VanoGIS Brugerguide menu_bookHele guiden person_addOpret gratis bruger loginLog ind

Støjoptælling (Beta)

Beta. Værktøjet er under udvikling.

Støjoptælling svarer på spørgsmålet "hvor mange boliger og enheder berøres af de her støjniveauer?". Du uploader en støjberegning - enten facadepunkter (ét punkt pr. facade med dag-, aften- og natværdi) eller konturpolygoner (støjkurver med et niveau pr. flade) - og værktøjet tæller de BBR-enheder, der ligger inden for. Resultatet vises som en matrix pr. støjlag, kategori og periode og kan hentes som Excel. Værktøjet er projekt-uafhængigt og ligger under Databehandling, så det kræver ikke tilkøb.

Enhederne findes via adressepunkterne (DAR), ikke via bygningerne. Dag, aften og nat tælles hver for sig.

Sådan kommer du i gang

  1. Opret en analyse. Panelet åbner på Mine støjanalyser. Giv analysen et navn og klik Opret analyse, eller klik på en eksisterende for at åbne den igen. Analyser gemmes med lag, kolonnevalg, beslutninger og seneste optælling, så du kan arbejde videre på en sag over uger.
  2. Upload støjlag under 1. Upload. Vælg en zippet shapefil, en GPKG eller en zippet GDB - eller markér shapefilens filer direkte (se "Sådan uploader du filerne" nedenfor). Højst 200 MB og 100 lag pr. upload, og du kan uploade flere gange til samme analyse. Hvert lag bliver et støjlag, som du kan omdøbe. Tomme lag og lag uden koordinatsystem flages med en advarsel i stedet for at få uploaden til at fejle; mangler koordinatsystemet, bliver du bedt om at angive EPSG-nummeret, og bagefter tjekker værktøjet, at geometrien faktisk ligger i Danmark.
  3. Tjek kolonnerne under 2. Støjlag. Klik på et lag for at folde det ud. Værktøjet gætter selv, hvilken kolonne der er dag, aften og nat (Ld/Le/Ln, day/evening/night, dag/aften/nat m.fl.), og du retter i dropdown'erne. Vis på kort tegner lagets punkter eller flader farvet efter dag-kategori.
  4. Sæt parametrene under 3. Parametre (metode, tolerance, kategorigrænser - se nedenfor).
  5. Udfyld hullerne - efter første beregning viser 4. Ukendte bygninger, hvor der mangler bygningsdata. Upload dine egne bygninger og boligenheder under 1. Upload, eller ignorér de steder der ikke skal tælle med.
  6. Beregn under 5. Resultat, og hent Excel.

Panelets fem afsnit står altid i den rækkefølge og er foldet sammen, når du åbner en analyse - listen bliver lang, når en analyse har mange støjlag. Hver overskrift har en lille status-badge (antal lag, valgt metode og tolerance, ubehandlede ukendte bygninger, "Beregnet" / "Ikke beregnet"), så du kan orientere dig uden at folde ud. Klik på overskriften for at folde afsnittet ud; efter en upload eller en beregning folder det relevante afsnit sig selv ud.

Sådan uploader du filerne

Værktøjet er bygget til støjberegninger fra hele landet, og der er ingen navnekonvention: et støjlag hedder det, filen hed, og det navn følger med i panelets overskrifter og i Excel-arkets kolonne Fase. Vil du have et andet navn, folder du laget ud og retter Navn.

Tre veje ind:

Det samme gælder de to knapper under Egne data (Upload bygninger og Tilføj boligenheder) - de bruger nøjagtig samme upload-flow.

Kategorierne og "fra og med / under"

Kategorigrænserne angives som kommaseparerede dB-værdier. Standarden er 55, 60, 65, 70, 75 (nabopakkebekendtgørelsen), men både grænserne og antallet af dem kan ændres pr. analyse, fordi konturdata sjældent følger de samme trin.

Intervallerne er halvåbne: kategorien "55-60" betyder fra og med 55 dB og under 60 dB. En enhed på præcis 60,0 dB havner altså i "60-65", ikke i "55-60". Den øverste kategori er åben opad, så ">=75" rummer alt fra 75 dB og derover. Teksten under feltet skriver konventionen ud, mens du taster, så du kan se præcis hvad du har valgt.

En enhed tælles i den kategori, dens højeste værdi falder i - pr. periode. Er en enhed på 61 dB om dagen og 52 dB om natten, tæller den i "60-65" for dag og slet ikke for nat.

Tolerancen

Tolerancen er, hvor langt fra enhedens adressepunkt et støjpunkt må ligge for at tælle med. Standarden er 10 meter.

Adressepunktet ligger typisk ved opgangens indgang, mens støjpunkterne ligger på facaderne. En for lille tolerance gør, at facadepunkter på den anden side af bygningen ikke fanges; en for stor trækker punkter fra nabobygninger og naboveje ind. 10 meter rammer normalt facaderne omkring én opgang. Konturlag bruger polygonen direkte og påvirkes ikke af tolerancen - dér tæller det, om adressepunktet ligger inde i fladen.

De to beregningsmetoder

Under Parametre vælger du, hvordan en enhed får sin støjværdi:

Hvornår vælger du hvad? Brug bygningsscopet som hovedresultat i en leverance - den er den fagligt rigtigste. Brug radius, når resultatet skal kunne sammenlignes direkte med en ældre opgørelse, eller når du vil have det konservative (typisk højere) tal. På et referencedatasæt gav de to metoder henholdsvis 122 og 109 berørte enheder over 55 dB, og den bygningsscopede metode rykkede en håndfuld enheder én kategori ned.

Sammenlign metoder kører begge og viser en diff-tabel pr. støjlag: hvor mange enheder hver metode giver i hver kategori, forskellen, og hvor mange enheder der skifter kategori. Det er kvalitetssikring - den "tilsvarende analyse", en gennemgang typisk kræver. Har du allerede beregnet den ene metode, genbruges resultatet, så kun den manglende metode køres. Når du har sammenlignet, får Excel-filen et ekstra ark Metodediff.

Ukendte bygninger, og hvordan du udfylder hullerne

Støjfiler indeholder ofte bygninger, der først opføres senere, og erhverv uden adressepunkt tæt på facaden. Deres støjpunkter har ingen BBR-enhed inden for tolerancen, og i et referencedatasæt er det over 1.800 punkter - langt for mange til at overse.

Ved hver beregning grupperes de punkter, der ligger over den laveste kategorigrænse, til ukendte bygninger. Grupperingen sker på tværs af alle støjlag under ét, så én fysisk bygning bliver til ét kort i panelet, ikke ét pr. støjlag. Fladen tegnes, så den følger de bygningsomrids, punkterne danner - den skiller bygninger på hver side af en gade og fylder ikke gårdrum ud.

Listen er et flag: den siger "her mangler der bygningsdata". Den regner ikke selv boliger ud, og den tæller ingenting med i optællingen. Hvert kort viser bygningens højeste værdi pr. periode, antal punkter, fodaftryk og i hvor mange af analysens støjlag den er over grænsen. Folder du kortet ud, står der en tabel med værdierne pr. støjlag, en note du selv kan skrive, og to knapper:

Vis på kort tegner alle stederne som stiplede flader - rød når de er ubehandlede, grå når de er ignoreret. Klik på en flade for at finde den i listen.

Beslutningerne overlever en genberegning: nye grupper matches mod de gamle på størst overlap. Forsvinder en gruppes støjpunkter helt (fx efter en ændret kolonne-mapping), beholdes den, hvis du har taget stilling til den, men markeres Forældreløs - gennemgå. Har du en gammel analyse med manuelle eller estimerede boligtal fra en tidligere version, står de med badgen Forældet handling - brug Upload i stedet og tælles ikke med.

Upload dine egne bygninger og boligenheder

I stedet for at gætte boligtal på en unøjagtig flade uploader du de rigtige data. To knapper under 1. Upload, i underafsnittet Egne data:

Upload bygninger tager et polygonlag med de bygninger, der faktisk kommer til at ligge der (fra lokalplan, bygherre eller projektmateriale). Der skal ikke vælges kolonner. Polygonerne erstatter det, de dækker:

Det er dét, der gør, at et byggefelt, hvor der i dag ligger en gammel bygning, kan regnes på sin fremtidige situation uden at den gamle bygning forstyrrer.

Tilføj boligenheder tager et punktlag, hvor hvert punkt er en kommende bolig. Punkterne beregnes på fuldstændig lige fod med BBR-enheder i begge metoder. To valgfrie kolonner kan mappes, når du folder laget ud under Egne data:

De uploadede boliger flages kilde = fremtidig i panelets linje "heraf fremtidige boligenheder (upload)" og i Excel-arkets kilde-kolonne, så de altid kan skilles fra de faktiske BBR-enheder. Ved siden af står kolonnen Datakilde, som fortæller hvor rækken kommer fra: BBR for registerenheder, og ellers navnet på det enhedslag, punktet blev uploadet i (fx Byggefelt A). Den er uafhængig af, hvad du har mappet i adresse-kolonnen, så du kan pivotere pr. kildelag, også når flere byggefelter ligger i samme analyse. Har du flere enhedslag, skriver upload-regnskabet desuden fordelingen ud: "25 fremtidige boligenheder tilføjet (Byggefelt A: 20, Byggefelt B: 5)".

Så snart analysen har et bygnings- eller boligenhedslag, står der et upload-regnskab under matrixen og øverst i Excel-arket Resumé:

Upload-regnskab: N BBR-enheder fjernet af uploadede bygninger, M fremtidige boligenheder tilføjet.

Linjen står der også, når N eller M er nul, så balancen mellem det, du har fjernet, og det, du har lagt til, altid er synlig. Har du uploadet bygninger uden at tilføje boligenheder i nærheden, kommer der desuden en advarsel: "N uploadede bygninger har ingen boligenheder - tilføj dem eller ignorér dem."

Begge uploads bruger samme flow som støjlagene: zippet shapefil, GPKG, zippet GDB eller shapefilens filer markeret samlet, samme størrelsesgrænser, samme håndtering af manglende koordinatsystem. Lagene vises under Egne data med deres egne mærkater, Egne bygninger og Egne boligenheder, og kan slås fra igen med fluebenet. Fold et lag ud og klik Vis på kort for at se polygonerne eller punkterne - det er værd at gøre med bygningslaget, så du kan se præcis hvilket areal der rydder BBR.

Vælger du en fil med den forkerte geometri - fx et punktlag under Upload bygninger - siger værktøjet fra og henviser til den rigtige knap.

Afgræns dine egne data til bestemte støjlag ("Gælder kun i")

En uploadet bygning findes sjældent i alle de beregninger, du har uploadet. Bygger du først i 2030, findes bygningen ikke i de anlægsfaser, der ligger før - og dens boliger skal hverken tælles med dér eller fjerne de BBR-enheder, der faktisk stod på grunden dengang. Uden en afgrænsning ville dine egne data overtælle i de tidlige lag.

Fold et Egne bygninger- eller Egne boligenheder-lag ud under 1. Upload ("Egne data"), og vælg under Gælder kun i, hvilke støjlag laget findes i. Listen viser analysens støjlag med deres navne. Alle støjlag er standard, og et lag uden valg opfører sig præcis som hidtil.

Afgrænsningen gælder begge veje i de støjlag, du har valgt:

I de øvrige støjlag er det, som om laget ikke fandtes: de gamle enheder tælles med, og støjpunkterne oven på det kommende byggefelt flages fortsat som ukendte bygninger. Det er ikke en fejl - det er præcis den korrekte dokumentation af, at der i det lag ikke er nogen boliger at tælle dér.

Afgrænsede lag får badgen Gælder kun i N støjlag, og under matrixen står linjen sammen med upload-regnskabet:

Afgrænsning: laget "Byggefelt A" gælder kun i 6 af 60 støjlag.

BBR-enheder, der kun udgår i de afgrænsede støjlag, er ikke fjernet fra analysen, og de tælles derfor for sig:

90 BBR-enheder udeladt i de afgrænsede støjlag (de tælles med i analysens øvrige støjlag).

Peger en afgrænsning kun på støjlag, du har slået fra, siger panelet det højt: "Laget "X" bidrager ikke i noget aktivt støjlag - tjek afgrænsningen." Bruger et boligenhedslag Brug bygningens max, mens dets bygningslag er afgrænset til færre støjlag, får du linjen "Laget "X" bruger bygningens max, men bygningslaget gælder kun i N af lagets M støjlag - i de øvrige beregnes enhederne fra punktets placering". Enhederne forsvinder altså ikke i de støjlag, hvor bygningen endnu ikke findes; de beregnes blot som almindelige punkter.

Alt i ét kørsel. Afgrænsningen er dét, der gør en analyse med mange anlægsfaser til én leverance i stedet for to:

  1. Upload alle beregningerne som støjlag i den samme analyse.
  2. Upload dine egne bygninger og boligenheder for de kommende byggefelter under Egne data.
  3. Sæt Gælder kun i på hvert kildelag, så det kun gælder de støjlag, hvor byggeriet faktisk står.
  4. Beregn én gang, og hent én Excel-fil.

Resultatet er én rapport, hvor de tidlige lag er regnet på den eksisterende by, og de sene på den fremtidige - og hvor de ukendte bygninger i de tidlige lag står som den nul-dokumentation, de er. Skal du levere tallene pr. støjlag, pivoterer du på kolonnen Fase (som er støjlagets navn); skal du skille dine egne data ud, bruger du Datakilde.

Ændrer du en afgrænsning, ændrer du tallene, og optællingen nulstilles derfor - tryk Beregn igen.

Punktplacering ved dybe bygninger

Et uploadet boligenhedspunkt "ser" kun de støjpunkter, der ligger inden for tolerancen - som standard 10 meter. Det gør placeringen af dine egne punkter til en reel beslutning, når bygningen er dyb.

Placér punkterne centralt i bygningen eller i den enkelte vinge - ikke på en facade. Et centralt punkt har halvdelen af bygningsdybden ud til hver facade og dækker derfor vinger på op til ca. 20 meters dybde med standard-tolerancen. Det virker samtidig uanset hvilken retning støjen kommer fra: i en anlægsfase kan støjkilden ligge nord for bygningen og i den næste fase syd for, og et centralt punkt fanger begge. Et facadepunkt fanger kun den facade, det ligger på.

Eksempel: en U-formet bygning med 15 meter dybe vinger. Lægger du punkterne på den stille indvendige facade, er der 15 meter over til den støjende ydervæg, og med 10 meters tolerance når punkterne slet ikke derover. Enhederne tælles enten slet ikke eller får kun den stille sides niveau. Lægger du dem i stedet midt i vingen, er der 7,5 meter til begge facader, og enhederne får korrekt den mest belastede side.

Ved dybere bygninger: slå "Brug bygningens max" til. Fold boligenhedslaget ud under Egne data, og sæt fluebenet ved Brug bygningens max:

Enhederne får den mest belastede facades værdi fra deres bygning - kræver uploadede bygninger. Punktplaceringen betyder så kun antallet.

Så måles støjen ikke fra punktet, men fra hele bygningspolygonen: enheden får den højeste værdi blandt de støjpunkter, der ligger inden for tolerancen af polygonen. Det svarer til "mest belastede facade på bygningen". Punkternes placering betyder derefter kun, hvilken bygning de hører til, og hvor mange boliger de tæller for.

Indstillingen virker i begge beregningsmetoder, men de to metoders karakter slår stadig igennem: radius måler mod hele bygningens omkreds og kan derfor også trække støjpunkter fra en nabobygning ind, mens bygningsscopet kun bruger bygningens egne punkter. Forskellen mellem de to tal er stadig den samme kvalitetssikring som ellers.

Det forudsætter, at du har uploadet bygningen under Upload bygninger. Værktøjet finder den uploadede bygning, punktet ligger inde i, ellers den nærmeste inden for 5 meter. Findes der ingen, beregnes enheden som normalt ud fra punktets placering, og der kommer en linje under matrixen:

N boligenheder i laget "" har ingen uploadet bygning inden for 5 m - de beregnes fra punktets placering.

Slå kun bygningsmax til, når du mener det: i en lang karré, hvor kun den ene ende vender mod støjen, giver den bevidst hele karréen den støjende endes værdi. Til gengæld er det den rigtige model for en dyb bygning, du alligevel kun kan opgøre pr. bygning. De flagede enheder står i Excel-arket Enheder med anvendelsen "Fremtidig boligenhed (upload, bygningsmax)", så det kan ses direkte i en pivot, hvilken metode der ligger bag hvert tal.

Advarslen om enheder uden støjværdi. Efter hver beregning tælles de uploadede boligenheder, der slet ikke fik nogen støjværdi i den kørte metode. Er tallet over nul, står der en linje i panelet, i Excel-arket Resumé og i sammenlign-visningen:

N uploadede boligenheder fik ingen støjværdi - tjek placering og tolerance.

Det er et sikkerhedsnet, ikke nødvendigvis en fejl: ligger et byggefelt langt fra støjen, er det helt korrekt, at enhederne ikke tælles med. Men står der et højt tal for enheder, du forventede at se i matrixen, er forklaringen næsten altid punktplaceringen eller tolerancen. Tjek i den rækkefølge: ligger punkterne centralt i bygningen, er tolerancen stor nok til bygningens dybde, og skal laget have Brug bygningens max slået til?

Sikkerhedscheck af enhedsdata

Optællingen slår enhederne op i en forudberegnet kopi af BBR, som er hurtig men opdateres i intervaller. Ved hver beregning suppleres den derfor med et direkte opslag i BBR og adresseregistret inden for analysens område. De to kilder lægges sammen, dubletter fjernes, og de friskeste oplysninger vinder.

Uanset hvilken af de to kilder en enhed kommer fra, medregnes kun gældende enheder - altså dem med BBR-livscyklus Opført eller Gældende. Enheder under opførelse, historiske, afsluttede, henlagte, projekterede og fejlregistrerede frasorteres, og det samme gør enheder på et nedlagt husnummer. Det er derfor et resultat kan blive lavere end en rå optælling af "alt hvad der ligger i registret" - forskellen er netop de enheder, der ikke findes som boliger i dag.

Finder det direkte opslag enheder, som den hurtige kopi manglede, står der en linje i resultatpanelet og i Excel-arket Resumé: "Sikkerhedscheck: live-opslag fandt N enheder som den hurtige kilde manglede. De er talt med." Står der ingen linje, var de to kilder enige, og der er ikke noget at forholde sig til. Formålet er, at du aldrig afleverer et tal, der er for lavt, fordi en datakopi var bagud.

Resultatet og Excel-filen

Matrixen i panelet viser antal enheder pr. kategori og periode, delt i Boliger (BBR-anvendelse 1xx, altså helårsbeboelse) og Alle. Under tabellen står tre linjer, som ikke må forveksles:

Ændrer du lag, parametre eller en beslutning om en ukendt bygning, nulstilles optællingen, og du skal trykke Beregn igen. Excel-knappen er slået fra indtil da, så et regneark aldrig kan modsige panelet.

Hent Excel giver en fil med to eller tre ark:

Kolonnen kilde er nøglen til at filtrere: bbr er faktiske BBR-enheder, og fremtidig er boligenheder du selv har uploadet - anvendelsesteksten viser, om de er beregnet fra punktets placering eller med "Brug bygningens max".

Kvalitetssikring

Optællingen er kun så god som den kan efterprøves, og Støjoptælling giver KS'eren (den, der kvalitetssikrer resultatet) tre veje ind - fra det brede overblik til den enkelte enhed:

Fordi hver stikprøve-række og hvert punkt i berorte_enheder bærer BBR-enhedens id, kan du slå enheden op direkte i det autoritative register (BBR-meddelelsen via Datafordeleren) og bekræfte, at det faktisk er en gældende boligenhed på adressen - ikke bare et punkt i en mellemliggende kopi.

Begrænsninger, du skal kende