VanoGIS Brugerguide menu_bookHele guiden person_addOpret gratis bruger loginLog ind

Globe

Med globus-knappen nederst til højre ser du modellen placeret på jordkloden - med rigtigt dansk terræn (Danmarks Højdemodel) og ortofoto som baggrund. Det er samme streaming-teknologi, som ArcGIS Scene og Cesium bruger, og globen egner sig især til store modeller.

Skift til globen og flyv rundt om modellen på det danske terræn

Store bymodeller: globen først, redigering lokalt

En hel by er for stor til Model-visningen: dér streames bygningerne ind omkring kameraet, så fra hel-by-afstand er der kun de grove omrids, og klik på en bygning rammer ikke noget. Derfor åbner store bymodeller direkte i globen, hvor terræn, ortofoto og bygninger er bygget til den skala.

Skal du rette en bygning, gør du det direkte fra bygningen:

  1. Klik på bygningen på globen. Øverst i panelet til højre dukker sektionen Bygning op med dens BBR-oplysninger. Rammer klikket ikke en bygning (fx fordi du er zoomet langt ud), får du en kort besked om at zoome tættere på.
  2. Klik Redigér bygning (edit) nederst i sektionen. Knappen vises, når bymodellen hører til et projekt, du kan redigere i.
  3. Bygningen hentes nu i baggrunden, mens du bliver på globen. En boks midt i billedet viser Henter bygningen… med hvor meget der er hentet, og en Afbryd-knap, hvis du fortryder. Bygninger i tætte bykerner kan fylde en del, så det kan tage et stykke tid på en langsom forbindelse - så længe der kommer data ind, ventes der videre.
  4. Så snart bygningen er klar, skifter Urban Twin til 3D-editoren med kameraet helt tæt på og kun den ene bygning fremme - resten af byen er lagt til side, så du kan koncentrere dig om at rette. Går noget galt undervejs, bliver du på globen og får en besked; du ender aldrig i et tomt billede.
  5. Ret bygningen som vist ovenfor, og tryk Anvend for at gemme. Klik derefter globus-knappen for at komme tilbage - globen står, hvor du forlod den.

Bygningsoplysningerne vises samme sted, uanset om du klikker bygningen på globen eller i 3D-visningen; luk sektionen med krydset i dens hoved.

3D data

3D data er en udforskning af byens data, hvor bygningerne vises som hvide, opskårne etager. Tallene kommer fra BBR:

Udforsk byens data og eksplodér etager

Import/Eksport

Denne visning samler både eksport af modellen og import af dine egne 3D-modeller. Hører projektet til en hel bymodel (kommune-3D), er visningen tilpasset til eksport - se Eksport fra en bymodel nedenfor.

Eksport. Her henter du modellen ud i det format, du skal bruge. Vælg et format, så hentes modellen:

Du kan vælge at tage jeres gemte designs med i eksporten. Selve eksporten laves i baggrunden: du får et download-link på siden og en mail, når den er klar (linket gælder 7 dage).

Dine egne importerede 3D-modeller (DXF, IFC, GLB, KML eller KMZ) kommer med i eksporten på lige fod med resten af modellen - med tekstur, hvis modellen har det. Det gælder alle formaterne. Den eneste betingelse er, at modellen skal være placeret: en model, der stadig mangler at blive trukket på plads (se afsnittet om placering nedenfor), udelades af eksporten, og status-teksten fortæller dig, hvor mange modeller der eventuelt blev sprunget over, så du ikke undrer dig over en model, der "mangler". Placér modellen og eksportér igen, så er den med.

Afgræns område. Har du kun brug for en del af modellen, kan du afgrænse et område, så eksporten kun indeholder data inden for området - det gælder alle formaterne. Øverst i eksport-panelet finder du feltet Afgræns område med statuslinjen "Hele modellen" og tre knapper:

Når et område er sat, klipper alle eksport-formaterne til det. Bygninger og importerede modeller tages med i deres helhed, hvis de bare overlapper området - du får aldrig en halv bygning. Terræn klippes derimod helt til kanten af området, og træer og gadeinventar tages med, når de ligger inden for. Tager du gemte designs med, klippes de ikke væk - de er dine planlagte bygninger og følger altid med. Afgrænsningen er midlertidig og gemmes ikke: den nulstilles, når du forlader visningen.

Eksport fra en bymodel. Hører projektet til en hel bymodel (en kommune bygget som 3D), kan du også eksportere derfra - både mens du står i selve 3D-modellen og fra globen (klik Import/Eksport i visningsvælgeren, så lægger eksport-panelet sig oven på globen). Panelet er i denne udgave tilpasset til kun eksport: import af egne 3D-modeller er skjult, fordi en bymodel er for stor til det flow endnu.

En hel by er for stor til at trække ud som én tekstureret model, så her gælder:

Vil du tegne et område, mens du står på globen, kan du ikke tegne direkte på kloden i denne udgave: klikker du Tegn område dér, skifter Urban Twin til Model-visningen med en kort besked, så du kan tegne polygonen i 3D-modellen. Upload polygon virker begge steder.

Import af 3D-model (DXF, IFC, GLB, KML eller KMZ). Har du en 3D-model som DXF, IFC (fx en CAD- eller BIM-eksport), GLB (det tekstureret 3D-format, vieweren selv bruger) eller KML/KMZ (fx fra Google Earth eller SketchUp), kan du lægge den oven på projektet som et ekstra lag. Klik Vælg DXF-, IFC-, GLB-, KML- eller KMZ-fil. Importen kører nu i baggrunden: status-linjen viser, hvilket trin den er nået til (modtaget, parser fil, skriver data, bager model) og en procent-fremdrift, mens du roligt kan blive ved med at dreje og se på scenen. Det er især en fordel for store IFC-modeller - en detaljeret BIM-model kan indeholde millioner af flader og tage nogle minutter at behandle, og før måtte du sidde og vente uden at vide, om der skete noget. Når modellen er færdig, dukker den op i scenen af sig selv - uden at siden skal genindlæses.

Koordinatsystem. En IFC bærer normalt sit eget koordinatsystem (georeferering via IfcMapConversion), og så placeres modellen automatisk på det rigtige sted - koordinatsystem-valget bruges kun som reserve, hvis IFC-filen mangler georeferering. En DXF har derimod ingen georeferering, så her vælger du altid først det koordinatsystem, filen er tegnet i (i Danmark typisk ETRS89 / UTM zone 32N, ellers DKTM1-4). For DXF importeres kun ægte 3D-flader (3DFACE, MESH og POLYFACE); 2D-streger og tekst springes over. En GLB har aldrig et koordinatsystem, så for GLB skjules koordinatsystem-valget - modellen lægges altid midt i projektet, hvor du selv trækker den på plads (se nedenfor). KML/KMZ bærer altid sin egen placering i verdenskoordinater og omregnes automatisk til projektets koordinatsystem, så her skjules koordinatsystem-valget ligesom for GLB - filen bestemmer selv, hvor modellen lander.

Import af KML/KMZ. To varianter understøttes: en KMZ med 3D-modeller (COLLADA-modeller placeret via <Model> - den typiske Google Earth/SketchUp-eksport, som kan have teksturer), og en native KML med ekstruderede polygoner (en footprint-ring med højde/extrude bliver til en simpel klods). Findes der en farve i KML'ens <Style>, bruges den; en COLLADA-models teksturer bevares i eksporten, men vises fladt farvelagt i selve vieweren i denne version. Ufarvede dele vises neutralt grå. Da placeringen kommer fra filen selv, er det sjældent nødvendigt at flytte en KML/KMZ-model bagefter, men lander den alligevel et usandsynligt sted, falder den til projektets midte med samme flytte-gizmo som DXF, IFC og GLB. Kendte begrænsninger i denne version: en models hældning (tilt/roll) i KML ignoreres (kun retning, position og skala bruges), og en model med relativeToGround/clampToGround placeres ud fra kote 0 uden at sample terrænet.

Standardfarver på IFC-modeller. En IFC bærer viden om, hvad hver del af bygningen er (væg, dæk, vindue, tag, dør osv.), og det bruger Urban Twin til at give modellen naturlige standardfarver i stedet for én kedelig grå: bærende dele som vægge og dæk bliver pastelgrå, vinduer og glas lys blå, mursten/tegl pastelrød, tage teglrøde og døre/træ i en varm beige. Farverne gør det langt lettere at aflæse modellen i scenen. DXF- og GLB-modeller vises som hidtil (DXF neutralt grå, GLB med sin egen tekstur).

Placér en model, når placeringen ikke passer. Nogle gange skal du selv placere modellen. Der er tre situationer, og værktøjet fortæller dig hvilken:

I begge tilfælde centrerer Urban Twin automatisk kameraet på modellen og åbner den samme geometri-editor, som du bruger til at rette bygninger - klar med en flytte-gizmo med farvede pile på hele modellen. Ved import starter editoren bevidst uden de små punkt-håndtag, så du kan koncentrere dig om at få modellen placeret rigtigt først. Så længe håndtagene ikke er fremme, virker gizmoen på hele modellen som ét, og du kan skifte mellem tre måder at transformere den på med de tre knapper i værktøjslinjen: Flyt (control_camera) trækker modellen langs de farvede pile (rød = øst-vest, grøn = op/ned, blå = nord-syd), Rotér (3d_rotation) drejer den om sit midtpunkt, og Skalér (aspect_ratio) gør den større eller mindre. Vil du rette et enkelt punkt i geometrien, vælger du et vertex-værktøj (fx Flyt vertex) - så dukker punkt-håndtagene op, og du kan klikke et punkt og flytte kun det; klik i tomt rum (eller tryk Esc) for at komme tilbage til at transformere hele modellen. Selve flytningen, rotationen og skaleringen af hele modellen er altid let og hurtig, uanset hvor stor modellen er. Punkt-redigering kræver derimod, at hele modellens geometri læses ind, og på en meget tung model (mange millioner trekanter) kan det gøre visningen langsom - derfor spørger Urban Twin først, om du er sikker, før den skifter til punkt-redigering på så stor en model. Siger du nej, bliver du i hele-model-tilstanden. Tryk Anvend for at gemme placeringen - den bliver liggende efter luk og åbn. Vil du flytte modellen igen senere, klikker du Placér model (open_with) ud for modellen i listen, så åbner den samme editor igen. De originale data røres ikke undervejs.

Importerede modeller står i en liste nederst, hvor du kan vise/skjule hver model med øje-ikonet eller slette den med skraldespanden. De tændes og slukkes også samlet under lag-panelets Importerede modeller. Modellerne gemmes på projektet, så de er der igen efter luk og åbn.

Bestil en hel kommune som 3D-model. Skal en hel kommune bygges som 3D-model, kan du sende os en forespørgsel direkte fra Import/Eksport under Bestil hel kommune. Skriv i søgefeltet for at finde kommunen, vælg den på listen, og klik Send forespørgsel. Vi beregner med det samme kommunens omfang og viser dig en kvittering med tallene: samlet areal (km²), antal bygninger og antal celler (400 m-ruder) modellen bygges af. Samtidig får vi besked, og vi vender tilbage med et tilbud. Du kan kun have én åben forespørgsel pr. kommune ad gangen - sender du igen for samme kommune, får du besked om, at forespørgslen allerede er modtaget.

Har du en bestillingskode? Har du aftalt en kommune-model med Vanovis, har du fået en bestillingskode. Klik Jeg har en bestillingskode i samme sektion, indtast koden og klik Tjek kode. Boksen viser, hvilken kommune koden dækker, og de aftalte priser: en modelpris (engangs) og - hvis det er aftalt - en årlig vedligeholdspris. Giv projektet et navn og klik Bestil. Så oprettes et projekt med VNV 3D Viewer på kommunens område, selve 3D-bygget sættes i gang (modellen bygges i baggrunden, og bestillingen står som "Bestilling modtaget - bygget startes snarest", til den er klar), og der sendes straks en samlet faktura med begge beløb. Er der aftalt vedligehold, faktureres vedligeholdsprisen derefter automatisk én gang om året, så modellen holdes opdateret.

Opsig vedligehold. Er der aftalt løbende vedligehold, kan en projektadministrator til enhver tid stoppe det under Administration → Projektadministration, i sektionen Kommune-3D-vedligehold. Klik Opsig vedligehold og bekræft: så fryses modellen, som den er, og du faktureres ikke længere årligt. Vil du helt nedlægge selve projektet, bruger du projekt-nedlæggelsen som for ethvert andet projekt.

Import af 3D-model (DXF, IFC eller GLB)