som til rigtige bygninger.

Det er dét, der gør, at et byggefelt, hvor der i dag ligger en gammel bygning, kan regnes på sin fremtidige situation uden at den gamle bygning forstyrrer.

Tilføj boligenheder tager et punktlag, hvor hvert punkt er en kommende bolig. Punkterne beregnes på fuldstændig lige fod med BBR-enheder i begge metoder. To valgfrie kolonner kan mappes, når du folder laget ud under Egne data:

• Antal - lader ét punkt tælle for flere boliger (fx et punkt pr. opgang med 25 boliger). Uden den tæller hvert punkt for én. Både 25 og 25,0 læses som 25. Kolonnen må kun indeholde hele tal på mindst 1, og laget må højst give 10.000 boliger i alt - ellers siger beregningen fra med det samme og fortæller hvilken kolonne og hvilken værdi der er problemet.
• Adresse - teksten der står på rækkerne i Excel. Uden den bruges lagets navn.

De uploadede boliger flages kilde = fremtidig i panelets linje "heraf fremtidige boligenheder (upload)" og i Excel-arkets kilde-kolonne, så de altid kan skilles fra de faktiske BBR-enheder. Ved siden af står kolonnen Datakilde, som fortæller hvor rækken kommer fra: BBR for registerenheder, og ellers navnet på det enhedslag, punktet blev uploadet i (fx Byggefelt A). Den er uafhængig af, hvad du har mappet i adresse-kolonnen, så du kan pivotere pr. kildelag, også når flere byggefelter ligger i samme analyse. Har du flere enhedslag, skriver upload-regnskabet desuden fordelingen ud: "25 fremtidige boligenheder tilføjet (Byggefelt A: 20, Byggefelt B: 5)".

Så snart analysen har et bygnings- eller boligenhedslag, står der et upload-regnskab under matrixen og øverst i Excel-arket Resumé:

Upload-regnskab: N BBR-enheder fjernet af uploadede bygninger, M fremtidige boligenheder tilføjet.

Linjen står der også, når N eller M er nul, så balancen mellem det, du har fjernet, og det, du har lagt til, altid er synlig. Har du uploadet bygninger uden at tilføje boligenheder i nærheden, kommer der desuden en advarsel: "N uploadede bygninger har ingen boligenheder - tilføj dem eller ignorér dem."

Begge uploads bruger samme flow som støjlagene: zippet shapefil, GPKG, zippet GDB eller shapefilens filer markeret samlet, samme størrelsesgrænser, samme håndtering af manglende koordinatsystem. Lagene vises under Egne data med deres egne mærkater, Egne bygninger og Egne boligenheder, og kan slås fra igen med fluebenet. Fold et lag ud og klik Vis på kort for at se polygonerne eller punkterne - det er værd at gøre med bygningslaget, så du kan se præcis hvilket areal der rydder BBR.

Vælger du en fil med den forkerte geometri - fx et punktlag under Upload bygninger - siger værktøjet fra og henviser til den rigtige knap.

Afgræns dine egne data til bestemte støjlag ("Gælder kun i")

En uploadet bygning findes sjældent i alle de beregninger, du har uploadet. Bygger du først i 2030, findes bygningen ikke i de anlægsfaser, der ligger før - og dens boliger skal hverken tælles med dér eller fjerne de BBR-enheder, der faktisk stod på grunden dengang. Uden en afgrænsning ville dine egne data overtælle i de tidlige lag.

Fold et Egne bygninger- eller Egne boligenheder-lag ud under 1. Upload ("Egne data"), og vælg under Gælder kun i, hvilke støjlag laget findes i. Listen viser analysens støjlag med deres navne. Alle støjlag er standard, og et lag uden valg opfører sig præcis som hidtil.

Afgrænsningen gælder begge veje i de støjlag, du har valgt:

• de uploadede boligenheder tilføjes kun dér,
• de BBR-enheder og GeoDanmark-bygninger, en uploadet polygon erstatter, fjernes kun dér.

I de øvrige støjlag er det, som om laget ikke fandtes: de gamle enheder tælles med, og støjpunkterne oven på det kommende byggefelt flages fortsat som ukendte bygninger. Det er ikke en fejl - det er præcis den korrekte dokumentation af, at der i det lag ikke er nogen boliger at tælle dér.

Afgrænsede lag får badgen Gælder kun i N støjlag, og under matrixen står linjen sammen med upload-regnskabet:

Afgrænsning: laget "Byggefelt A" gælder kun i 6 af 60 støjlag.

BBR-enheder, der kun udgår i de afgrænsede støjlag, er ikke fjernet fra analysen, og de tælles derfor for sig:

90 BBR-enheder udeladt i de afgrænsede støjlag (de tælles med i analysens øvrige støjlag).

Peger en afgrænsning kun på støjlag, du har slået fra, siger panelet det højt: "Laget "X" bidrager ikke i noget aktivt støjlag - tjek afgrænsningen." Bruger et boligenhedslag Brug bygningens max, mens dets bygningslag er afgrænset til færre støjlag, får du linjen "Laget "X" bruger bygningens max, men bygningslaget gælder kun i N af lagets M støjlag - i de øvrige beregnes enhederne fra punktets placering". Enhederne forsvinder altså ikke i de støjlag, hvor bygningen endnu ikke findes; de beregnes blot som almindelige punkter.

Alt i ét kørsel. Afgrænsningen er dét, der gør en analyse med mange anlægsfaser til én leverance i stedet for to:

1. Upload alle beregningerne som støjlag i den samme analyse.
2. Upload dine egne bygninger og boligenheder for de kommende byggefelter under Egne data.
3. Sæt Gælder kun i på hvert kildelag, så det kun gælder de støjlag, hvor byggeriet faktisk står.
4. Beregn én gang, og hent én Excel-fil.

Resultatet er én rapport, hvor de tidlige lag er regnet på den eksisterende by, og de sene på den fremtidige - og hvor de ukendte bygninger i de tidlige lag står som den nul-dokumentation, de er. Skal du levere tallene pr. støjlag, pivoterer du på kolonnen Fase (som er støjlagets navn); skal du skille dine egne data ud, bruger du Datakilde.

Ændrer du en afgrænsning, ændrer du tallene, og optællingen nulstilles derfor - tryk Beregn igen.

Punktplacering ved dybe bygninger

Et uploadet boligenhedspunkt "ser" kun de støjpunkter, der ligger inden for tolerancen - som standard 10 meter. Det gør placeringen af dine egne punkter til en reel beslutning, når bygningen er dyb.

Placér punkterne centralt i bygningen eller i den enkelte vinge - ikke på en facade. Et centralt punkt har halvdelen af bygningsdybden ud til hver facade og dækker derfor vinger på op til ca. 20 meters dybde med standard-tolerancen. Det virker samtidig uanset hvilken retning støjen kommer fra: i en anlægsfase kan støjkilden ligge nord for bygningen og i den næste fase syd for, og et centralt punkt fanger begge. Et facadepunkt fanger kun den facade, det ligger på.

Eksempel: en U-formet bygning med 15 meter dybe vinger. Lægger du punkterne på den stille indvendige facade, er der 15 meter over til den støjende ydervæg, og med 10 meters tolerance når punkterne slet ikke derover. Enhederne tælles enten slet ikke eller får kun den stille sides niveau. Lægger du dem i stedet midt i vingen, er der 7,5 meter til begge facader, og enhederne får korrekt den mest belastede side.

Ved dybere bygninger: slå "Brug bygningens max" til. Fold boligenhedslaget ud under Egne data, og sæt fluebenet ved Brug bygningens max:

Enhederne får den mest belastede facades værdi fra deres bygning - kræver uploadede bygninger. Punktplaceringen betyder så kun antallet.

Så måles støjen ikke fra punktet, men fra hele bygningspolygonen: enheden får den højeste værdi blandt de støjpunkter, der ligger inden for tolerancen af polygonen. Det svarer til "mest belastede facade på bygningen". Punkternes placering betyder derefter kun, hvilken bygning de hører til, og hvor mange boliger de tæller for.

Indstillingen virker i begge beregningsmetoder, men de to metoders karakter slår stadig igennem: radius måler mod hele bygningens omkreds og kan derfor også trække støjpunkter fra en nabobygning ind, mens bygningsscopet kun bruger bygningens egne punkter. Forskellen mellem de to tal er stadig den samme kvalitetssikring som ellers.

Det forudsætter, at du har uploadet bygningen under Upload bygninger. Værktøjet finder den uploadede bygning, punktet ligger inde i, ellers den nærmeste inden for 5 meter. Findes der ingen, beregnes enheden som normalt ud fra punktets placering, og der kommer en linje under matrixen:

N boligenheder i laget "" har ingen uploadet bygning inden for 5 m - de beregnes fra punktets placering.

Slå kun bygningsmax til, når du mener det: i en lang karré, hvor kun den ene ende vender mod støjen, giver den bevidst hele karréen den støjende endes værdi. Til gengæld er det den rigtige model for en dyb bygning, du alligevel kun kan opgøre pr. bygning. De flagede enheder står i Excel-arket Enheder med anvendelsen "Fremtidig boligenhed (upload, bygningsmax)", så det kan ses direkte i en pivot, hvilken metode der ligger bag hvert tal.

Advarslen om enheder uden støjværdi. Efter hver beregning tælles de uploadede boligenheder, der slet ikke fik nogen støjværdi i den kørte metode. Er tallet over nul, står der en linje i panelet, i Excel-arket Resumé og i sammenlign-visningen:

N uploadede boligenheder fik ingen støjværdi - tjek placering og tolerance.

Det er et sikkerhedsnet, ikke nødvendigvis en fejl: ligger et byggefelt langt fra støjen, er det helt korrekt, at enhederne ikke tælles med. Men står der et højt tal for enheder, du forventede at se i matrixen, er forklaringen næsten altid punktplaceringen eller tolerancen. Tjek i den rækkefølge: ligger punkterne centralt i bygningen, er tolerancen stor nok til bygningens dybde, og skal laget have Brug bygningens max slået til?

Sikkerhedscheck af enhedsdata

Optællingen slår enhederne op i en forudberegnet kopi af BBR, som er hurtig men opdateres i intervaller. Ved hver beregning suppleres den derfor med et direkte opslag i BBR og adresseregistret inden for analysens område. De to kilder lægges sammen, dubletter fjernes, og de friskeste oplysninger vinder.

Uanset hvilken af de to kilder en enhed kommer fra, medregnes kun gældende enheder - altså dem med BBR-livscyklus Opført eller Gældende. Enheder under opførelse, historiske, afsluttede, henlagte, projekterede og fejlregistrerede frasorteres, og det samme gør enheder på et nedlagt husnummer. Det er derfor et resultat kan blive lavere end en rå optælling af "alt hvad der ligger i registret" - forskellen er netop de enheder, der ikke findes som boliger i dag.

Finder det direkte opslag enheder, som den hurtige kopi manglede, står der en linje i resultatpanelet og i Excel-arket Resumé: "Sikkerhedscheck: live-opslag fandt N enheder som den hurtige kilde manglede. De er talt med." Står der ingen linje, var de to kilder enige, og der er ikke noget at forholde sig til. Formålet er, at du aldrig afleverer et tal, der er for lavt, fordi en datakopi var bagud.

Resultatet og Excel-filen

Matrixen i panelet viser antal enheder pr. kategori og periode, delt i Boliger (BBR-anvendelse 1xx, altså helårsbeboelse) og Alle. Under tabellen står tre linjer, som ikke må forveksles:

• heraf i støjkategorierne - summen af tabellen ovenfor.
• heraf fremtidige boligenheder (upload) - hvor mange af dem der kommer fra et uploadet boligenhedslag i stedet for BBR.
• Enheder inden for tolerance (alle niveauer) - alle enheder tæt nok på støjen til at blive vurderet, også dem under den laveste grænse. Det tal er væsentligt større og er kontekst, ikke facit.

Ændrer du lag, parametre eller en beslutning om en ukendt bygning, nulstilles optællingen, og du skal trykke Beregn igen. Excel-knappen er slået fra indtil da, så et regneark aldrig kan modsige panelet.

Hent Excel giver en fil med to eller tre ark:

• Resumé - de valgte parametre, matrixen som én blok pr. støjlag plus en samlet blok, advarslerne og sikkerhedscheckets besked.
• Enheder - én række pr. enhed pr. støjlag: kolonnen Fase er støjlagets navn, og derefter følger adresse, anvendelseskode og -tekst, boligtype, etage, opgang, kommunekode, areal, kilde, Datakilde og metode, samt dB og kategori for hver periode. Arket er formateret som en rigtig Excel-tabel, så en pivot er to klik væk.
• Metodediff - kommer kun med, når du har brugt Sammenlign metoder. Viser radius mod bygningsscopet pr. støjlag, periode og kategori plus antal enheder der skifter kategori.

Kolonnen kilde er nøglen til at filtrere: bbr er faktiske BBR-enheder, og fremtidig er boligenheder du selv har uploadet - anvendelsesteksten viser, om de er beregnet fra punktets placering eller med "Brug bygningens max".

Kvalitetssikring

Optællingen er kun så god som den kan efterprøves, og Støjoptælling giver KS'eren (den, der kvalitetssikrer resultatet) tre veje ind - fra det brede overblik til den enkelte enhed:

• Sammenlign metoder - beskrevet ovenfor under "De to beregningsmetoder". Kører begge metoder og viser diffen pr. støjlag og kategori, så du kan se, hvor meget resultatet flytter sig, og hvor mange enheder der skifter kategori.

• KS-eksport (GIS) - en knap under 5. Resultat, som henter en GeoPackage-fil (.gpkg, EPSG:25832) til QGIS. Filen har fire lag, som du lægger oven på de oprindelige støj-shapefiler for visuelt at efterprøve, at det højeste støjpunkt inden for tolerancen faktisk svarer til den værdi, enheden har fået:

  • berorte_enheder - ét punkt pr. unik position, med antal enheder/boliger, kilde, datakilde, støjlagets navn, dB og kategori pr. periode, samt BBR-enhedens id og adresse, så du altid kan spore punktet tilbage til en bestemt enhed.
  • ukendte_bygninger - klyngefladerne uden BBR-data (samme som listen i panelets afsnit 4).
  • egne_bygninger - dine uploadede bygningspolygoner.
  • egne_enheder - dine uploadede fremtidige boligenheder.

• Stikprøve-ark i Excel - "Hent Excel" får et nyt ark Stikprøve, når analysen er beregnet. Arket er en deterministisk, stratificeret stikprøve: op til 5 enheder pr. støjkategori for dag, op til 5 grænsetilfælde lige under den laveste kategorigrænse, og op til 5 af dine uploadede fremtidige enheder. Samme analyse giver altid samme stikprøve, så en gennemgang kan gentages.

  Hver række viser datakilde, kilde, BBR-enhedens id (id_lokalid), adresse, anvendelseskode og -status, koordinat (øst/nord i 25832), støjlag samt tildelt dB og kategori pr. periode - og derefter selve evidensen: de 3-5 nærmeste støjpunkter i det pågældende støjlag, med afstand i meter og dB, så du kan se, hvilke punkter tildelingen bygger på uden at skulle slå det op manuelt. Sidste kolonne, KS-bemærkning, er tom - den er reviewerens signatur på rækken.

  Acceptkriteriet: den tildelte værdi skal svare til det højeste af de nærmeste støjpunkter inden for tolerancen. Er der ingen afvigelser, er stikprøven godkendt; er der bare én, udløser det en fuld gennemgang af analysen.

Fordi hver stikprøve-række og hvert punkt i berorte_enheder bærer BBR-enhedens id, kan du slå enheden op direkte i det autoritative register (BBR-meddelelsen via Datafordeleren) og bekræfte, at det faktisk er en gældende boligenhed på adressen - ikke bare et punkt i en mellemliggende kopi.

Begrænsninger, du skal kende

• Ukendte bygninger tælles aldrig med. De er et flag, ikke et tal. Et resultat, hvor listen stadig er lang, er derfor et minimumstal - upload bygninger og boligenheder, eller ignorér de steder der ikke er relevante, før du afleverer.
• Uploadede boligenheder er dine tal, ikke systemets. De er flaget fremtidig hele vejen ud i Excel, så modtageren kan se, hvad der er BBR-fakta, og hvad der er projektdata.
• Uploadede bygninger rydder alt, de dækker. Det er med vilje, men det betyder også, at en for stor polygon kan fjerne eksisterende boliger, der skulle have været talt med. Tegn polygonen så tæt på byggefeltet som muligt, og tjek upload-regnskabet under matrixen (se nedenfor). En polygon skal dække mindst 10 procent af en eksisterende bygning, før den bygning regnes som erstattet - en kant-i-kant-tegnet polygon fjerner altså ikke naboen.
• Konturlag har ét niveau pr. flade. Foreslår værktøjet den ene værdikolonne til dag, skal du selv tage stilling til, om kurven også dækker aften og nat.
• Kortvisningen kan være afkortet ved meget store lag - der vises de højeste værdier først, og laget flages. Optællingen bruger altid alle objekter.
• Tallene afhænger af tolerancen og af metodevalget. Notér begge dele, når resultatet afleveres, og brug gerne Sammenlign metoder som dokumentation.

DHM Klip

DHM Klip er en fokuseret udgave af samme værktøj, der kun henter højdedata fra Datafordeleren: Punktsky, DTM og DSM (plus Ortofoto), og kan generere konturlinjer ud fra terræn- eller overflademodellen. Hvor Klip og Download henter alt (både databasens lag og højdedata), henter DHM Klip kun højde- og billeddata.

1. Upload afgrænsningsfil (GPKG, GDB eller zippet shapefil), der definerer området.
2. Vælg datasæt - Punktsky, DTM, DSM eller Ortofoto.
3. Konturlinjer (valgfrit) - slå Inkluder konturlinjer til for at få DXF + GPKG ud fra de valgte DTM/DSM-lag, med et interval (anbefalet 0,5-1,0 m for DHM's 0,4 m opløsning).
4. Send bestilling - du får et download-link på siden og i en mail. Her slettes data efter 48 timer.

Dine bestillinger ligger under Mine bestillinger.

Basemap Styler

Basemap Styler er et visuelt værktøj til at lave dit eget baggrundskort. Du tager udgangspunkt i et eksisterende basemap, justerer farver, opacitet og linjer pr. lag mens du ser ændringerne live på kortet, og gemmer resultatet som dit eget basemap, der kan bruges som baggrund i alle de andre GIS-moduler. Du redigerer aldrig de originale kort - alt gemmes for sig, så du ikke kan ødelægge dem. Værktøjet har to faner: Editor og Mine basemaps.

Editor

1. Vælg et udgangspunkt i Udgangspunkt-listen og klik Indlæs. Du kan starte fra Dataforsyningens dæmpede skærmkort (standard), GeoDanmark, et hybrid-kort der kombinerer de to, eller et tomt kort. Du kan også indlæse et af dine tidligere gemte basemaps.
2. Rediger lagene. Hvert lag i kortet vises som en række, du kan folde ud. Afhængigt af lagtypen kan du ændre farve (fyld og kant), opacitet, linjetykkelse og stregtype, cirkel-radius, tekstfarve og halo, samt zoom-interval og synlighed. Ændringerne ses med det samme på kortet. Har kortet mange lag (fx hybrid-kortet), er de grupperet pr. kilde i sammenklappelige sektioner, så listen er til at overskue. Ligger en kildes lag ikke samlet i kortets lagorden, vises kilden som flere sektioner (fx "Dataforsyningen" og "Dataforsyningen (2)") - så listens rækkefølge altid svarer præcis til kortets.
3. Tilføj overlay-lag (valgfrit) - med Tilføj VNV/Martin overlay-lag kan du lægge VNV's egne data (ejendomme, matrikler, bygninger) oven på baggrundskortet. De vises bedst ved zoom 13 og opefter.

Du kan også ændre lagenes rækkefølge ved at trække en række op eller ned i listen. Rækkefølgen følger kortet direkte: øverst i listen = øverst på kortet. Kortet opdaterer med det samme, og den nye rækkefølge gemmes sammen med resten, når du trykker Gem. Er lagene grupperet pr. kilde, kan du også trække et lag fra én gruppe over i en anden.

På hver lag-række sidder to små ikon-knapper: Dupliker (kopi-ikonet) laver en kopi af laget lige over originalen, så du kan bygge videre på en variant uden at røre ved originalen, og Slet (skraldespanden) fjerner laget fra kortet. Fortryder du en ændring - farve, flytning, sletning eller andet - kan du fortryde med Ctrl+Z (eller ⌘+Z på Mac) eller Fortryd-knappen i værktøjslinjen; du kan gå flere trin tilbage. Så længe du har ændringer, der endnu ikke er gemt, vises en lille orange prik på gem-knapperne, og prøver du at forlade siden, advarer browseren dig, så du ikke mister dit arbejde ved et uheld.

Nogle værdier (typisk på Dataforsyningens lag) er zoom-afhængige - de skalerer automatisk, så fx veje bliver tykkere jo mere du zoomer ind. De vises som en låst række med teksten zoom-/data-afhængig. Vil du i stedet låse en sådan værdi til ét fast tal, klikker du Gør fast (bemærk at du så mister den automatiske skalering).

Hybrid-kortet

Hybrid-kortet løser et hastighedsproblem: vores eget GeoDanmark er langsomt at hente ved lav zoom, mens Dataforsyningens kort flyver i overblik, men ikke har vores friske data tæt på. Hybrid-kortet skifter automatisk ved zoom 13 - Dataforsyningens forbyggede kort i overblik, og GeoDanmark når du zoomer ind. Det er vores standard-baggrundskort og ligger som "GeoDanmark" i baggrundskort-vælgeren. Du behøver ikke gøre noget; det vises som udgangspunkt. Indlæser du det i editoren, kan du style alle lagene fra begge kilder (de to grupper i laglisten).

Gem og brug

Giv dit basemap et navn (og eventuelt en beskrivelse), og vælg et illustrationsbillede med Vælg billede - det skaleres og komprimeres automatisk til en miniature, så du ikke skal tænke på filstørrelsen. Vælg synlighed (kun dig, eller hele dit domæne så kollegaer kan bruge det), og klik Gem som nyt - eller Opdater, hvis du redigerer et, du allerede har gemt.

Gemte basemaps ligger under Mine basemaps og kan vælges som baggrundskort i alle de andre moduler via basemap-knappen. Markerer du et som favorit (stjernen), bliver det standard-baggrunden.

Mangler der noget, eller er en arbejdsgang ændret? Guiden opdateres løbende - sig til, så retter vi den med det samme.