Støjoptælling (Beta)

Beta. Værktøjet er under udvikling.

Støjoptælling svarer på spørgsmålet "hvor mange boliger og enheder berøres af de her støjniveauer?". Du uploader en støjberegning - enten facadepunkter (ét punkt pr. facade med dag-, aften- og natværdi) eller konturpolygoner (støjkurver med et niveau pr. flade) - og værktøjet tæller de BBR-enheder, der ligger inden for. Resultatet vises som en matrix pr. fase, kategori og periode og kan hentes som Excel. Værktøjet er projekt-uafhængigt og ligger under Databehandling, så det kræver ikke tilkøb.

Enhederne findes via adressepunkterne (DAR), ikke via bygningerne. Dag, aften og nat tælles hver for sig.

Sådan kommer du i gang

1. Opret en analyse. Panelet åbner på Mine støjanalyser. Giv analysen et navn og klik Opret analyse, eller klik på en eksisterende for at åbne den igen. Analyser gemmes med lag, kolonnevalg, beslutninger og seneste optælling, så du kan arbejde videre på en sag over uger.
2. Upload støjlag. Vælg en zippet shapefil, en GPKG eller en zippet GDB (højst 200 MB og 100 lag pr. upload - du kan uploade flere gange til samme analyse). Hvert lag bliver en fase, som du kan omdøbe. Tomme lag og lag uden koordinatsystem flages med en advarsel i stedet for at få uploaden til at fejle; mangler koordinatsystemet, bliver du bedt om at angive EPSG-nummeret, og bagefter tjekker værktøjet, at geometrien faktisk ligger i Danmark.
3. Tjek kolonnerne. Klik på et lag for at folde det ud. Værktøjet gætter selv, hvilken kolonne der er dag, aften og nat (Ld/Le/Ln, day/evening/night, dag/aften/nat m.fl.), og du retter i dropdown'erne. Vis på kort tegner lagets punkter eller flader farvet efter dag-kategori.
4. Sæt parametrene (metode, tolerance, kategorigrænser - se nedenfor).
5. Udfyld hullerne - efter første beregning viser panelet, hvor der mangler bygningsdata. Upload dine egne bygninger og boligenheder, eller ignorér de steder der ikke skal tælle med.
6. Beregn, og hent Excel.

Kategorierne og "fra og med / under"

Kategorigrænserne angives som kommaseparerede dB-værdier. Standarden er 55, 60, 65, 70, 75 (nabopakkebekendtgørelsen), men både grænserne og antallet af dem kan ændres pr. analyse, fordi konturdata sjældent følger de samme trin.

Intervallerne er halvåbne: kategorien "55-60" betyder fra og med 55 dB og under 60 dB. En enhed på præcis 60,0 dB havner altså i "60-65", ikke i "55-60". Den øverste kategori er åben opad, så ">=75" rummer alt fra 75 dB og derover. Teksten under feltet skriver konventionen ud, mens du taster, så du kan se præcis hvad du har valgt.

En enhed tælles i den kategori, dens højeste værdi falder i - pr. periode. Er en enhed på 61 dB om dagen og 52 dB om natten, tæller den i "60-65" for dag og slet ikke for nat.

Tolerancen

Tolerancen er, hvor langt fra enhedens adressepunkt et støjpunkt må ligge for at tælle med. Standarden er 10 meter.

Adressepunktet ligger typisk ved opgangens indgang, mens støjpunkterne ligger på facaderne. En for lille tolerance gør, at facadepunkter på den anden side af bygningen ikke fanges; en for stor trækker punkter fra nabobygninger og naboveje ind. 10 meter rammer normalt facaderne omkring én opgang. Konturlag bruger polygonen direkte og påvirkes ikke af tolerancen - dér tæller det, om adressepunktet ligger inde i fladen.

De to beregningsmetoder

Under Parametre vælger du, hvordan en enhed får sin støjværdi:

• Radius om adressepunkt. Enheden får den højeste værdi blandt alle støjpunkter inden for tolerancen af opgangens adressepunkt - uanset hvilken bygning punkterne sidder på. Metoden er enkel, let at forklare og svarer til den måde, opgørelserne historisk er lavet i hånden. Svagheden er, at et støjpunkt på en nabobygning kan smitte om hjørnet eller over gaden og give en enhed en værdi, der reelt hører til naboen.
• Bygningsscopet radius (fagligt anbefalet). Hvert støjpunkt bindes først til den bygning, det sidder på, og enheden bindes til sin egen bygning. Enheden får så kun den højeste værdi blandt sin egen bygnings punkter inden for tolerancen. Har enheden ingen af sine egne punkter inden for tolerancen, bruges bygningens højeste værdi, så ingen enhed i en støjramt bygning falder ud. Nabosmitten forsvinder, og forskellen mellem opgangene bevares. Det svarer fagligt til "mest belastede facade på egen bygning", blot opgjort pr. opgang. Har du uploadet egne bygninger, indgår de som bygninger på lige fod med de eksisterende.

Hvornår vælger du hvad? Brug bygningsscopet som hovedresultat i en leverance - den er den fagligt rigtigste. Brug radius, når resultatet skal kunne sammenlignes direkte med en ældre opgørelse, eller når du vil have det konservative (typisk højere) tal. På et referencedatasæt gav de to metoder henholdsvis 142 og 128 berørte enheder over 55 dB, og 16 enheder rykkede én kategori ned med den bygningsscopede metode.

Sammenlign metoder kører begge og viser en diff-tabel pr. fase: hvor mange enheder hver metode giver i hver kategori, forskellen, og hvor mange enheder der skifter kategori. Det er kvalitetssikring - den "tilsvarende analyse", en gennemgang typisk kræver. Har du allerede beregnet den ene metode, genbruges resultatet, så kun den manglende metode køres. Når du har sammenlignet, får Excel-filen et ekstra ark Metodediff.

Ukendte bygninger, og hvordan du udfylder hullerne

Støjfiler indeholder ofte bygninger, der først opføres senere, og erhverv uden adressepunkt tæt på facaden. Deres støjpunkter har ingen BBR-enhed inden for tolerancen, og i et referencedatasæt er det næsten 1.800 punkter - langt for mange til at overse.

Ved hver beregning grupperes de punkter, der ligger over den laveste kategorigrænse, til ukendte bygninger. Grupperingen sker på tværs af alle faser under ét, så én fysisk bygning bliver til ét kort i panelet, ikke ét pr. fase. Fladen tegnes, så den følger de bygningsomrids, punkterne danner - den skiller bygninger på hver side af en gade og fylder ikke gårdrum ud.

Listen er et flag: den siger "her mangler der bygningsdata". Den regner ikke selv boliger ud, og den tæller ingenting med i optællingen. Hvert kort viser bygningens højeste værdi pr. periode, antal punkter, fodaftryk og i hvor mange af analysens faser den er over grænsen. Folder du kortet ud, står der en tabel med værdierne pr. fase, en note du selv kan skrive, og to knapper:

• Zoom til - flyver hen til stedet på kortet og tænder klyngelaget, så du kan se præcis hvad der mangler.
• Ignorér - fx erhverv eller et sted der ikke skal tælle med. Kan altid nulstilles igen.

Vis på kort tegner alle stederne som stiplede flader - rød når de er ubehandlede, grå når de er ignoreret. Klik på en flade for at finde den i listen.

Beslutningerne overlever en genberegning: nye grupper matches mod de gamle på størst overlap. Forsvinder en gruppes støjpunkter helt (fx efter en ændret kolonne-mapping), beholdes den, hvis du har taget stilling til den, men markeres Forældreløs - gennemgå. Har du en gammel analyse med manuelle eller estimerede boligtal fra en tidligere version, står de med badgen Forældet handling - brug Upload i stedet og tælles ikke med.

Upload dine egne bygninger og boligenheder

I stedet for at gætte boligtal på en unøjagtig flade uploader du de rigtige data. To knapper øverst i afsnittet Ukendte bygninger:

Upload bygninger tager et polygonlag med de bygninger, der faktisk kommer til at ligge der (fra lokalplan, bygherre eller projektmateriale). Der skal ikke vælges kolonner. Polygonerne erstatter det, de dækker:

• BBR-enheder med adressepunkt inde i polygonen udgår af analysen.
• De GeoDanmark-bygninger, polygonen overlapper, udgår sammen med de enheder, der hører til dem.
• Polygonerne indgår selv som bygninger i den bygningsscopede metode, så støjpunkter og enheder binder til dem på samme måde som til rigtige bygninger.

Det er dét, der gør, at et byggefelt, hvor der i dag ligger en gammel bygning, kan regnes på sin fremtidige situation uden at den gamle bygning forstyrrer.

Tilføj boligenheder tager et punktlag, hvor hvert punkt er en kommende bolig. Punkterne beregnes på fuldstændig lige fod med BBR-enheder i begge metoder. To valgfrie kolonner kan mappes, når du folder laget ud i laglisten:

• Antal - lader ét punkt tælle for flere boliger (fx et punkt pr. opgang med 25 boliger). Uden den tæller hvert punkt for én. Både 25 og 25,0 læses som 25. Kolonnen må kun indeholde hele tal på mindst 1, og laget må højst give 10.000 boliger i alt - ellers siger beregningen fra med det samme og fortæller hvilken kolonne og hvilken værdi der er problemet.
• Adresse - teksten der står på rækkerne i Excel. Uden den bruges lagets navn.

De uploadede boliger flages kilde = fremtidig i panelets linje "heraf fremtidige bygninger" og i Excel-arkets kilde-kolonne, så de altid kan skilles fra de faktiske BBR-enheder.

Så snart analysen har et bygnings- eller boligenhedslag, står der et upload-regnskab under matrixen og øverst i Excel-arket Resumé:

Upload-regnskab: N BBR-enheder fjernet af uploadede bygninger, M fremtidige boligenheder tilføjet.

Linjen står der også, når N eller M er nul, så balancen mellem det, du har fjernet, og det, du har lagt til, altid er synlig. Har du uploadet bygninger uden at tilføje boligenheder i nærheden, kommer der desuden en advarsel: "N uploadede bygninger har ingen boligenheder - tilføj dem eller ignorér dem."

Begge uploads bruger samme flow som støjlagene: zippet shapefil, GPKG eller zippet GDB, samme størrelsesgrænser, samme håndtering af manglende koordinatsystem. Lagene vises i laglisten med deres egne mærkater, Egne bygninger og Egne boligenheder, og kan slås fra igen med fluebenet. Fold et lag ud og klik Vis på kort for at se polygonerne eller punkterne - det er værd at gøre med bygningslaget, så du kan se præcis hvilket areal der rydder BBR.

Vælger du en fil med den forkerte geometri - fx et punktlag under Upload bygninger - siger værktøjet fra og henviser til den rigtige knap.

Sikkerhedscheck af enhedsdata

Optællingen slår enhederne op i en forudberegnet kopi af BBR, som er hurtig men opdateres i intervaller. Ved hver beregning suppleres den derfor med et direkte opslag i BBR og adresseregistret inden for analysens område. De to kilder lægges sammen, dubletter fjernes, og de friskeste oplysninger vinder.

Finder det direkte opslag enheder, som den hurtige kopi manglede, står der en linje i resultatpanelet og i Excel-arket Resumé: "Sikkerhedscheck: live-opslag fandt N enheder som den hurtige kilde manglede. De er talt med." Står der ingen linje, var de to kilder enige, og der er ikke noget at forholde sig til. Formålet er, at du aldrig afleverer et tal, der er for lavt, fordi en datakopi var bagud.

Resultatet og Excel-filen

Matrixen i panelet viser antal enheder pr. kategori og periode, delt i Boliger (BBR-anvendelse 1xx, altså helårsbeboelse) og Alle. Under tabellen står tre linjer, som ikke må forveksles:

• heraf i støjkategorierne - summen af tabellen ovenfor.
• heraf fremtidige boligenheder (upload) - hvor mange af dem der kommer fra et uploadet boligenhedslag i stedet for BBR.
• Enheder inden for tolerance (alle niveauer) - alle enheder tæt nok på støjen til at blive vurderet, også dem under den laveste grænse. Det tal er væsentligt større og er kontekst, ikke facit.

Ændrer du lag, parametre eller en beslutning om en ukendt bygning, nulstilles optællingen, og du skal trykke Beregn igen. Excel-knappen er slået fra indtil da, så et regneark aldrig kan modsige panelet.

Hent Excel giver en fil med to eller tre ark:

• Resumé - de valgte parametre, matrixen som én blok pr. fase plus en samlet blok, advarslerne og sikkerhedscheckets besked.
• Enheder - én række pr. enhed pr. fase: adresse, anvendelseskode og -tekst, boligtype, etage, opgang, kommunekode, areal, kilde og metode, samt dB og kategori for hver periode. Arket er formateret som en rigtig Excel-tabel, så en pivot er to klik væk.
• Metodediff - kommer kun med, når du har brugt Sammenlign metoder. Viser radius mod bygningsscopet pr. fase, periode og kategori plus antal enheder der skifter kategori.

Kolonnen kilde er nøglen til at filtrere: bbr er faktiske BBR-enheder, manuel er boligtal du selv har indtastet, og estimeret er systemets gæt.

Begrænsninger, du skal kende

• Ukendte bygninger tælles aldrig med. De er et flag, ikke et tal. Et resultat, hvor listen stadig er lang, er derfor et minimumstal - upload bygninger og boligenheder, eller ignorér de steder der ikke er relevante, før du afleverer.
• Uploadede boligenheder er dine tal, ikke systemets. De er flaget fremtidig hele vejen ud i Excel, så modtageren kan se, hvad der er BBR-fakta, og hvad der er projektdata.
• Uploadede bygninger rydder alt, de dækker. Det er med vilje, men det betyder også, at en for stor polygon kan fjerne eksisterende boliger, der skulle have været talt med. Tegn polygonen så tæt på byggefeltet som muligt, og tjek upload-regnskabet under matrixen (se nedenfor). En polygon skal dække mindst 10 procent af en eksisterende bygning, før den bygning regnes som erstattet - en kant-i-kant-tegnet polygon fjerner altså ikke naboen.
• Konturlag har ét niveau pr. flade. Foreslår værktøjet den ene værdikolonne til dag, skal du selv tage stilling til, om kurven også dækker aften og nat.
• Kortvisningen kan være afkortet ved meget store lag - der vises de højeste værdier først, og laget flages. Optællingen bruger altid alle objekter.
• Tallene afhænger af tolerancen og af metodevalget. Notér begge dele, når resultatet afleveres, og brug gerne Sammenlign metoder som dokumentation.